Member State report / Art11 / 2014-2020 / D7 / Denmark / Baltic Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D7 Hydrographical changes |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | Baltic Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzriw/BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzrcq/BALDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name |
|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme |
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
| Q4e - Programme ID | |
| Q4f - Programme description | |
| Q5e - Natural variability | |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | |
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | |
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity |
| Q6c - Target updating | |
| Q6d - Description of programme for targets assessment | |
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | |
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | |
| Q7a - Relevant activities | |
| Q7b - Description of monitoring of activities | |
| Q7c - Relevant measures | |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures |
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures |
| Q7d - Description of monitoring for measures | |
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | |
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes | |
| Reference sub-programme | Sub-programme ID |
| Reference sub-programme | Sub-programme name |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name |
| Q4k - Monitoring purpose | |
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions | |
| Q5c - Features | Q5c - Habitats |
| Q5c - Features | Q5c - Species list |
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features |
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
| Q9a - Elements | |
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) |
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts |
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input |
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity |
| Q9b Parameters monitored (other) | Other |
| Q41 Spatial scope | |
| Q4j - Description of spatial scope | |
| Marine Unit IDs | |
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date |
| Q9h - Temporal resolution of sampling | |
| Q9c - Monitoring method | |
| Q9d - Description of alteration to method | |
| Q9e - Quality assurance | |
| Q9f - Quality control | |
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % |
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples |
| Q9i - Description of sample representivity | |
| Q10a - Scale for aggregation of data | |
| Q10b - Other scale for aggregation of data | |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency |
| Q10d - Description of data access | |
Descriptor |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
D7 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Hydrografiske forhold beskrives ud fra vandområdets fysiske karaktertræk, hvilket inkluderer temperatur, saltholdighed, havstrømme og bølgepåvirkning. Disse karakteristika er dels bestemt af naturlige forhold så som vind, tidevand, lufttryk og klima, men er også påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. havvindmølleparker, offshore olieinstallationer mv. Deskriptor 7 omhandler permanente ændringer (mindst 12 års varighed) i de hydrografiske forhold og har fokus på ændringer i vandsøjlen, ved havbunden og i de bentiske habitattyper. Formålet med overvågningen af hydrografiske ændringer, under deskriptor 7, er at overvåge om permanente ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker de marine økosystemer i negativ retning.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Related targets |
||||||||||||||||
Coverage of targets |
||||||||||||||||
Related measures |
||||||||||||||||
Coverage of measures |
||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D07-01 |
DK-D07-01 |
DK-D07-01 |
DK-D07-01 |
DK-D07-01 |
DK-D07-01 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
DK-D07-02 |
Programme name |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities extracting non-living resources (sand, gravel, dredging) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Activities with permanent infrastructures (e.g. renewable energi, oil & gas, ports) or structural changes (e.g. coastal defences) |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme description |
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Ifølge EU kommissions afgørelse 2017/848 [1] skal overvågningen under deskriptor 7 fokusere på ændringer forbundet med infrastrukturudvikling, enten på kysten eller offshore. Kortlægningen af hydrografiske ændringer er præget af, at der ikke findes fælles standarder for afgrænsning af de forskellige presfaktorers påvirkning på de hydrografiske forhold. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan være med til at fastlægge rammerne for, hvad der skal inkluderes og evt. måles af hydrografiske forhold, når der sker menneskelige aktiviteter på havet. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
Derudover vil der i den kommende overvågningsperiode blive gennemført et projekt, der skal redegøre for ændringer i hydrografiske forhold i perioden fra 2017 til 2023, ved at undersøge:
• Den geografiske udstrækning og fordeling af ændringer i de hydrografiske forhold på havbunden og i vandsøjlen, som især er forbundet med fysiske tab af den naturlige havbund (D7C1).
• Den geografiske udstrækning af havbundens habitattyper, der er påvirket negativt som følge af permanent ændring af de hydrografiske forhold (D7C2).
Projektet vil tage udgangspunkt i de offentliggjorte VVM-redegørelser for større anlægsopgaver, hvor anlægsperioden er påbegyndt, i gang eller afsluttet i 2017-2023. Endvidere skal større anlægsopga-ver, der er planlagt eller vedtaget i perioden (dvs. VVM-redegørelser er sendt til høring eller projektet har opnået tilladelse i perioden), inddrages. De opnåede resultater skal sammenlignes med et lig-nende projekt gennemført for perioden 1983-2016.
Herefter igangsættes et andet projekt, der kan klarlægge og formulere, hvad og hvor meget hydrografiske forhold ændres grundet menneskelige aktiviteter. Udførelse og omfang er ikke afklaret endnu.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Monitoring details |
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne samt genplacering af materialet også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
||||||||||
Features |
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of minerals (rock, metal ores, gravel, sand, shell)
|
Restructuring of seabed morphology, including dredging and depositing of materials
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
Extraction of oil and gas, including infrastructure
|
Renewable energy generation (wind, wave and tidal power), including infrastructure
|
Coastal defence and flood protection
|
Offshore structures (other than for oil/gas/renewables)
|
Hydrographical changes
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D7C1 |
D7C1 |
D7C1 |
D7C2 |
D7C2 |
D7C2 |
D7C1 |
D7C1 |
D7C1 |
D7C1 |
D7C1 |
D7C2 |
D7C2 |
D7C2 |
D7C2 |
D7C2 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Extent |
Extent |
Extent |
Extent |
Extent |
Extent |
Extent |
Extent |
||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
1997-9999 |
Monitoring frequency |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Der findes pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål, at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet således, at det er tilgængeligt for offentligheden.
|
Data access |
||||||||||||||||
Related indicator/name |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Contact |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
References |