Der er etableret i alt tre stenrev i Roskilde Fjord ved Veddelev, Nørre-rev og den lille ø Ægholm. Stenrevene er indviet den 13. juni 2023. Der er anlagt stenrev ved Nørrerev med ca. 4.200 tons sten og ved Ægholm med ca. 4.500 tons sten. Desuden er anlagt et formidlings-rev ved Veddelev med ca. 300 tons sten. Der blev afsat en reserve på 50 mio. kr. årligt i 2019-2022 til naturmål 2030 jf. aftale om finansloven for 2019. I den politiske aftale om ud-møntning af naturmålsmidler fra juni 2020, blev der afsat 10 mio. kr. til at etablere stenrev i Roskilde Fjord og ved Gilleleje Flak. Heraf er cirka 5,5 mio. kr. anvendt til stenrevene i Roskilde Fjord.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræ-sentativt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er be-skyttet af de eksisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor almindeligt beskyttede områder i danske farvande, og fokus er særligt på beskyttelse af havbunden. De nye almindeligt beskyttede havstrategiområder udgør 1.4 pct. af det danske havareal. De eksisterende havstrategiområder i Kattegat og Øresund vil også blive en del af de almindeligt beskyttede havstrategiområder. Sam-let set vil de almindeligt beskyttede områder komme til at udgøre 2.48 pct. af det danske havareal. De almindeligt beskyttede områder er naturbeskyttede områder, hvor øvrige aktiviteter kan finde sted, såfremt det efter en konkret vurdering kan ske uden at skade områdets integritet. De almindeligt beskyttede områder skal således beskyttes på samme måde som Natura 2000-områder for at give mulighed for sameksistens med aktiviteter, som ikke skader områdernes integritet. Fiskeri med bundslæbende redskaber er dog ikke tilladt i de almindelige beskyt-tede havstrategiområder. Enkelte aktiviteter er undtaget fra kravet om sameksistensvurdering, f.eks. sejlads. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt be-skyttede områder udgør 6 pct. af det danske havområde. Der er del-vise overlap mellem strengt beskyttede områder og eksisterende Na-tura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt beskyttede områder forventes at udgør 10 pct. af det dan-ske havområde i 2030. Der forventes delvise overlap mellem nye-strengt beskyttede områder og eksisterende Natura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie-/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Havmiljøet forventes forbedret, når de 10% strengt beskyttede områ-der er udpeget ift. de 6% i 2024.

Beredskabsplanen for oliefugle beskriver, hvordan der skal ageres under et olieudslip, hvor fugle bliver indsmurt i olie. I Beredskabspla-nen beskrives indsatserne og koordinationen mellem beredskabet, Naturstyrelsen og kommunerne. Beredskabsplanen beskriver også, hvordan myndighederne skal håndtere opgaven med at få aflivet og indsamlet fuglene, samt hvem der skal indberette arterne og antallet af individer, der er ramt. Beredskabsplanen er under revidering, og der er ikke en deadline for det endelige udkast.