Member State report / Art11 / 2020 / D7 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D7 Hydrographical changes
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
D7
Monitoring strategy description
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
  • DK-D07-01
  • DK-D07-02
Programme code
DK-D07-01
DK-D07-01
DK-D07-01
DK-D07-01
DK-D07-01
DK-D07-01
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
DK-D07-02
Programme name
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences)
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
  • ANSDK-D07-02_ACTIVITY_nonlivingresource
  • BALDK-D07-02_activity_nonlivingresource
Programme description
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer. Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge: • Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1). • Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2). Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016. Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
Monitoring purpose
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
Other policies and conventions
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her: https://mst.dk/erhverv/klapning/ https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
Features
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
Hydrographical changes
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
Hydrographical changes
Extraction of oil and gas, including infrastructure
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
Coastal defence and flood protection
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
Hydrographical changes
Extraction of oil and gas, including infrastructure
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
Coastal defence and flood protection
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
Hydrographical changes
Elements
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Current regime
  • Seabed substrate and morphology
  • Turbidity (silt/sediment loads)
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Current regime
  • Seabed substrate and morphology
  • Turbidity (silt/sediment loads)
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Current regime
  • Seabed substrate and morphology
  • Turbidity (silt/sediment loads)
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Current regime
  • Seabed substrate and morphology
  • Turbidity (silt/sediment loads)
GES criteria
D7C1
D7C1
D7C1
D7C2
D7C2
D7C2
D7C1
D7C1
D7C1
D7C1
D7C1
D7C2
D7C2
D7C2
D7C2
D7C2
Parameters
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Other
  • Other
  • Other
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
Parameter Other
Extent
Extent
Extent
Extent
Extent
Extent
Extent
Extent
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
Temporal scope (start date - end date)
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
1997-9999
Monitoring frequency
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
As needed
Monitoring type
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
  • Administrative data collection
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning.
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
Data access
Related indicator/name
Contact
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
nilun@mst.dk
References