Member State report / Art11 / 2020 / D3 / Denmark / Baltic Sea
Report type | Member State report to Commission |
MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
Report due | 2020-10-15 |
GES Descriptor | D3 Commercial fish and shellfish |
Member State | Denmark |
Region/subregion | Baltic Sea |
Reported by | Environmental Protection Agency |
Report date | 2020-10-19 |
Report access |
Descriptor |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
D3 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse.
I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-01 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-02 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-03 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-04 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-05 |
DK-D03-06 |
DK-D03-06 |
DK-D03-06 |
DK-D03-07 |
DK-D03-07 |
DK-D03-07 |
DK-D03-08 |
DK-D03-08 |
DK-D03-08 |
DK-D03-09 |
DK-D03-09 |
DK-D03-09 |
DK-D03-10 |
DK-D03-10 |
DK-D03-10 |
DK-D03-11 |
DK-D03-11 |
DK-D03-11 |
DK-D03-12 |
DK-D03-12 |
DK-D03-12 |
Programme name |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4 |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||
Programme description |
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NSSS - North Sea Sandeels Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey
Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
Regional cooperation - countries involved |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,FR,NL,SE,UK |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
DK,SE |
||||||||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Monitoring details |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Features |
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Commercially exploited fish and shellfish
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
D3C1 |
D3C2 |
D3C3 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Sexual maturity |
Otolith/age |
Otolith/age |
Age/otolith |
Age |
Age/otolith |
Age |
Age/otolith |
Age |
Age structure |
Age structure |
Age |
Seksuel modenhed |
Age |
|||||||||||||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
1988-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2008-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
2020-2022 |
2020-2022 |
2020-2022 |
2007-9999 |
2007-9999 |
2007-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2004-9999 |
2003-9999 |
2003-9999 |
2003-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2018-9999 |
2018-9999 |
2018-9999 |
Monitoring frequency |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
6-monthly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20
9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf |
Quality control |
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Data management |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Data access |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Contact |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
https://www.aqua.dtu.dk/
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
References |