Member State report / Art11 / 2020 / D11 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea
Report type | Member State report to Commission |
MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
Report due | 2020-10-15 |
GES Descriptor | D11 Energy, incl. underwater noise |
Member State | Denmark |
Region/subregion | NE Atlantic: Greater North Sea |
Reported by | Environmental Protection Agency |
Report date | 2020-10-19 |
Report access |
Descriptor |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-02 |
DK-D11-02 |
Programme name |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels |
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
Programme description |
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr.
JOMOPANS
Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
|
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr.
JOMOPANS
Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
||||||
Regional cooperation - implementation level |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Monitoring details |
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
|
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
|
||||
Features |
Military operations (subject to Article 2(2))
|
Research, survey and educational activities
|
Impulsive sound in water
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Continuous low frequency sound
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D11C1 |
D11C1 |
D11C1 |
D11C1 |
D11C2 |
D11C2 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
2016-9999 |
2016-9999 |
2016-9999 |
2016-9999 |
2014-9999 |
2014-9999 |
Monitoring frequency |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
||||||
Related indicator/name |
||||||
Contact |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
References |