Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræ-sentativt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er be-skyttet af de eksisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor almindeligt beskyttede områder i danske farvande, og fokus er særligt på beskyttelse af havbunden. De nye almindeligt beskyttede havstrategiområder udgør 1.4 pct. af det danske havareal. De eksisterende havstrategiområder i Kattegat og Øresund vil også blive en del af de almindeligt beskyttede havstrategiområder. Sam-let set vil de almindeligt beskyttede områder komme til at udgøre 2.48 pct. af det danske havareal. De almindeligt beskyttede områder er naturbeskyttede områder, hvor øvrige aktiviteter kan finde sted, såfremt det efter en konkret vurdering kan ske uden at skade områdets integritet. De almindeligt beskyttede områder skal således beskyttes på samme måde som Natura 2000-områder for at give mulighed for sameksistens med aktiviteter, som ikke skader områdernes integritet. Fiskeri med bundslæbende redskaber er dog ikke tilladt i de almindelige beskyt-tede havstrategiområder. Enkelte aktiviteter er undtaget fra kravet om sameksistensvurdering, f.eks. sejlads. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt be-skyttede områder udgør 6 pct. af det danske havområde. Der er del-vise overlap mellem strengt beskyttede områder og eksisterende Na-tura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt beskyttede områder forventes at udgør 10 pct. af det dan-ske havområde i 2030. Der forventes delvise overlap mellem nye-strengt beskyttede områder og eksisterende Natura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie-/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Havmiljøet forventes forbedret, når de 10% strengt beskyttede områ-der er udpeget ift. de 6% i 2024.

Indsatsen består i en række forvaltningsmæssige tiltag, der skal lede til aftaler om yderligere indrapporteringer af støjaktiviteter. I dag stilles der kun krav om indrapportering af aktiviteter, der medfø-rer impulsivt støj, hvis aktiviteterne er underlagt miljøkonsekvensvur-dering. Der arbejdes på at udbrede denne indsats til flere aktiviteter og forventes at berøre dele af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Kystdirektoratets aktiviteterres-sort. Indsatsen består i at udbrede kravene for indrapporteringen til alle ak-tiviteter, der kræver en tilladelse, inklusive de, der ikke udformes VVM for. Indrapporteringskravene udbredes igennem revidering af egne protokoller samt kontakt til øvrige berørte myndigheder. Fx bør der indrapporteres om seismiske undersøgelser ifm. overvågning. De ansvarlige myndigheder skal kontaktes vedr. mulighederne for at indgå en formel aftale eller udvide kravene. Det skal i den forbindelse afklares, hvordan yderligere krav vedtages, hvilket med fordel kan af-tales i regi af den tværministerielle undervandsstøjgruppe. Afhængigt af hvordan aftalen skal sammensættes, kan der evt. være behov for afklaring af juridiske forhold.

Med henblik på at minimere undervandsstøj fra anlæg af havvindmøl-leparker (pæleramning) og dermed de negative effekter på marine pattedyr, har Energistyrelsen udviklet vilkår og retningslinjer for un-dervandsstøj, der skal anvendes ved anlægsarbejder. Retningslin-jerne har vist sig effektive, men er senest blevet revideret i 2016. Ret-ningslinjerne blev derfor revideret igen i 2021-22 ud fra den nyeste vi-den om undervandsstøj, hvilket vurderes at kunne reducere påvirk-ningen af marine pattedyr fra anlæg af havvindmølleparker.