Member State report / Art11 / 2014-2020 / D5 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D5 Eutrophication |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | NE Atlantic: Greater North Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdus4a/ANSDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdus4a/ANSDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvduppa/ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdukzg/ANSDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdukzg/ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name | MP_D5 |
MP_D5 |
MP_D5 |
MP_D5 |
MP_D5 |
MP_D5 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme | ||||||
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
|
|
|
|
|
|
| Q4e - Programme ID | ANSDK-D05 |
ANSDK-D05 |
ANSDK-D05 |
ANSDK-D05 |
ANSDK-D05 |
ANSDK-D05 |
|
| Q4f - Programme description | The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
The eutrophication programme sensu strictu forms the central element of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA. Together with the eutrophication programme other programmes relate to ecosystem components contained elsewhere in the MSFD-programme. The NOVANA programme focusses on inputs of pollutants, trends, impact and status of the environment and aims at providing a basis for environmental managerial decisions. |
|
| Q5e - Natural variability |
|
|
|
|
|
|
|
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values. |
|
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
|
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
Eutrophication programme in the North Sea and Skagerrak was put in operation in August 2014. |
|
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target | DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator | DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
DK_18_ANS DK_19_ANS DK_22_ANS DK_23_ANS DK_24_ANS DK_25_ANS DK_32_ANS DK_33_ANS DK_34_ANS DK_35_ANS DK_49_ANS DK_52_ANS |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData | N |
N |
N |
N |
N |
N |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q6c - Target updating | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
|
| Q6d - Description of programme for targets assessment | The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
|
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
By2018 |
|
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
Monitoring in the Danish part of the North Sea and Skagerrak was started in 2014 and will be fully phased in by 2018. |
|
| Q7a - Relevant activities |
|
|
|
|
|
|
|
| Q7b - Description of monitoring of activities | Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM and OSPAR guidelines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations. |
|
| Q7c - Relevant measures | |||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data | ||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods | ||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES | ||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity | ||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures | ||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures | ||||||
| Q7d - Description of monitoring for measures | |||||||
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
|
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes |
|
|
|
|
|
|
|
| Reference sub-programme | Sub-programme ID | ANSDK-D05-01_micropath_water |
ANSDK-D05-02_watercolumn_physical |
ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical |
ANSDK-D05-04_PLANKTONBLOOM |
ANSDK-D05-06_NUTRI_input_atmos |
|
| Reference sub-programme | Sub-programme name | Nutrient inputs - land-based sources |
Microbial pathogen levels - in water column (bathing waters) |
Water column - physical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Plankton blooms (biomass, frequency) |
Nutrient inputs - from atmosphere |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID | ANSDK-D05-01_micropath_water |
ANSDK-D05-02_watercolumn_physical |
ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical |
ANSDK-D05-04_PLANKTONBLOOM |
ANSDK-D05-06_NUTRI_input_atmos |
|
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name | Nutrient inputs - land-based sources |
Microbial pathogen levels - in water column (bathing waters) |
Water column - physical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Plankton blooms (biomass, frequency) |
Nutrient inputs - from atmosphere |
| Q4k - Monitoring purpose | Activities |
StateImpact |
StateImpact |
StateImpact |
Pressurse Measures |
||
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions | Hereby link to the EU Bathing Water Directive (Directive 2006/7/EC of 15 February 2006):
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF.
Please find also link to the Danish Statutory order concerning the bathing water quality: (BEK no. 939 of 18/09/2012)
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA);
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.1 shows the position of the stations. 63% of the stations are in the BALDK area and 37% of the stations are in ANSDK area. Also se figur 8.9 that show addition station sampeled primæry during the season where hypoxia cann occur.
Technical manual for the marine survey
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA):
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.1 shows the position of the stations. 63% of the stations are in the BALDK area and 37% of the stations are in ANSDK area. Also se figur 8.9 that show addition station sampeled primæry during the season where hypoxia cann occur.
Technical manual for the marine survey
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA):
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.6 shows the position of the stations. 33% of the stations are in the BALDK area and 67% of the stations are in ANSDK area.
Technical manual for the marine survey:
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
The Danish monitoring program for air quality and atmospheric deposition contrubutes to the following other programmes: The EMEP monitoring program under CLRTAP, OSPAR, PARCOM and the monitoring in relation to the EU air quality directive (2008/50/EC). |
||
| Q5c - Features | Q5c - Habitats |
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Species list |
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features |
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
|
|
|
|
|
|
| Q9a - Elements |
|
|
|
|
|
||
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
|
|
|
|
|
|
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
|
|
|
|
|
|
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution |
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size |
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics | ||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts | ||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution | ||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent | ||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) |
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) |
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts | ||||||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input |
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
|
|
||||
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity | ||||||
| Q9b Parameters monitored (other) | Other | ||||||
| Q41 Spatial scope | WFD_CW |
WFD_CW TerritorialWaters EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW TerritorialWaters EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW TerritorialWaters EEZ CS |
MSland_FW WFD_TW WFD_CW TerritorialWaters |
||
| Q4j - Description of spatial scope | This program includes the entire coastline, inland waters (estuaries) and lakes. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here;
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The aim of the National Monitoring Progrmamme for Water and Nature is to document the impacts of the current programmes of measures as well as to establish the basis for future environmental management decisions. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The aim of the National Monitoring Programme for Water and Nature is to document the impacts of the current programems of measures as well as to establish the basis for future ebvironmental manaement decisions on the Danish sea territories. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The aim of the National Monitorin Prorame for Water and Nature is to document the impact of prorammes of measures as well as to establish a basis for future environmental mangement decisions in the Danish sea territory. |
The Danish monitoring program for air quality and depositons is based on a few coastal fixed measurements stations in combination with modelcalculations that cover all the Danish marins waters. The quality of the model calculations is based on comparisons with the results from the monitoring stations.
The aim of the National Monitoring Programme for Water and Nature is to document the impacts of the current programmes of measures, as well as to establiosh a basis for future environmental management decisions on the Danish sea territory. |
||
| Marine Unit IDs |
|
|
|
|
|
|
|
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date | - |
1975-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1989-9999 |
| Q9h - Temporal resolution of sampling |
|
|
|
|
|
||
| Q9c - Monitoring method | Description of the technical method is described in the Bathing Water Directive 2006/7/EC of 15 February 2006 Article 15 and must be in accordance with Annex I, IV and V in this Directive. Link enclosed:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF.
Please find also a technical description of the method described in the Danish Statutory order (Statutory Order No. 2012-09-18. 939) concerning bathing and swimming areas. Reference to chapter 2 § 4/2. Link enclosed: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189. Attached is also a general technical description of measurement methods in the Danish Statutory Order (Statutory Order No. 231 of 05/03/2014) concerning quality standards for environmental measurements: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160496 |
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen.pdf
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver1.pdf |
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del2/TA04_2_2_vandkemi.pdf |
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del2/TA04_2_5_fytoplankton.pdf |
The measurement methods are based on the methods recommended under the EMEP monitoring program. Part of the measurement methods has been slghtly modified compared to the EMPE methods. The modifications have been documented in connection with DCE's accriditation. The model calculations is based on DCE's air quality model called Danish hemispheric eulerian model. |
||
| Q9d - Description of alteration to method | |||||||
| Q9e - Quality assurance |
|
|
|
|
|
||
| Q9f - Quality control | Unknown |
DelayedValidation |
|||||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % | 100 |
100 |
100 |
100 |
||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples | Both model calculations and measurements covers the entire callendar year. |
|||||
| Q9i - Description of sample representivity | According to EU Directive 2006/7 / EC of 15 February 2006 on bathing water quality, sample taking will only take place in the "bathing season" (Denmark 1. of June to 1. of September / in some cases to 15. of September) and only were there are a "large number" of bathers. Link to Directive:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF.
Please find also link to the Danish Statutory order concerning bathing water:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189. Please find link to the Reporting Sheet from EEA (European Environment Agency) : http://rod.eionet.europa.eu/obligations/531. |
||||||
| Q10a - Scale for aggregation of data |
|
|
|
|
|
||
| Q10b - Other scale for aggregation of data | |||||||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type | UnprocessedData |
UnprocessedData |
UnprocessedData |
ProcessedData |
ProcessedData Simulated |
|
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism | LocationInternationalDC |
URLview |
LocationNationalDC |
LocationNationalDC |
LocationInternationalDC |
|
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights | Open |
Open |
Open |
Open |
Open |
|
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard | EnvMonitoringFacilities |
Hydrography OceanographicFeatures SeaRegions |
OceanographicFeatures |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
SeaRegions |
|
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available | 2014-12 |
2014-12 |
2014-12 |
2015-04 |
2015-01 |
|
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency | Yearly |
2weekly |
2weekly |
Yearly |
Yearly |
|
| Q10d - Description of data access | Data is sent to the EC / EEA by the end of December each year. |
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
|
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
|
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx
|
The data will be reported in yearly reports under the National Monitorn Prramme for Water and Nature, as well as in the forthcoming MSFD Art. 8 initial assessment due in 2018. |
||
Descriptor |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
|||||||||||||||||||||
Related measures |
|||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
|||||||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D05-01 |
DK-D05-01 |
DK-D05-01 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
Programme name |
Water column - chemical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
Programme description |
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
|||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Monitoring details |
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
|||||||||
Features |
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D5C1 |
D5C2 |
D5C5 |
D5C2 |
D5C4 |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
D5C1 |
D5C4 |
D5C5 |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Fluorescence (profiling) |
Temperature (CTD-profiling) |
Light extinction (profiling) |
Oxygen (profiling) |
Salinity (CTD-profiling) |
||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
Monitoring frequency |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
|||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|||||||||||||||||||||
Contact |
|||||||||||||||||||||
References |