Member State report / Art11 / 2014-2020 / D3 / Denmark / Baltic Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D3 Commercial fish and shellfish |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | Baltic Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzriw/BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzrcq/BALDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name | MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D1_4_6_SeabedHabitats |
MP_D3 |
MP_D3 |
MP_D3 |
MP_D3 |
MP_D3 |
MP_D7 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme | |||||||||||||
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q4e - Programme ID | BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D01,04,06 |
BALDK-D03 |
BALDK-D03 |
BALDK-D03 |
BALDK-D03 |
BALDK-D03 |
BALDK-D07 |
|
| Q4f - Programme description | "The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
"The monitoring programme for seabed habitats consists of subprogrammes that fulfils the main parts of the DPSIR causal framework:
• State of habitats (habitat for species, extent, suitability)
• Mortality rates from anthropogenic activities
• Distribution and extent (incl. habitat forming species and biogenic reefs)
• Physical characteristics (topography, bathymetry, organics, oxygen levels)
• Community characteristics (species composition, abundance and/or biomass)
• Benthic species (species composition, abundance, coverage)
• Physical loss –dredging and disposal of dredged materials
• Pysical disturbance from bottom trawling
• Extracting non-living ressources |
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme is supplemented by programmes aiming at the documentation of incidental by-catches of birds and mammals in order to develop measures that may reduce incidental by-catches. |
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme is supplemented by programmes aiming at the documentation of incidental by-catches of birds and mammals in order to develop measures that may reduce incidental by-catches. |
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme is supplemented by programmes aiming at the documentation of incidental by-catches of birds and mammals in order to develop measures that may reduce incidental by-catches. |
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme is supplemented by programmes aiming at the documentation of incidental by-catches of birds and mammals in order to develop measures that may reduce incidental by-catches. |
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme is supplemented by programmes aiming at the documentation of incidental by-catches of birds and mammals in order to develop measures that may reduce incidental by-catches. |
The oceanographical monitoring programme of the Danish Meteorological Institute, DMI measures water level, tides, water temperature and currents that provide data for the forecast models of the DMI institute. The data supplements the general marine data collected in the framework of the existing environmental monitoring and is included in the marine models being developed under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA.
In the present BALDK-D07 programme on hydrological changes extraction operations are included as these may cause hydrographical changes.
Major infrastructure works such as the fortcoming fixed link between Denmark and Germany is not included in the MSFD programme. A separate programme will be developed to control and monitor environmental status in relation to the environmental targets stipulated in the forthcoming Construction Bill for the fixed link across Fehmarn, |
|
| Q5e - Natural variability |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data | N |
N |
N |
N |
N |
N |
N |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1 and 4 and 6 . Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for establishing of quantitative GES reference values. |
According to coordination in ICES
|
According to coordination in ICES
|
According to coordination in ICES
|
According to coordination in ICES
|
According to coordination in ICES
|
The general programme provides information to assess possible alternations og the physical environment. Th extration activity is regulated in detail in Statutory Order no. 1169 issued 3/10-2013. In addition to this separate programmes are prepared in relation to possible large scale construction activities at sea based on EIA-assessments. |
|
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
|
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | ||||||||||||||
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target | DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_13_BAL DK_23_BAL DK_36_BAL |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator | DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_4_BAL DK_9_BAL DK_11_BAL DK_12_BAL DK_13_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_35_BAL DK_36_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_14_BAL DK_17_BAL DK_29_BAL DK_30_BAL DK_36_BAL DK_41_BAL |
DK_13_BAL DK_23_BAL DK_36_BAL |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
| Q6c - Target updating | Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
Y |
|
| Q6d - Description of programme for targets assessment | The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 1, 4 and 6. Existing data series will provide information on variability , trends and distance from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing data series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing data series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing data series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing data series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing data series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets. |
The programme provides data on key indicators for descriptor 7. Togehter with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously the programme will provide data for assessing possible progress towards reaching targets. |
|
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
|
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | ||||||||||||||
| Q7a - Relevant activities |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q7b - Description of monitoring of activities | The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
The programme provides data on key indicators of the seabed habitat together with the relevant pressures impacting the biodiversity and habitat quality of the sed bed |
According to guidelines of ICES agreements
|
According to guidelines of ICES agreements
|
According to guidelines of ICES agreements
|
According to guidelines of ICES agreements
|
According to guidelines of ICES agreements
|
The programme provides data on key hydrological indicators including pressures impacting the hydrological quality. Extraction of nonliving ressources is regulated in detail in Staturoy Order no. 1169 issued 3/10-2013. |
|
| Q7c - Relevant measures | ||||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data | |||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods | |||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES | |||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity | |||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures | |||||||||||||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures | |||||||||||||
| Q7d - Description of monitoring for measures | ||||||||||||||
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
By2014 |
|
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Reference sub-programme | Sub-programme ID | BALDK-D01-22_seabed_distribution |
BALDK-D06-02_abundance_hardbottom |
BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora |
BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna |
BALDK-D06-06_physidisturb_trawl |
BALDK-D03-04_mortal_fisheries_birds |
BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise |
BALDK-D03-06_mortal_fisheries_seals |
BALDK-D03-08_mortal_fish_coastal |
BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial |
|||
| Reference sub-programme | Sub-programme name | Seabed habitats - community characteristics |
Physical disturbance - from dredging and disposal of dredged material |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Physical disturbance - from bottom trawling |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID | BALDK-D01-22_seabed_distribution |
BALDK-D06-02_abundance_hardbottom |
BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora |
BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna |
BALDK-D06-06_physidisturb_trawl |
BALDK-D03-04_mortal_fisheries_birds |
BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise |
BALDK-D03-06_mortal_fisheries_seals |
BALDK-D03-08_mortal_fish_coastal |
BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial |
|||
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name | Seabed habitats - community characteristics |
Physical disturbance - from dredging and disposal of dredged material |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Physical disturbance - from bottom trawling |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
| Q4k - Monitoring purpose | StateImpact |
StateImpact |
StateImpact |
StateImpact |
Activities |
Activities |
Activities |
Activities |
StateImpact |
Activities |
||||
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions | There are no specific technical descriptions of the methods behing the distribution maps. It takes place in two phases - mapping of bottom substrates using either side scan sonar or multibeam sonar and surveys of the biological compositions of the areas using videosurveys. Definitions of the habitattypes follows a habitattype description written by the Danish Nature Agency in coorperation with DCE.
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/Habitat-beskrivelser-app4b-ver104_opdatering-havtyper2012.pdf. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA):
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.4 and figur 8.7 shows the position of the stations. 60% of the stations are in the BALDK area and 40% of the stations are in ANSDK area.
Technical manual for the marine survey
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ .
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA):
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.3 shows the position of the stations. 70% of the stations are in the BALDK area and 30% of the stations are in ANSDK area.
Technical manual for the marine survey
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
Details can bee found in The national survey program (NOVANA):
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.5 shows the position of the stations. 60% of the stations are in the BALDK area and 40% of the stations are in ANSDK area.
Technical manual for the marine survey
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/
Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected.
The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive,Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR. |
DTU Aqua has access to VMS data from all Danish commercial vessels from 2005 (above 15 meters) and from 2012 (above 12 meters). VMS data has been linked to logbook data and can therefore show pressure on the seabed by gear and target species.The access is to all Danish vessels within this size category in all waters. |
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below.
As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference.
A danish manual is avalible. |
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below.
As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference.
A danish manual is avalible. |
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below.
As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference.
A danish manual is avalible. |
Catches from the recreational fisheries are registered on a voluntary basis by ”key” fishermen at fixed stations in most parts of the Danish coasts. The catches are performed with standard gillnets (one mesh size, 65 mm) and/or fyke nets, with up to 3 samples monthly in the beginning of each month, and from around April to November. Because of the mesh size used, the gillnets sample mostly adults, whereas juveniles of flounder and cod may be caught in the fyke nets. At present about 100+ fishers are invovled in the project. the last report with a detailed description can be downloaded:
http://orbit.dtu.dk/files/100552186/Publishers_version.pdf |
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below.
As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference.
A danish manual is avalible. |
||||
| Q5c - Features | Q5c - Habitats |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Species list |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q9a - Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution |
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size |
|
|
|
||||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics |
|
|
|
|
|||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts |
|
|
|
|
|
||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution |
|
||||||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent |
|
||||||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) |
|
|
|
|
|
||||||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts |
|
|
|
|
|||||||||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input | |||||||||||||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
|
||||||||||||
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity |
|
|
|
|
|||||||||
| Q9b Parameters monitored (other) | Other | |||||||||||||
| Q41 Spatial scope | WFD_TW WFD_CW TerritorialWaters EEZ |
WFD_CW TerritorialWaters EEZ |
WFD_CW |
WFD_CW TerritorialWaters EEZ BeyondMSwaters |
EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters |
WFD_CW |
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters |
||||
| Q4j - Description of spatial scope | The monitoring is not systematic. Larger scale distribution mapping of reefs and sandbanks started in 2011.
Mapping takes place within Natura 2000 areas and specific mapping of deep muddy bottom and shallow mud surfaces are not mapped. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The monitoring program is developed for both the Water Framework directive and adapted and expanded for the Habitats directive. It monitors development, species composition and biodiversity on reefs at different depths. It therefore contributes to the monitoring of impacts of measures as well as establishes the basis for future environmental managerial decisions. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The monitoring program is developed for both the Water Framework directive and adapted and expanded for the Habitats directive. It monitors development, species composition and biodiversity on reefs at different depths. It therefore contributes to the monitoring of impacts of measures as well as establishes the basis for future environmental managerial decisions. |
The program including rationale for the geographic scope can be found here:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The monitoring program is developed for both the Water Framework directive and adapted and expanded for the Habitats directive. It monitors development, species composition and biodiversity on reefs at different depths. It therefore contributes to the monitoring of impacts of measures as well as establishes the basis for future environmental managerial decisions. |
The vessel monitoring system (VMS) is a satellite-based monitoring system which at regular intervals provides data to the fisheries authorities on the location, course and speed of vessels. |
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter.
The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system. |
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter.
The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system. |
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter.
The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system. |
The aim of the "Key-fishermen" projects is to register fish catches and document fish assemblages in Danish coastal waters over a consecutive number of years. |
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter.
The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system. |
||||
| Marine Unit IDs |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date | - |
- |
2011-9999 |
1990-9999 |
1987-9999 |
1990-9999 |
2005-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
2005-9999 |
1995-9999 |
- |
| Q9h - Temporal resolution of sampling |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||
| Q9c - Monitoring method | Methods are described in the mapping reports such as the 2011 report which can be found here: http://www2.nst.dk/Download/Udgivelser/N2000_Marin_raastof_naturtypekort_kattegat_oestersoe_2011.pdf |
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_2_Haardbundsfauna.pdf |
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haard_bund__VERSION_2_.pdf |
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del4/TA04_4_1_Bloedbundsfauna.pdf |
http://icesjms.oxfordjournals.org/content/68/1/245.abstract |
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state. Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks. |
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks. |
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state. Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks. |
In this project 102 voluntary recreational fishermen participated, using either gillnets, fyke-nets or both gear types. Note that the results resented in this report represent catches reported by recreational fishermen. All species have caught have been registered and length measurements have been taken. The results showed a high fish biodiversity in Danish coastal waters. A total of 49 fish species were registered in gillnets and 72 in fyke-nets. This projec represent the largest and longest time series on catches in gillnets and fyke-nets along the Danish coasts. As age and length and weight by age are followed on a regular basis it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state. |
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state. Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks. |
||||
| Q9d - Description of alteration to method | Not relevant |
This program is registering all birds by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch of breeding or wintering birds by is mainly registration if the bird is catch in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of birds. |
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals. |
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals. |
The method can be seen in the manual. No age are estimated but length and weight. The data can be used to evaluate the development in the length and weight distribution for commercial species over time, as the gears are standardized. |
|||||||||
| Q9e - Quality assurance |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||||
| Q9f - Quality control | RealandDelayedValidation |
DelayedValidation |
RealandDelayedValidation |
RealandDelayedValidation |
RealandDelayedValidation |
DelayedValidation |
RealandDelayedValidation |
|||||||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % | 2 |
2 |
2 |
0.3 |
2 |
||||||||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples | Sidescan data is gatherered covering most of the bottom of the mapped Natura 2000 sites. Number of videosamles vary |
18% of the total vessels operating in this area were above 12 meters in 2013. |
around 50 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 55 days at sea.- Indicating that 1 trip equals to 2%.
From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age. |
Around 50 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 55 days at sea.- Indicating that 1 trip equals to 2%.
From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age. |
Around 50 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 55 days at sea.- Indicating that 1 trip equals to 2%.
From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age. |
around 50 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 55 days at sea.- Indicating that 1 trip equals to 2%.
From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age. |
|||||||
| Q9i - Description of sample representivity | 103 fishermen are participating with 3 sites eac. Indicating that each site represent 0.3% of the total.
In total 52,000 individuals were caught in the last three year. Eelpout topped the list of species most frequently caught, mostly in fyke-nets. Next on the list was flounder with 23,000 individuals being caught over 3 years. An equal number of cod and eel were caught; 9,000 individuals. |
|||||||||||||
| Q10a - Scale for aggregation of data |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
| Q10b - Other scale for aggregation of data | Currently the definitions of the habitat types are not agreed on between countries,. The definition fits within the definition described in the habitatsdirective, but could still vary from country to country. However, if other countries have similar maps produced an overall view of the the distribution of habitat types should be possible. Danish data is currently used for fisheries regulation in an international setting - where other countries have fishing rights in Danish waters. |
|||||||||||||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type | ProcessedData DataProducts |
ProcessedData |
ProcessedData |
ProcessedData |
ProcessedData |
ProcessedData DataProducts |
ProcessedData DataProducts |
ProcessedData DataProducts |
ProcessedData |
ProcessedData DataProducts |
|||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism | URLdownload |
LocationNationalDC |
LocationNationalDC |
LocationNationalDC |
LocationNationalDC |
LocationInternationalDC |
LocationInternationalDC |
LocationInternationalDC |
LocationNationalDC |
LocationInternationalDC |
|||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights | Open |
Open |
Open |
Open |
RestrictedSpecific |
Open |
Open |
Open |
RestrictedSpecific |
Open |
|||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard | HabitatsBiotopes OceanographicFeatures SpeciesDistribution |
HabitatsBiotopes SeaRegions SpeciesDistribution |
HabitatsBiotopes SpeciesDistribution |
HabitatsBiotopes SpeciesDistribution |
HabitatsBiotopes OceanographicFeatures |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
|||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available | 2014-12 |
2015-04 |
2015-04 |
2015-04 |
2014-10 |
2015-04 |
2015-04 |
2015-04 |
2015-10 |
2015-04 |
|||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency | Yearly |
Yearly |
Yearly |
2yearly |
3monthly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
|||
| Q10d - Description of data access | All current mapping projects has been combined: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=natura2000planer2basis2013 Additionally the individual mapping projects are available in separat paper reports such as:
http://www2.nst.dk/Download/Udgivelser/N2000_Marin_raastof_naturtypekort_kattegat_oestersoe_2011.pdfand as interactive URL sites: http://www2.naturstyrelsen.dk/habitatkortlaegning/ |
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx, in addition aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx, in addition aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx.
In addition, aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
Data is available and can be requested. As both logbook data and VMS data is realtime and online the data can be made available on request.
Do to the law on personal data, the data is only made available in aggregated form. In addition, aggregated data is reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
In ICES Regional data base (RDB), as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
In ICES Regional data base (RDB) as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.. |
In ICES Regional data base (RDB) as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
A national data base is holding the data, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
In ICES Regional data base (RDB).as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
||||
Descriptor |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-06 |
DK-D03-06 |
DK-D03-06 |
DK-D03-07 |
DK-D03-07 |
DK-D03-07 |
DK-D03-08 |
DK-D03-08 |
DK-D03-08 |
DK-D03-09 |
DK-D03-09 |
DK-D03-09 |
DK-D03-10 |
DK-D03-10 |
DK-D03-10 |
DK-D03-11 |
DK-D03-11 |
DK-D03-11 |
DK-D03-12 |
DK-D03-12 |
DK-D03-12 |
Programme name |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||
Programme description |
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
Regional cooperation - countries involved |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
||||||||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Monitoring details |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Features |
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Sexual maturity |
Otolith/age |
Otolith/age |
Age/otolith |
Age |
Age/otolith |
Age |
Age/otolith |
Age |
Age structure |
Age structure |
Age |
Seksuel modenhed |
Age |
|||||||||||||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
2020-2022 |
2020-2022 |
2020-2022 |
2007-9999 |
2007-9999 |
2007-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2003-9999 |
2003-9999 |
2003-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2018-9999 |
2018-9999 |
2018-9999 |
Monitoring frequency |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
Quality control |
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Data management |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Data access |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Contact |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
References |