Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link NOVANA. Jagtstatistikker Fugle-entusiaster indrapporterer observationer af fugle i en on-line database DOF-basen. Data dækker lokaliteter over hele landet, men med sparsom dækning på det marine område. Kystnære lokaliteter er derimod vel-repræsenterede. DTU Aqua forvalter et program med ca. 100 ”Nøglefiskere” i 18 kystnære lokaliteter, hvor der anvendes standardiserede ruser og garn. Der gennemføres primært overvågning af kystnære fisk, men også fugle og anden utilsigtet bifangst. DTU-Aqua har et projekt, hvor bifangst af både fugle og marsvin rapporteres vha. video-overvågning af kutternes garn-ophaling. Desuden kommer der informationer om bifangster af fugle i fiskeredskaber fra et projekt som Naturerhvervstyrelsen kører med AU omkring fritids-fiskeriet. Projektet fokuserer på Fuglebeskyttelsesområder i Aalborg Bugt og i Det sydfynske Øhav. Endelig er det et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan (1997) for både havpattedyr og –fugle, som stadig gælder for fuglene: http://www2.sns.dk/udgivelser/2003/havpattedyr/beredskabsplan.pdf . Formålet er bl.a. at indsamle informationer om olieindsmurte fugle herunder populationsstatus mm.

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

Link til NOVANA + beskrivelse af supplerende overvågning + OSPAR/HELCOM. Naturstyrelsen har udarbejdet beredskabsplan for havpattedyr (rev 2012): http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/E0931558-C9F1-47AB-B56C-46B6CB934CA6/139243/Beredskabsplanforhavpattedyrmarts2012.pdf Beredskabsplanen for havpattedyr skal bl.a. medvirke til overvågningen af sæler og hvalers sundhed og populationsstatus gennem registrering, obduktion og udtagning af prøver fra strandede dyr. Der er indgået aftale mellem Naturstyrelsen og Maersk Oil om et moniteringsprogram af havpattedyrs tilstedeværelse og adfærd i området, sammenholdt med støjpåvirkninger fra offshore-relaterede aktiviteter. Programmet startede i februar 2013 og forventes afsluttet i 2016. Forskningsprojektet (Ph.D. projekt), som udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, ”Behavioural response of harbour porpoise to sound generated from routine operations in the oil and gas offshore industry”. DTU AQUA registrerer bifangst af marsvin. Der foretages kameraovervågning af bifangster i sydlig Kattegat og V. Østersø og andet bifangstdata. Det er et krav for de fiskere, der fisker under det bæredygtige fiskeri, at alle bifangster af fugle og havpattedyr rapporteres. Populationstællingen af marsvin foregår ved en kombination af et akustisk og visuelle survey (SCANS-metoden mm.). Populationstællinger i Nordsøen og Østersøen foretages i EU-projekter (SCANS og SAMBAH) uden for det nationale overvågningsprogram, da populationen af marsvin ’deles’ med Danmarks nabolande. Næste store tælling i hele Europa er planlagt til 2016 (SCANS III). SAMBAH projektet har til formål for første gang at få et estimat for antal og tætheder af marsvin i Østersøen. Bestandsestimat og kortlægning af habitat præferencer vha. akustiske data loggere (C-PODs).

According to coordination in ICES

According to coordination in ICES

According to coordination in ICES

According to coordination in ICES

According to coordination in ICES

According to coordination in ICES