Member State report / Art11 / 2020 / D2 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D2 Non-indigenous species
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D2
D2
D2
D2
Monitoring strategy description
Arter der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke naturligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle havområder, dog hovedsageligt i kystvandene, hvor de oftest tilføres. Skibsfart (via ballastvand og begroning) og akvakultur anses som de væsentligste kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet. Fiskeri- og lystfartøjer mv. menes også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter. Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en sådan måde, at de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning – i så fald betegnes de invasive arter. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den næsten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller tidlige indsatser er de mest omkostningseffektive midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter. Formålet med overvågningen af ikkehjemmehørende arter er at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne vurdere indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter, samt at bestemme udbredelsen og effekter af invasive arter. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Arter der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke naturligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle havområder, dog hovedsageligt i kystvandene, hvor de oftest tilføres. Skibsfart (via ballastvand og begroning) og akvakultur anses som de væsentligste kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet. Fiskeri- og lystfartøjer mv. menes også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter. Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en sådan måde, at de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning – i så fald betegnes de invasive arter. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den næsten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller tidlige indsatser er de mest omkostningseffektive midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter. Formålet med overvågningen af ikkehjemmehørende arter er at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne vurdere indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter, samt at bestemme udbredelsen og effekter af invasive arter. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Arter der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke naturligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle havområder, dog hovedsageligt i kystvandene, hvor de oftest tilføres. Skibsfart (via ballastvand og begroning) og akvakultur anses som de væsentligste kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet. Fiskeri- og lystfartøjer mv. menes også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter. Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en sådan måde, at de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning – i så fald betegnes de invasive arter. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den næsten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller tidlige indsatser er de mest omkostningseffektive midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter. Formålet med overvågningen af ikkehjemmehørende arter er at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne vurdere indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter, samt at bestemme udbredelsen og effekter af invasive arter. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Arter der via menneskelige aktiviteter er indført til områder, hvor de ikke findes naturligt, og hvortil de ikke naturligt kan spredes, kaldes ikkehjemmehørende arter. Disse arter omfatter både planter og dyr og findes i alle havområder, dog hovedsageligt i kystvandene, hvor de oftest tilføres. Skibsfart (via ballastvand og begroning) og akvakultur anses som de væsentligste kilder til indførsel af ikkehjemmehørende arter i havet. Fiskeri- og lystfartøjer mv. menes også at være kilder til introduktion af ikkehjemmehørende arter. Introduktion af ikkehjemmehørende arter indebærer risiko for, at arter etableres, spredes og optræder på en sådan måde, at de ændrer økosystemets naturlige balance og funktion i en negativ retning – i så fald betegnes de invasive arter. Når en ikkehjemmehørende art er etableret i det marine miljø, er den næsten umulig at udrydde, hvorfor forebyggelse eller tidlige indsatser er de mest omkostningseffektive midler i forhold til begrænsning af ikkehjemmehørende og potentielt invasive arter. Formålet med overvågningen af ikkehjemmehørende arter er at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne vurdere indførelsen af ikkehjemmehørende arter via menneskelige aktiviteter, samt at bestemme udbredelsen og effekter af invasive arter. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D02-01
  • DK-D02-02
  • DK-D02-01
  • DK-D02-02
  • DK-D02-01
  • DK-D02-02
  • DK-D02-01
  • DK-D02-02
Programme code
DK-D02-01
DK-D02-01
DK-D02-02
DK-D02-02
Programme name
Non-indigenous species - distribution, abundance and/or biomass
Non-indigenous species - distribution, abundance and/or biomass
Non-indigenous species inputs - from specific sources
Non-indigenous species inputs - from specific sources
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK-D02-01_nonindig_species_abundance
  • BALDK-D02-01_nonindig_species_abundance
  • ANSDK-D02-01_nonindig_species_abundance
  • BALDK-D02-01_nonindig_species_abundance
  • ANSDK-D02-02_nonindig_species_input
  • BALDK-D02-02_nonindig_species_input
  • ANSDK-D02-02_nonindig_species_input
  • BALDK-D02-02_nonindig_species_input
Programme description
Registrering af ikkehjemmehørende arter under det marine delprogram i NOVANA - Ikke-hjemmehørende arter bliver noteret som en tillægsinformation ved direkte visuel observation under de marine delprogrammer omfattende fytoplankton, zooplankton, makroalger og anden vegetation samt fauna på blødbund, sandbund og hårdbund. Indsamling og analyse af vandprøver ved miljøDNA til detektion af ikkehjemmehørende arter. Prøver indsamles under ovennævnte delprogrammer ved 33 stationer, hvoraf 16 stationer prøvetages 2 gange årligt (forår og efterår). De analyserede miljøDNA prøver bliver brugt til at bestemme udbredelsen og registrere forekomster af kendte ikke hjemmehørende arter. Det er den arts-specifikke miljøDNA metode der anvendes, og det er således ikke en total screening af forekomsten af nye og ukendte ikkehjemmehørende arter, men udelukkende de arter, der i forvejen er udviklet specifikke detektionssystemer for. Der er i øjeblikket udviklet specifikke detektionssystemer for 22 ikkehjemmehørende arter med planer for udviklede af yderligt 1-2 detektionssystemer årligt fremadrettet.
Registrering af ikkehjemmehørende arter under det marine delprogram i NOVANA - Ikke-hjemmehørende arter bliver noteret som en tillægsinformation ved direkte visuel observation under de marine delprogrammer omfattende fytoplankton, zooplankton, makroalger og anden vegetation samt fauna på blødbund, sandbund og hårdbund. Indsamling og analyse af vandprøver ved miljøDNA til detektion af ikkehjemmehørende arter. Prøver indsamles under ovennævnte delprogrammer ved 33 stationer, hvoraf 16 stationer prøvetages 2 gange årligt (forår og efterår). De analyserede miljøDNA prøver bliver brugt til at bestemme udbredelsen og registrere forekomster af kendte ikke hjemmehørende arter. Det er den arts-specifikke miljøDNA metode der anvendes, og det er således ikke en total screening af forekomsten af nye og ukendte ikkehjemmehørende arter, men udelukkende de arter, der i forvejen er udviklet specifikke detektionssystemer for. Der er i øjeblikket udviklet specifikke detektionssystemer for 22 ikkehjemmehørende arter med planer for udviklede af yderligt 1-2 detektionssystemer årligt fremadrettet.
Overvågning af ikkehjemmehørende arter, sandsynligvis ved miljøDNA, i hot spots/havne, hvor der er høj risiko for at nye ikkehjemmehørende arter bliver introduceret ved skibsfart, som anses for at være den vigtigste sprednings-vektor. Prøveindsamlingen udføres i 6 havne hvert andet år i både forår og efterår i hele programperioden.
Overvågning af ikkehjemmehørende arter, sandsynligvis ved miljøDNA, i hot spots/havne, hvor der er høj risiko for at nye ikkehjemmehørende arter bliver introduceret ved skibsfart, som anses for at være den vigtigste sprednings-vektor. Prøveindsamlingen udføres i 6 havne hvert andet år i både forår og efterår i hele programperioden.
Monitoring purpose
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
Other policies and conventions
  • IMO-BWM
  • Invasive Alien Species Regulation
  • Water Framework Directive
  • IMO-BWM
  • Invasive Alien Species Regulation
  • Water Framework Directive
  • IMO-BWM
  • Invasive Alien Species Regulation
  • Water Framework Directive
  • IMO-BWM
  • Invasive Alien Species Regulation
  • Water Framework Directive
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Features
Newly introduced non-indigenous species
Established non-indigenous species
Newly introduced non-indigenous species
Established non-indigenous species
Elements
  • Not Applicable
  • Agarophyton vermiculophyllum
  • Alexandrium minutum
  • Alkmaria romijni
  • Amphibalanus improvisus
  • Antithamnionella ternifolia
  • Austrominius modestus
  • Bacteriastrum hyalinum
  • Biddulphia sinensis
  • Bonnemaisonia hamifera
  • Caprella mutica
  • Codium fragile
  • Colpomenia peregrina
  • Coscinodiscus wailesii
  • Crepidula fornicata
  • Dasya baillouviana
  • Dasysiphonia japonica
  • Diadumene lineata
  • Ensis leei
  • Fenestrulina malusii
  • Gammarus tigrinus
  • Grateloupia subpectinata
  • Hemigrapsus sanguineus
  • Hemigrapsus takanoi
  • Heterosigma akashiwo
  • Jassa marmorata
  • Karenia mikimotoi
  • Magallana gigas
  • Marenzelleria spp. (neglecta & viridis)
  • Melanothamnus harveyi
  • Mnemiopsis leidyi
  • Molgula manhattensis
  • Mya arenaria
  • Neogobius melanostomus
  • Oncorhynchus mykiss
  • Petricolaria pholadiformis
  • Polydora cornuta
  • Potamopyrgus antipodarum
  • Prorocentrum cordatum
  • Pseudochattonella verruculosa
  • Sargassum muticum
  • Streblospio benedicti
  • Styela clava
  • Teredo navalis
  • Not Applicable
  • Agarophyton vermiculophyllum
  • Alexandrium minutum
  • Alkmaria romijni
  • Amphibalanus improvisus
  • Antithamnionella ternifolia
  • Austrominius modestus
  • Bacteriastrum hyalinum
  • Biddulphia sinensis
  • Bonnemaisonia hamifera
  • Caprella mutica
  • Codium fragile
  • Colpomenia peregrina
  • Coscinodiscus wailesii
  • Crepidula fornicata
  • Dasya baillouviana
  • Dasysiphonia japonica
  • Diadumene lineata
  • Ensis leei
  • Fenestrulina malusii
  • Gammarus tigrinus
  • Grateloupia subpectinata
  • Hemigrapsus sanguineus
  • Hemigrapsus takanoi
  • Heterosigma akashiwo
  • Jassa marmorata
  • Karenia mikimotoi
  • Magallana gigas
  • Marenzelleria spp. (neglecta & viridis)
  • Melanothamnus harveyi
  • Mnemiopsis leidyi
  • Molgula manhattensis
  • Mya arenaria
  • Neogobius melanostomus
  • Oncorhynchus mykiss
  • Petricolaria pholadiformis
  • Polydora cornuta
  • Potamopyrgus antipodarum
  • Prorocentrum cordatum
  • Pseudochattonella verruculosa
  • Rhithropanopeus harrisii
  • Sargassum muticum
  • Streblospio benedicti
  • Styela clava
  • Teredo navalis
GES criteria
D2C1
D2C2
D2C1
D2C2
Parameters
  • Presence
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Extent
  • Other
  • Presence
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Extent
  • Other
Parameter Other
Presence/absence
Presence/absence
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Coastal waters (WFD)
  • Coastal waters (WFD)
Marine reporting units
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7-INNER
  • ANS-DK-WO-KA-INNER
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7-INNER
  • ANS-DK-WO-KA-INNER
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-KA-INNER
  • ANS-DK-L2.2.1-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5-INNER
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-WO-KA-INNER
  • BAL-DK-BS-INNER
  • BAL-DK-SEA_001-INNER
  • BAL-DK-SEA_002-INNER
  • BAL-DK-SEA_003-INNER
  • BAL-DK-SEA_07-INNER
  • BAL-DK-SEA_09-INNER
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-KA-INNER
  • ANS-DK-L2.2.1-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5-INNER
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-WO-KA-INNER
  • BAL-DK-BS-INNER
  • BAL-DK-SEA_001-INNER
  • BAL-DK-SEA_002-INNER
  • BAL-DK-SEA_003-INNER
  • BAL-DK-SEA_07-INNER
  • BAL-DK-SEA_09-INNER
Temporal scope (start date - end date)
1989-9999
1989-9999
2021-9999
2021-9999
Monitoring frequency
6-monthly
6-monthly
2-yearly
2-yearly
Monitoring type
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Other
  • Visual observation
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Other
  • Visual observation
  • In-situ sampling coastal
  • Other
  • Visual observation
  • In-situ sampling coastal
  • Other
  • Visual observation
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Teknisk anvisning M30 - Ikke-hjemmehørende marine arter, ver. 1, 13-06-2017. Teknisk notat for indsamling af marine vandprøver og analyse for ’environmental DNA’ (eDNA), ver. 1, 01-01-2020.
Teknisk anvisning M30 - Ikke-hjemmehørende marine arter, ver. 1, 13-06-2017. Teknisk notat for indsamling af marine vandprøver og analyse for ’environmental DNA’ (eDNA), ver. 1, 01-01-2020.
Aktiviteten er endnu ikke igangsat.
Aktiviteten er endnu ikke igangsat.
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk
References