Member State report / Art11 / 2014-2020 / D3 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D3 Commercial fish and shellfish
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D1_4_6_SeabedHabitats
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D7
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
Q4e - Programme ID
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D01,04,06
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D07
Q4f - Programme description
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The monitoring programme for seabed habitats consists of about 16 subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework: "Seabed habitats • Mobile species (species composition, abundance) • Mobile species population characteristics (body size, age ,sex, fecundity, mortality) • State of habitats (habitat for species, extent, suitability) • Mortality rates from anthropogenic activities • Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs) • Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels) • Chemical characteristics (nutrients, Oxygen, ph/CO2) • Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass) • Benthic species (species composition, abundance, coverage) Pressures • Physical loss –distribution and extent (infrastructure) • Physical loss –dredging and disposal of dredged materials • Pysical disturbance from sand and gravel extraction • Pysical disturbance from bottom trawling Activities • Extracting linving ressources • Extracting non-living ressources • Permanent infrastructures
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
Information on hydrological changes of watercolumn, infrastructure and recreational activities will be included in the programme at a later stage in order to render a more complete description of the main elements. However, in many of the other programmes of the MSFD information can be made available e.g. from habitatmapping, characterisitcs of the watercolumn.
Q5e - Natural variability
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
N
N
N
N
N
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5f - Description of programme for GES assessment
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
a) The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values.
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
The general programme provides information to assess possible alternations og the physical environment. In addition to this separate programmes are prepared in relation to possible large scale construction activities at sea based on EIA-assessments.
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Monitoring of benthic communites in the North Sea and Skagerrak will be started in 2015, and thus supplementing the existing monitoring programmes in the Kattegat.
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_12_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_9_ANS DK_13_ANS DK_23_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_49_ANS DK_53_ANS
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_4_ANS DK_9_ANS DK_11_ANS DK_13_ANS DK_20_ANS DK_22_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_47_ANS DK_48_ANS DK_49_ANS DK_50_ANS DK_51_ANS DK_52_ANS DK_53_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_9_ANS DK_13_ANS DK_23_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_36_ANS DK_49_ANS DK_53_ANS
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
N
N
N
N
N
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6c - Target updating
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6d - Description of programme for targets assessment
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 7. Togehter with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously the programme will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2018
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2018
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring activities in the Skagerrak and the North Sea of seabed habitats will be extended from 2015
monitoring will be gradually phased in beginning 2014.
Q7a - Relevant activities
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Dredging
  • MiningSandGravel
  • OffshoreStructures
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • CablesPipelines
  • Dredging
  • LandClaimDefence
  • MiningSandGravel
Q7b - Description of monitoring of activities
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed.
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
The programme provides data on key hydrological indicators including pressures impacting the hydrological quality.
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • HELCOM
  • Habitats
  • OSPAR
  • WFD
Reference sub-programme Sub-programme ID
ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
ANSDK-D01-22_seabed_distribution
ANSDK-D06-01_seabed_community
ANSDK-D06-03_abundance_softbottomflora
ANSDK-D06-04_abundance_softbottomfauna
ANSDK-D06-06_physidisturb_trawl
ANSDK-D06-07_physidisturb_dredging
ANSDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise
ANSDK-D03-06_mortal_fisheries_seals
ANSDK-D03-08_mortal_fish_coastal
ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
Reference sub-programme Sub-programme name
Benthic species - abundance and/or biomass
Seabed habitats - distribution and extent
Seabed habitats - distribution and extent
Seabed habitats - community characteristics
Benthic species - abundance and/or biomass
Benthic species - abundance and/or biomass
Physical disturbance - from bottom trawling
Physical disturbance - from sand and gravel extraction
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
ANSDK-D01-22_seabed_distribution
ANSDK-D06-01_seabed_community
ANSDK-D06-03_abundance_softbottomflora
ANSDK-D06-04_abundance_softbottomfauna
ANSDK-D06-06_physidisturb_trawl
ANSDK-D06-07_physidisturb_dredging
ANSDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise
ANSDK-D03-06_mortal_fisheries_seals
ANSDK-D03-08_mortal_fish_coastal
ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Benthic species - abundance and/or biomass
Seabed habitats - distribution and extent
Seabed habitats - distribution and extent
Seabed habitats - community characteristics
Benthic species - abundance and/or biomass
Benthic species - abundance and/or biomass
Physical disturbance - from bottom trawling
Physical disturbance - from sand and gravel extraction
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Q4k - Monitoring purpose
StateImpact
StateImpact
StateImpact Pressurse
StateImpact
StateImpact
Activities
Activities
Activities
Activities
Activities
StateImpact
StateImpact
Activities
Activities
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
The purpose of the sand eel dredge survey is to collect sand eels buried in the seabed and compare catches (number and age composition) with the previous year's collections to assess year class strength of the lesser sand eel (Ammodytes marinus) in the different areas adopted by ICES in 2009. Data from the dredge survey is the basis for calculating a 0-group index, which is used in stock assessment. The 2014 survey is planned to be conducted with the commercial fishing vessel Salling. All species are specified and counted and weighted and station information with depth and temperature is recorded. On all new positions a bottom sample (a Van Veen grab) is taken to determine the sediment chracteristics and/or type. - 15 days at sea - 165 dredge hauls and 40 sediment grab sample distributed over 55 planned sample positions.
There are no specific technical descriptions of the methods behing the distribution maps. It takes place in two phases - mapping of bottom substrates using either side scan sonar or multibeam sonar and surveys of the biological compositions of the areas using videosurveys. Definitions of the habitattypes follows a habitattype description written by the Danish Nature Agency in coorperation with DCE. http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/Habitat-beskrivelser-app4b-ver104_opdatering-havtyper2012.pdf
The monitoring program is developped for both the Water Frame directive and addapted and expanded for the Habitats directive. It monitors development, species composition and biodiversity on reefs at different depths. It will therefor contribute to the monitoring of meassures regarding biodiversity and development for macroalgae on reefs.
Details can bee found in The national survey program (NOVANA): http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.3 shows the position of the stations. 70% of the stations are in the BALDK area and 30% of the stations are in ANSDK area. Technical manual for the marine survey http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected. The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR.
Details can bee found in The national survey program (NOVANA): http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.5 shows the position of the stations. 60% of the stations are in the BALDK area and 40% of the stations are in ANSDK area. Technical manual for the marine survey http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected. The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR.
DTU Aqua has access to VMS data from all Danish commercial vessels from 2005 (above 15 meters) and from 2012 (above 12 meters). VMS data has been linked to logbook data and can therefore show pressure on the seabed by gear and target species. The access is to all Danish vessels within this size category in all waters.
The Convention for the Protection of the marine Environment of the North-East Atlantic. http://www.ospar.org/content/content.asp?menu=01481200000000_000000_000000
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
Catches from the recreational fisheries are registered on a voluntary basis by ”key” fishermen at fixed stations in most parts of the Danish coasts. The catches are performed with standard gillnets (one mesh size, 65 mm) and/or fyke nets, with up to 3 samples monthly in the beginning of each month, and from around April to November. Because of the mesh size used, the gillnets sample mostly adults, whereas juveniles of flounder and cod may be caught in the fyke nets. At present about 100+ fishers are invovled in the project. the last report with a detailed description can be downloaded: http://orbit.dtu.dk/files/100552186/Publishers_version.pdf
ICES Working Group of International Pelagic surveys (WGIPS) has conducted a guide to the methodologies adhered to during the planning, execution and analysis phases of WGIPS coordinated surveys. The manual is not yet avalible in an online version but will be attached as an appendix. The survey coordination and documentation is done in this ICES working group and the details can be found in the ICES repport http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/SSGESST/2014/WGIPS14.pdf. The survey objectives are listed below: • Carry out a pre-determined survey cruise track • Determine an age stratified estimate of relative abundance of herring within the survey area • Determine an age stratified estimate of relative abundance of blue whiting within the survey area • Collect biological samples from directed trawling on insonified fish echotraces to determine age structure and maturity state of the herring stock • Collect physical oceanography data from vertical profiles (CTD). • Plankton sampling (WP2 and Dyedi) A survey manual is included as an appendix MANUAL FOR INTERNATIONAL PELAGIC SURVEYS (IPS) page 7-12.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
Not relevant
Q5c - Features Q5c - Habitats
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed ShallRock
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed MarineCoast
Q5c - Features Q5c - Species list
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • FishDemersal
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • MammalsAll
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • OxygenLevels
  • TopographyBathymetry
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • CurrentVelocity
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
Q5c - Features Q5c - Pressures
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • PhysDam_abrasion
  • PhysLoss_Seal
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • Acidification
Q9a - Elements
  • The funktional group sampled is the demersal planktivore. In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specified to species or species group.
  • Sandbanks and reef distribution, type and examples of species composition within the habitats in different areas.
  • Functional groups and predominant habitats
  • Annual reporting of amounts of dredge materials dumped on Danish dumping sites.
  • Other featuresCu, Hg, Ni, Zn, Cd, As, Pb, Cr and TBT
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • Most frequently occurring species in the combined database are flounder (Platichtys flesus), eel (Anguilla anguilla), eel-pout (Zoarces viviparus) and cod (Gadus morhua).
  • Functional group; Pelagic planktivore.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • Habitat types:- the predominant seabed habitat types
  • Physical and chemical features: - Topography and bathymetry of the seabed
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 1.4
  • 1.5
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 6.2
  • 7.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.6
  • 3.1
  • 6.1
  • 7.1
  • 7.2
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 1.2.1
  • 1.3.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 1.6.1
  • 6.1.2
  • 6.2.1
  • 6.2.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 1.5.1
  • 1.5.2
  • 5.2.2
  • 5.3.2
  • 7.1.1
  • 7.2.1
  • 7.2.2
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-2
  • MP-9b-1-1-1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
  • MP-9b-1-2-1
  • MP-9b-1-2-2
  • MP-9b-1-2-1
  • MP-9b-1-2-2
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-6
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-6
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
  • MP-9b-1-5-1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
  • MP-9b-1-6-1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-2
  • MP-9b-1-7-11
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-1
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
  • MP-9b-2-1-3
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
  • MP-9b-2-2-1
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
  • MP-9b-3-1-2
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-2
  • MP-9b-3-1-4
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
EEZ BeyondMSwaters
WFD_TW WFD_CW TerritorialWaters EEZ
WFD_TW WFD_CW TerritorialWaters EEZ CS
WFD_CW
WFD_CW TerritorialWaters EEZ BeyondMSwaters
EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW
BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
TerritorialWaters
Q4j - Description of spatial scope
The sand-eel survey is conducted on sandbanks in the North Sea where sandeel is or has been present historically. The stations have been selected in cooperation with the industry and are fixed stations. If new stations are added to the survey sediment sample is taken to confirm that the bottom environment is suitable for sand eels.
The monitoring is not systematic. Larger scale distribution mapping of reefs, bubbling reefs and sandbanks started in 2006. (Mapping of sandbanks started in 2011)Mapping takes place within Natura 2000 areas and specific mapping of deep muddy bottom and shallow mud surfaces are not mapped.
Some areas have older monitoring than others. Monitoring started in 1989 and was expanded in 2004 to include all open water reefs designated as SAC and macroflora along coastal hard substrates The monitoring was originally intended to describe the state of the reef in relation to the Water frame directive. It now also supplies data for the state of the reefs for the habitat directive. As such most monitoring stations are found within the Natura 2000 areas
The program including rationale for the geographic scope can be found here: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The program including rationale for the geographic scope can be found here: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Vessel monitoring systems (VMS) are used in commercial fishing to allow environmental and fisheries regulatory organizations to monitor, minimally, the position, time at a position, and course and speed of fishing vessels. They are a key part of the Danish monitoring control and surveillance programs.
All our dumping cites for dredged materials are placed within the coastal water zone.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Project has been launched in order to ascertain the species distribution along the coastal strips of Denmark.
This survey is carried out in order to investigate abundance, distribution and migrations of the Atlanto-Scandian herring, blue whiting and other pelagic fish in the Norweigian Sea and adjacent waters . Furthermore, hydrographical conditions and plankton abundance are monitored. The survey was coordinated with Norway as an international survey with participation of Norway, Iceland, Faroe Islands and EU, where the Danish R/V Dana conducted the EU survey part. The survey is carried out as a joint EU survey with participation of UK, Ireland, Netherlands, Germany, Sweden and Denmark.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
The geographic scope of the programme depends on the needs for marin sand and gravel material.
Marine Unit IDs
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
Q4h - Temporal scope Start date- End date
-
2004-9999
2006-9999
1989-9999
1987-9999
1990-9999
2005-9999
1986-9999
1995-9999
1995-9999
1995-9999
2005-9999
2004-9999
1995-9999
1997-9999
Q9h - Temporal resolution of sampling
  • Yearly
  • Oneoff
  • 6yearly
  • Continually
  • Yearly
  • Continually
  • Continually
  • Continually
  • Monthly
  • Yearly
  • Continually
  • Asneeded
Q9c - Monitoring method
In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specified to species or species group counted and weighted and station information with depth and temperature is recorded. On all new positions a bottom sample (a Van Veen grab) is taken to determinied the sediment type.
Methods are described in the mapping reports such as the 2011 report which can be found here: http://www2.nst.dk/Download/Udgivelser/N2000_Marin_raastof_naturtypekort_kattegat_oestersoe_2011.pdf
Technical program description is currently under revision. Overall method is similar but varies between three selection methods: Data is gathered by a diver either along a transect coastally or at three or four stations at different depths on open sea reefs. Previous technical standards can be seen in the folowing link: http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_1_Bloedbundsfauna.pdf http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_2_Haardbundsfauna.pdf http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_3_filtratorer.pdf http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del3/TA04_3_1_Bundvegetation.pdf
http://icesjms.oxfordjournals.org/content/68/1/245.abstract
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121680
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
In this project 102 voluntary recreational fishermen participated, using either gillnets, fyke-nets or both gear types. Note that the results resented in this report represent catches reported by recreational fishermen. All species have caught have been registered and length measurements have been taken. The results showed a high fish biodiversity in Danish coastal waters. A total of 49 fish species were registered in gillnets and 72 in fyke-nets. This projec represent the largest and longest time series on catches in gillnets and fyke-nets along the Danish coasts. As age and length and weight by age are followed on a regular basis it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.
ICES methods - following the international coordinated manual "MANUAL FOR INTERNATIONAL PELAGIC SURVEYS (IPS) " Biological sampling is carried out with large og midsized pelagic midwater trawls (countrydependent), with a vertical opening of 25-35 m. Trawl metrics are monitored using a net sonde. All components of the catch from the trawl hauls is sorted and weighed; fish and other taxa are identified to species level. Fish samples are divided into species composition by weight. Length frequency and length weight data is collected for each component of the catch. Length measurements of herring, and blue whiting to be taken to the nearest 0.5cm below. Biological sampling is used to verify the composition of echotraces during echo integration. Decisions to fish on particular echotraces are largely subjective and an attempt should be made to target echotraces low density scattering layers not just high density shoals. No bottom trawl gear is used during this survey. The data can be used to evaluate the development in the length and weight distribution for commercial species over time, as the gears are standardized between years.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
The methods are described in the Danish Statutory Order No. 1169 of 3 October 2013
Q9d - Description of alteration to method
The bottom sample is used to document the sediment type on the sand ell banks. The size of the grain is used to determine if the sediment is suitable for sand eel.
Not relevant.
This program is registering all birds by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch of breeding or wintering birds by is mainly registration if the bird is catch in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of birds.
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals.
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals.
The method can be seen in the manual. No age are estimated but length and weight. The data can be used to evaluate the development in the length and weight distribution for commercial species over time, as the gears are standardized.
Acoustic data are collected using a Simrad EK60 scientific echosounder. Split-beam transducers are mounted on the various vessels in different configurations. Several operating frequencies are used during the surveys (e.g. 18, 38, 120 and 200 kHz) for trace recognition purposes, but with 38 kHz data used to generate the abundance estimate All frequencies are to be calibrated prior to the survey. Details to be found in the manual.
Q9e - Quality assurance
  • Other
  • see input in Q4l
  • COMBINE
  • Other
  • see links included above
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
  • National
  • see link with prject description: http://orbit.dtu.dk/files/100552186/Publishers_version.pdf
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
  • National
  • see link included above
Q9f - Quality control
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
OtherQC
DelayedValidation
DelayedValidation
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
DelayedValidation
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
DelayedValidation
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
90
100
0.67
0.67
0.67
0.3
0.67
100
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
Sidescan data is gatherered covering most of the bottom of the mapped Natura 2000 sites. Number of videosamles vary
In one year: 1) 32 annual open ocean reef samples are taken, 2) app 7 open ocean samples (with a total of app. 40 samples within 6 years) 3) app 50 coastal macroalgae transects are gathered every year.
34% of the total vessels operating in this area were above 12 meters in 2013
around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age.
Around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67% From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age.
Around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age.
around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age.
The number of samples is different every year, depending on the need for sand and gravel.
Q9i - Description of sample representivity
Monitoring frequency varies from every year to every six years for different sampling areas and sampling types within this subprogram.
The Danish marine dumping sites occupy 68km3 of our coastal waters and as all dumping events are reported with respect to total amounts of dredged material dumped. It is within this logic concluded that 100% of the 68Km is monitored. No samples are expected to be taken from the sea bottom within the proportion given above. Ass explained in C9 the data consists of material volumes and there levels of contamination with certain pollutants mentioned in 9a. These data are collected before the dredged material is dumped on the dumping sites.
103 fishermen are participating with 3 sites eac. Indicating that each site represent 0.3% of the total. In total 52,000 individuals were caught in the last three year. Eelpout topped the list of species most frequently caught, mostly in fyke-nets. Next on the list was flounder with 23,000 individuals being caught over 3 years. An equal number of cod and eel were caught; 9,000 individuals. The catches reflect the fac.
The survey is conducted as an acustic survey and trawl samples are only taken when it can be detected on the acustic. The survey has planned to conduct 10 fishing stations and 35 planktonic stations each year. This indicates that 1 fishing station will have the influence of 10% and a plankton station will influence around 3% of the total stations carried out by Denmark Catches from trawl hauls are sorted and weighed; fish are identified to species level, when possible, and other taxa to higher taxonomic levels. Normally a subsample of 30–100 herring and blue whiting are sexed, aged, and measured for length and weight, and their maturity status is estimated using established methods. An additional sample of 70–300 fish is measured for length.
The volume of extraction is monitored every quarter or more often. The volume of extraction in common areas can be seen at the Danish Nature Agency homepage: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/raastoffer/statistik-om-raastoffer/ Surveys (topography, bathymetri and seabed habitat types etc.) must be carried out before licens for sand and gravel extraction can be obtained in new areas. In 2014 approx 10 new areas have been investigated. The Danish Nature Agency has since 2010 conducted surveys of a number of larger areas, e.g. the North Sea, Kattegat .
Q10a - Scale for aggregation of data
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Region
  • Subregion
  • Subregion
Q10b - Other scale for aggregation of data
Currently the definitions of the habitat types are not agreed upon between countries,. The definition fits within the definition described in the habitatsdirective, but could still vary from country to country. However, if other countries have similar maps produced an overall view of the the distribution of habitat types should be possible. Danish data is currently used for fisheries regulation in an international setting - where other countries have fishing rights in Danish waters
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/raastoffer/statistik-om-raastoffer/
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
ProcessedData DataProducts
ProcessedData DataProducts
ProcessedData Simulated
ProcessedData
ProcessedData
ProcessedData
ProcessedData
ProcessedData DataProducts
ProcessedData DataProducts
ProcessedData DataProducts
ProcessedData
Simulated
ProcessedData DataProducts
UnprocessedData ProcessedData DataProducts Simulated
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
LocationNationalDC
URLdownload
LocationNationalDC
LocationNationalDC
LocationNationalDC
LocationInternationalDC
URLdownload
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
LocationNationalDC
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
LocationNationalDC
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
RestrictedSpecific
Open
Open
Open
Open
RestrictedSpecific
Open
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
Open
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
OceanographicFeatures SpeciesDistribution
HabitatsBiotopes
HabitatsBiotopes OceanographicFeatures SpeciesDistribution
HabitatsBiotopes OceanographicFeatures SpeciesDistribution
HabitatsBiotopes SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures
HabitatsBiotopes SpeciesDistribution
HabitatsBiotopes SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
Geology SeaRegions
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
2015-02
2015-12
2015-12
2015-04
2015-04
2014-10
2014-12
2015-04
2015-04
2015-04
2015-10
2015-03
2015-04
2014-09
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Yearly
Oneoff
Yearly
Yearly
2yearly
3monthly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Asneeded
Q10d - Description of data access
Sediment charactersitics will be determined and included in the forthcoming MSFD Articel 8 intiatial assessment due in 2018
All current mapping projects has been combined: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=natura2000planer2basis2013 Additionally the individual mapping projects are available in separat paper reports such as: http://www2.nst.dk/Download/Udgivelser/N2000_Marin_raastof_naturtypekort_kattegat_oestersoe_2011.pdfand as interactive URL sites: http://www2.naturstyrelsen.dk/habitatkortlaegning/
Reports and baseline analysis for instance http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf pp 69-89, as well as in the fothcoming MSFD art. 8 initial assessment due in 2018.
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
Data is available and can be requested. As both logbook data and VMS data is realtime and online the data can be made available on request. Do to the law on personal data, the data is only made available in aggregated form.
The information will be made available in an annual report on dumping activities on OSPARS homepage
In ICES Regional data base (RDB).
In ICES Regional data base (RDB).
In ICES Regional data base (RDB).
A national data base is holding the data.
ICES is presently working on constructing a database where all aquatic data can be uploaded and stored. Presently DTU Aqua is hosting this database.
In ICES Regional data base (RDB).
Data are available from http://www.geus.dk/DK/about-geus/departments/geol-data-centre/Sider/wellarc-dk.aspx and http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/raastoffer/statistik-om-raastoffer/
Descriptor
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
Monitoring strategy description
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
Programme code
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-06
DK-D03-06
DK-D03-06
DK-D03-07
DK-D03-07
DK-D03-07
DK-D03-08
DK-D03-08
DK-D03-08
DK-D03-09
DK-D03-09
DK-D03-09
DK-D03-10
DK-D03-10
DK-D03-10
DK-D03-11
DK-D03-11
DK-D03-11
DK-D03-12
DK-D03-12
DK-D03-12
Programme name
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
Programme description
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
Monitoring purpose
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
Regional cooperation - countries involved
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
Regional cooperation - implementation level
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Monitoring details
Features
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Elements
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Clupea harengus
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Clupea harengus
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Clupea harengus
  • Gadus morhua
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Trisopterus esmarkii
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Gadus morhua
  • Gadus morhua
  • Gadus morhua
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Ammodytes spp.
  • Ammodytes spp.
  • Ammodytes spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Nephrops norvegicus
  • Nephrops norvegicus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
GES criteria
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
Parameters
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Length
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
Parameter Other
Sexual maturity
Otolith/age
Otolith/age
Age/otolith
Age
Age/otolith
Age
Age/otolith
Age
Age structure
Age structure
Age
Seksuel modenhed
Age
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
Temporal scope (start date - end date)
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1988-9999
1988-9999
1988-9999
1988-9999
2008-9999
2008-9999
2008-9999
2008-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
1995-9999
1995-9999
1995-9999
1995-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
2020-2022
2020-2022
2020-2022
2007-9999
2007-9999
2007-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
2003-9999
2003-9999
2003-9999
2011-9999
2011-9999
2011-9999
2018-9999
2018-9999
2018-9999
Monitoring frequency
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Monitoring type
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
Quality control
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Data management
Data access
Related indicator/name
Contact
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
References