Member State report / Art11 / 2014-2020 / D5 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D5 Eutrophication |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | NE Atlantic: Greater North Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdus4a/ANSDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdus4a/ANSDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvduppa/ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdukzg/ANSDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/ansdk/envvdukzg/ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name |
|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme |
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
| Q4e - Programme ID | |
| Q4f - Programme description | |
| Q5e - Natural variability | |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | |
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | |
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity |
| Q6c - Target updating | |
| Q6d - Description of programme for targets assessment | |
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | |
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | |
| Q7a - Relevant activities | |
| Q7b - Description of monitoring of activities | |
| Q7c - Relevant measures | |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures |
| Q7d - Description of monitoring for measures | |
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | |
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes | |
| Reference sub-programme | Sub-programme ID |
| Reference sub-programme | Sub-programme name |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name |
| Q4k - Monitoring purpose | |
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions | |
| Q5c - Features | Q5c - Habitats |
| Q5c - Features | Q5c - Species list |
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features |
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
| Q9a - Elements | |
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts |
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input |
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity |
| Q9b Parameters monitored (other) | Other |
| Q41 Spatial scope | |
| Q4j - Description of spatial scope | |
| Marine Unit IDs | |
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date |
| Q9h - Temporal resolution of sampling | |
| Q9c - Monitoring method | |
| Q9d - Description of alteration to method | |
| Q9e - Quality assurance | |
| Q9f - Quality control | |
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % |
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples |
| Q9i - Description of sample representivity | |
| Q10a - Scale for aggregation of data | |
| Q10b - Other scale for aggregation of data | |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency |
| Q10d - Description of data access | |
Descriptor |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
D5 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer
forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf,
såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
|||||||||||||||||||||
Related measures |
|||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
|||||||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D05-01 |
DK-D05-01 |
DK-D05-01 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-02 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
DK-D05-03 |
Programme name |
Water column - chemical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Water column - chemical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column - physical characteristics |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Water column characteristics (new technologies) |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||
Programme description |
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet
defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
|||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Monitoring details |
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
|
|||||||||
Features |
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
Hydrographical changes
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D5C1 |
D5C2 |
D5C5 |
D5C2 |
D5C4 |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
D5C1 |
D5C4 |
D5C5 |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Fluorescence (profiling) |
Temperature (CTD-profiling) |
Light extinction (profiling) |
Oxygen (profiling) |
Salinity (CTD-profiling) |
||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
2021-9999 |
Monitoring frequency |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
2-weekly |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox) |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
|||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Contact |
|||||||||||||||||||||
References |