As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.
As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.

Member State report / Art11 / 2014-2020 / D5 / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D5 Eutrophication
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
MP_D5
MP_D5
MP_D5
MP_D5
MP_D5
MP_D5
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
Q4e - Programme ID
BALDK-D05
BALDK-D05
BALDK-D05
BALDK-D05
BALDK-D05
BALDK-D05
Q4f - Programme description
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
The eutrophication programme is an integrated part of the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA that records physical, chemical and biological conditions. The overall structure of NOVANA is reflecting the principles of the DPSIR causal framework. The data provided by the eutrophication programme is traditionally considered in conjunction with data coming from several other programmes of the MSFD monitoring for instance plankton and benthos data.
Q5e - Natural variability
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Qualitative
  • Quantiative
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5f - Description of programme for GES assessment
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for estblishing of quantitative GES reference values.
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_20_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
DK_18_BAL DK_19_BAL DK_22_BAL DK_23_BAL DK_24_BAL DK_25_BAL DK_32_BAL DK_33_BAL DK_34_BAL DK_35_BAL
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6c - Target updating
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6d - Description of programme for targets assessment
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on keyindicators for descriptor 5. Together with existing data series information on variability, trends and distances from levels recorded previously and will provide data for assessing possible progress towards reaching targets.
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
Q7a - Relevant activities
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
  • AgricultForestry
  • Industry
  • Urban
Q7b - Description of monitoring of activities
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Monitoring activities related to eutrophication has been performed since early 1980'ties in a high quality programme inspired by HELCOM COMBINE and OSPAR guidleines. The monitoring programme has been found to be very useful for setting up measures on the input sources. Financing could be provided following the programmes ability to document cause-effect relations.
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
  • BathingWater
  • Birds
  • HELCOM
  • Habitats
  • Nitrates
  • OSPAR
  • UWWTD
  • WFD
Reference sub-programme Sub-programme ID
BALDK-D05-01_micropath_water
BALDK-D05-02_watercolumn_physical
BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
BALDK-D05-04_planktonbloom
BALDK-D05-05_NUTRI_input_land
BALDK-D05-06_NUTRI_input_atmos
Reference sub-programme Sub-programme name
Microbial pathogen levels - in water column (bathing waters)
Water column - physical characteristics
Water column - chemical characteristics
Plankton blooms (biomass, frequency)
Nutrient inputs - land-based sources
Nutrient inputs - from atmosphere
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
BALDK-D05-01_micropath_water
BALDK-D05-02_watercolumn_physical
BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
BALDK-D05-04_planktonbloom
BALDK-D05-05_NUTRI_input_land
BALDK-D05-06_NUTRI_input_atmos
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Microbial pathogen levels - in water column (bathing waters)
Water column - physical characteristics
Water column - chemical characteristics
Plankton blooms (biomass, frequency)
Nutrient inputs - land-based sources
Nutrient inputs - from atmosphere
Q4k - Monitoring purpose
Activities
StateImpact
StateImpact
StateImpact
Pressurse
Pressurse Measures
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
Hereby link to the EU Bathing Water Directive (Directive 2006/7/EC of 15 February 2006): http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF. Please find also link to the Danish Statutory order concerning the bathing water quality: (BEK no. 939 of 18/09/2012) https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189.
Details can bee found in The national survey program (NOVANA): http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.1 shows the position of the stations. 63% of the stations are in the BALDK area and 37% of the stations are in ANSDK area. Also se figur 8.9 that show addition station sampeled primæry during the season where hypoxia cann occur. Technical manual for the marine survey: http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected. The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR.
Details can bee found in The national survey program (NOVANA): http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.1 shows the position of the stations. 63% of the stations are in the BALDK area and 37% of the stations are in ANSDK area. Also se figur 8.9 that show addition station sampeled primæry during the season where hypoxia cann occur. Technical manual for the marine survey http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected. The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR.
Details can bee found in The national survey program (NOVANA): http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ Table 8.1 show total station in Danish Water, water samples per station, parameter analyzed and the frequent of sampling. Figur 8.6 shows the position of the stations. 33% of the stations are in the BALDK area and 67% of the stations are in ANSDK area. Technical manual for the marine survey: http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/fagdatacentre/fdcmarintny/ta2011-2015/ Describe the procedure for sampling in the field and the quality control of the datasets collected. The program contribute to the implementation of the Waterframe Directive, Habitat Directive, The Birds Directive, Shellfish Waters Directive, The Trilateral Wadden Sea Program and the Sea Convention. The national survey program NOVANA is coordinated with both HELCOM and OSPAR.
'HELCOM OSPAR Danish "Action plan against nutrient pollution of the Danish Aquatic Environment" and subsequent national action plans. Water Framework Directive
The Danish monitoring program for air quality and atmospheric deposition contrubutes to the following other programmes: The EMEP monitoring program under CLRTAP, OSPAR, PARCOM and the monitoring in relation to the EU air quality directive (2008/50/EC).
Q5c - Features Q5c - Habitats
  • LitSed RedSalinity
  • LitSed RedSalinity
  • LitSed RedSalinity
  • LitSed RedSalinity
  • LitSed RedSalinity
  • LitSed RedSalinity
Q5c - Features Q5c - Species list
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
  • CurrentVelocity
  • NutrientLevels
  • OxygenLevels
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Turbidity
  • pH
Q5c - Features Q5c - Pressures
  • NutrientOrgEnrich
  • NutrientOrgEnrich
  • NutrientOrgEnrich
  • NutrientOrgEnrich
  • NutrientOrgEnrich
  • NutrientOrgEnrich
Q9a - Elements
  • Pressures.The data to be monitored in the current program are: Intestinal enterococci and E. coli.
  • ctd, fluorescens, light attenuation and oxygen
  • nutrients
  • Load of Nutrients (nitrogen and phosphorus) and water from land-based sources to marine and coastal waters.
  • Eutrphying inorganic nitrogen and phosphrous.
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
  • 1.1
  • 4.3
  • 5.1
  • 5.2
  • 5.3
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
  • 5.1.1
  • 5.2.1
  • 5.2.2
  • 5.2.3
  • 5.2.4
  • 5.3.1
  • 5.3.2
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
  • MP-9b-1-1-1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
  • MP-9b-1-2-1
  • MP-9b-1-2-2
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-2
  • MP-9b-1-7-6
  • MP-9b-1-7-7
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
  • MP-9b-2-1-2
  • MP-9b-2-1-1
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
  • MP-9b-2-2-3
  • MP-9b-2-2-3
  • MP-9b-2-2-1
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
WFD_CW
WFD_CW TerritorialWaters EEZ
WFD_CW TerritorialWaters EEZ
WFD_CW TerritorialWaters EEZ
MSland_FW
MSland_FW WFD_TW WFD_CW TerritorialWaters
Q4j - Description of spatial scope
This program includes the entire coastline, inland waters (estuaries) and lakes.
The program including rationale for the geographic scope can be found here; http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The program including rationale for the geographic scope can be found here: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/ The aim of the National Monitoring Programme for Water and NAture is to document the impacts of the current Programmes of Measures as well as to establish the basis for future environmental management of the Danish sea territories.
The program including rationale for the geographic scope can be found here: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/overvaagning-af-vand-og-natur/novana-program/
The programme has been established in order to document trends and inputs impacting the aquatic environment as well as to provide a basis for decision-making in relation to restore the environmental quality in freshwater and marine environment.
The Danish monitoring program for air quality and depositons is based on a few coastal fixed measurements stations in combination with modelcalculations that cover all the Danish marins waters. The quality of the model calculations is based on comparisons with the results from the monitoring stations.
Marine Unit IDs
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
  • BAL_DK_RG_001
Q4h - Temporal scope Start date- End date
1975-9999
1987-9999
1987-9999
1987-9999
1989-9999
1989-9999
Q9h - Temporal resolution of sampling
  • Yearly
  • Monthly
  • Monthly
  • Monthly
  • Yearly
  • Continually
Q9c - Monitoring method
Description of the technical method is described in the Bathing Water Directive 2006/7/EC of 15 February 2006 Article 15 and must be in accordance with Annex I, IV and V in this Directive. Link enclosed: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF. Please find also a technical description of the method described in the Danish Statutory order (Statutory Order No. 2012-09-18. 939) concerning bathing and swimming areas. Reference to chapter 2 § 4/2. Link enclosed: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189. Attached is also a general technical description of measurement methods in the Danish Statutory Order (Statutory Order No. 231 of 05/03/2014) concerning quality standards for environmental measurements: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160496
http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen.pdf http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver1.pdf
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del2/TA04_2_2_vandkemi.pdf
http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_tvaer-funk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/Del2/TA04_2_5_fytoplankton.pdf
References: Technical guideline documents for NOVANA is available from the Danish Nature Agency (in Danish), .and Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (Statutory Order on Quality requirements in environmental analyses) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160496
The measurement methods are based on the methods recommended under the EMEP monitoring program. Part of the measurement methods has been slghtly modified compared to the EMPE methods. The modifications have been documented in connection with DCE's accriditation. The model calculations is based on DCE's air quality model called Danish hemispheric eulerian model.
Q9d - Description of alteration to method
Q9e - Quality assurance
  • National
  • COMBINE
  • QUASIMEM
  • see link included above
  • COMBINE
  • QUASIMEM
  • see link included above
  • COMBINE
  • QUASIMEM
  • see link included above
  • Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (Statutory Order on Quality requirements in environmental analyses) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160496
  • Other
  • Other
Q9f - Quality control
Unknown
OtherQC
OtherQC
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
100
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
840 - 1680 12-24 annual samples at each location approx. 70 stations
Both model calculations and measurements covers the entire callendar year.
Q9i - Description of sample representivity
According to EU Directive 2006/7 / EC of 15 February 2006 on bathing water quality, sample taking will only take place in the "bathing season" (Denmark 1. of June to 1. of September / in some cases to 15. of September) and only were there are a "large number" of bathers. Link to Directive: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:064:0037:0051:EN:PDF. Please find also link to the Danish Statutory order concerning bathing water: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143189. Please find link to the Reporting Sheet from EEA (European Environment Agency) : http://rod.eionet.europa.eu/obligations/531.
Approx. 50% of the catchment area is covered by monitoring stations. The locations are selected mainly to cover the largest rivers and to be distributed across the entire country. The nutrient load from the remaining catchment area is estimated using models. 840 - 1680 12-24 annual samples at each location in approx. 70 stations
Q10a - Scale for aggregation of data
  • Region
  • Region
  • Region
  • Region
  • Region
  • Region
Q10b - Other scale for aggregation of data
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
UnprocessedData
UnprocessedData
UnprocessedData
ProcessedData
UnprocessedData ProcessedData
ProcessedData Simulated
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
LocationInternationalDC
LocationNationalDC
LocationNationalDC
LocationNationalDC
LocationNationalDC
LocationNationalDC
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
Open
Open
Open
Open
Open
Open
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
OceanographicFeatures SeaRegions
OceanographicFeatures SeaRegions
OceanographicFeatures SeaRegions
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions
OceanographicFeatures SeaRegions
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
2014-12
2014-12
2014-12
2015-04
2014-12
1990-01
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Yearly
2weekly
2weekly
Yearly
Yearly
Yearly
Q10d - Description of data access
Data is sent to the EC / EEA by the end of December each year In addition aggregated data is reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx, in addition aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx, in addition aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
http://www.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx, in addition aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
Aggregated data is contained in yearly progress report published under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
Aggregated data is reported in yearly reports under the National Monitoring Programme for Water and Nature, NOVANA, as well as in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018.
Descriptor
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
Monitoring strategy description
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
Programme code
DK-D05-01
DK-D05-01
DK-D05-01
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
Programme name
Water column - chemical characteristics
Water column - chemical characteristics
Water column - chemical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
Programme description
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
Monitoring purpose
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
Other policies and conventions
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
Features
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Elements
  • DIN
  • DIP
  • NH4+
  • NO3-N
  • Silicate (SiO4)
  • TN
  • TP
  • Chlorophyll-a
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Chlorophyll-a
  • Transparency
  • Temperature
  • Transparency
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Salinity
  • DIN
  • DIP
  • Silicate (SiO4)
  • TN
  • TP
  • CDOM - colored dissolved organic matter
  • Photic limit
  • Transparency
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Bathymetry
  • Current regime
  • Freshwater input
  • Temperature
  • Turbidity (silt/sediment loads)
  • Organic carbon
  • Dissolved carbon dioxide (pCO2)
  • pH
  • Salinity
GES criteria
D5C1
D5C2
D5C5
D5C2
D5C4
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
D5C1
D5C4
D5C5
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
Parameters
  • Concentration in water
  • Concentration in water
  • Concentration in water
  • Other
  • Transparency of water
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Concentration in water
  • Transparency of water
  • Concentration in water
  • Bathymetric depth
  • Current velocity
  • Freshwater input rates from rivers
  • Temperature
  • Transparency / turbidity of water column
  • Biomass
  • pco2 - alkalinity
  • Ph
  • Salinity
Parameter Other
Fluorescence (profiling)
Temperature (CTD-profiling)
Light extinction (profiling)
Oxygen (profiling)
Salinity (CTD-profiling)
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
Temporal scope (start date - end date)
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
Monitoring frequency
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Monitoring type
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
References