As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.
As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.

Member State report / Art11 / 2014-2020 / D5 / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D5 Eutrophication
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
Q4e - Programme ID
Q4f - Programme description
Q5e - Natural variability
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Q5f - Description of programme for GES assessment
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Q6c - Target updating
Q6d - Description of programme for targets assessment
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
Q7a - Relevant activities
Q7b - Description of monitoring of activities
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
Reference sub-programme Sub-programme ID
Reference sub-programme Sub-programme name
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Q4k - Monitoring purpose
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
Q5c - Features Q5c - Habitats
Q5c - Features Q5c - Species list
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
Q5c - Features Q5c - Pressures
Q9a - Elements
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
Q4j - Description of spatial scope
Marine Unit IDs
Q4h - Temporal scope Start date- End date
Q9h - Temporal resolution of sampling
Q9c - Monitoring method
Q9d - Description of alteration to method
Q9e - Quality assurance
Q9f - Quality control
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
Q9i - Description of sample representivity
Q10a - Scale for aggregation of data
Q10b - Other scale for aggregation of data
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Q10d - Description of data access
Descriptor
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
D5
Monitoring strategy description
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Endvidere kan det medvirke til opblomstring af giftige alger. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. Havstrømmene bevirker, at der sker en udveksling af næringsstoffer mellem de forskellige havområder. For denne deskriptor er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår de 'nye teknologier' - satellitter, ferrybox og økologisk modellering - at integration af de tre teknologier ikke er udviklet endnu, men vil være en del af overvågningsprogrammet.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
  • DK-D05-01
  • DK-D05-02
  • DK-D05-03
Programme code
DK-D05-01
DK-D05-01
DK-D05-01
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-02
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
DK-D05-03
Programme name
Water column - chemical characteristics
Water column - chemical characteristics
Water column - chemical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column - physical characteristics
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Water column characteristics (new technologies)
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-01_watercolumn_chemical
  • BALDK-D05-03_watercolumn_chemical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
  • ANSDK-D05-02_watercolumn_physical
  • BALDK-D05-02_watercolumn_physical
Programme description
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
En øget koncentration af næringsstofferne kvælstof og fosfor i havmiljøet kan forårsage øget algevækst, hvilket kan give negative følgevirkninger for miljøet - iltsvind og dårlige lysforhold, der forringer forholdene for bundplanter, fisk og andre marine dyr. Samlet set er eutrofiering et udtryk for processer i havmiljøet, hvor en øget mængde næringsstoffer (kvælstof og fosfor) påvirker det samlede havmiljø. Næringsstoffer tilføres primært havmiljøet fra landbaserede kilder og fra atmosfæren. For deskriptor 5 er god miljøtilstand overordnet defineret ved, at den menneskeskabte eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom faldende biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeopblomstringer og iltmangel på havbunden.
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
I forbindelse med overvågning af D5 tages ny teknologi i brug - satelitter, ferryboxe samt mekanistiske økosystemmodeller. Denne overvågning har bl.a. til hensigt tidsmæssigt og geografisk at udvide det eksisterende datagrundlag (som fx i Nordsøen er relativt sparsomt) hvad angår eutrofierings- samt fysiske parametre (næringssalte, klorofyl, salt, temperatur etc). Hertil kommer, at nye parametre, fx relateret forsuring, introduceres i programmet (ferrybox).
Monitoring purpose
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
Other policies and conventions
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Nitrates Directive
  • Waste Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
  • Water Framework Directive
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
'Other' dækker over en kombination af satelliter (remote satellite imagery), ferrybox (in situ sampling coastal) samt mekanistisk modellering (ecological modelling)
Features
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Eutrophication
Eutrophication
Eutrophication
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Physical and hydrological characteristics
Eutrophication
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Hydrographical changes
Elements
  • DIN
  • DIP
  • NH4+
  • NO3-N
  • Silicate (SiO4)
  • TN
  • TP
  • Chlorophyll-a
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Chlorophyll-a
  • Transparency
  • Temperature
  • Transparency
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Salinity
  • DIN
  • DIP
  • Silicate (SiO4)
  • TN
  • TP
  • CDOM - colored dissolved organic matter
  • Photic limit
  • Transparency
  • Dissolved oxygen (O2)
  • Bathymetry
  • Current regime
  • Freshwater input
  • Temperature
  • Turbidity (silt/sediment loads)
  • Organic carbon
  • Dissolved carbon dioxide (pCO2)
  • pH
  • Salinity
GES criteria
D5C1
D5C2
D5C5
D5C2
D5C4
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
D5C1
D5C4
D5C5
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
NotRelevan
Parameters
  • Concentration in water
  • Concentration in water
  • Concentration in water
  • Other
  • Transparency of water
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Concentration in water
  • Transparency of water
  • Concentration in water
  • Bathymetric depth
  • Current velocity
  • Freshwater input rates from rivers
  • Temperature
  • Transparency / turbidity of water column
  • Biomass
  • pco2 - alkalinity
  • Ph
  • Salinity
Parameter Other
Fluorescence (profiling)
Temperature (CTD-profiling)
Light extinction (profiling)
Oxygen (profiling)
Salinity (CTD-profiling)
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
Temporal scope (start date - end date)
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
2021-9999
Monitoring frequency
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
2-weekly
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Monitoring type
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling coastal
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for measuring chlorophyll a
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for målinger af næringssalte, ilt og klorofyl: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M02_Vandkemi_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M07_Klorofyl_a__VERSION_2_.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Nationale methoder (baseret på HELCOM- og OSPAR-guidelines) for CTD-målinger (temperatur, saninitet, fluorescens, lys og ilt) samt sigtdybde: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M03_CTD_maaling__VERSION_2_.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M05_Fluorescens_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M06_Lyssvaekkelse_ver3.pdf
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Der er generelt ikke godkendte overvågningsmetoder eller -manualer nationalt i fx. OSPAR eller HELCOM, der anviser hvordan overvågning ved ferrybox, satellitter eller modeller udføres. Dog omfatter fx. HELCOMs moniteringsmanual for chlorophyll-a et afsnit om chlorophyll-a målinger ved fluorescens i forbindelse med 'ships of opportunity' (ferrybox)
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
  • DK-ANS-Eutrophication_Status
  • DK-ANS-Int_Ass_Eutro
  • DK-BAL-Eutrophication_status
Contact
References