Undersøgelser har vist, at stenrev er vigtige for mange forskellige marine organismers muligheder for at søge skjul og finde føde, her-under bl.a. fisk og krebsdyr. Makroalger er knyttet direkte til stenrev og skaber fødegrundlag for mange dyr. Ålegræs kan stå i læ af sten og stenrev særligt på kyster med stor eksponering. Stenrev er derfor en vigtig faktor i opnåelse af større biodiversitet lokalt samt en bedre tilstand i det marine miljø. En national strategi for naturgenopretning vil fremme arbejdet med etablering af stenrev, og derudover vil reetablering af stenrev kunne fokuseres på de mest oplagte lokaliteter. Strategien kunne bl.a. inde-holde en oversigt over mulige lokaliteter, evt. en prioriteret række-følge og overvejelser om overvågning af stenrevenes effekt. Strate-gien kunne også beskrive det typiske forløb for et stenrevs-genopret-ningsprojekt, herunder bl.a. kortlægning af geologi og biologi på de udvalgte lokaliteter, overvejelser om betydning af størrelse og ud-formning af stenrevet. Det er forventningen, at Forskningscenteret for Marin Naturgenopret-ning vil kunne levere faglige bud på mulige lokaliteter, og de kunne vejlede om, hvordan stenrev skal udformes, således at den største effekt opnås. Miljøstyrelsen står for de resterende elementer af stra-tegien samt den overordnede planlægning.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræ-sentativt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er be-skyttet af de eksisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor almindeligt beskyttede områder i danske farvande, og fokus er særligt på beskyttelse af havbunden. De nye almindeligt beskyttede havstrategiområder udgør 1.4 pct. af det danske havareal. De eksisterende havstrategiområder i Kattegat og Øresund vil også blive en del af de almindeligt beskyttede havstrategiområder. Sam-let set vil de almindeligt beskyttede områder komme til at udgøre 2.48 pct. af det danske havareal. De almindeligt beskyttede områder er naturbeskyttede områder, hvor øvrige aktiviteter kan finde sted, såfremt det efter en konkret vurdering kan ske uden at skade områdets integritet. De almindeligt beskyttede områder skal således beskyttes på samme måde som Natura 2000-områder for at give mulighed for sameksistens med aktiviteter, som ikke skader områdernes integritet. Fiskeri med bundslæbende redskaber er dog ikke tilladt i de almindelige beskyt-tede havstrategiområder. Enkelte aktiviteter er undtaget fra kravet om sameksistensvurdering, f.eks. sejlads. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt be-skyttede områder udgør 6 pct. af det danske havområde. Der er del-vise overlap mellem strengt beskyttede områder og eksisterende Na-tura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Fiskeriregulering vil ske via EU’s fælles fiskeripolitik og gælde alle EU-medlemslandes fartøjer.

Miljøministeriet vurderer, at de eksisterende beskyttede områder ikke lever op til direktivkravene om et sammenhængende og repræsenta-tivt netværk. Det skyldes blandt andet, at der er identificeret en række naturtyper og arter, som ikke i tilstrækkelig grad er beskyttet af de ek-sisterende netværk. Miljøministeriet udpeger derfor strengt beskyttede områder i danske farvande. Fokus er særligt på den holistiske beskyttelse, hvor beskyt-telse af vandsøjlen, fødenet mv. således tilgodeses. De strengt beskyttede områder forventes at udgør 10 pct. af det dan-ske havområde i 2030. Der forventes delvise overlap mellem nye-strengt beskyttede områder og eksisterende Natura 2000-områder. Udpegning af strengt beskyttede havstrategiområder vil i områderne medføre restriktioner for en række aktiviteter, herunder fiskeri, vedva-rende energi (havvind, energiøer, solceller mv.), olie-/gas-aktiviteter, råstofindvinding, klapning, CCS, akvakultur og ny transportinfrastruk-tur. Havmiljøet forventes forbedret, når de 10% strengt beskyttede områ-der er udpeget ift. de 6% i 2024.

Der skal genetableres stenrev i Lillebælt ved Lyø W Flak og Helnæs-hoved Flak. Et stenrev har til formål at øge biodiversiteten, og ste-nene anlægges, således at der skabes flest mulige forskellige leve-steder (mikro-habitater). Derved opnår stenrevet en høj kompleksitet, der skaber rum til mange forskellige dyr. Der afsættes i alt 11,0 mio. kr. til genetablering af stenrev i Lillebælt, hvor der tidligere er dokumenteret stenfiskeri.

Der er afsat 10 mio. kr. årligt i 2022-2025 til etablering af to marine naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund. Midlerne skal anvendes til blandt andet vidensindsatser, et sekretariat for hver af parkerne samt naturfremmende indsatser i Øresund og Lillebælt. Der er nedsat et sekretariat i Miljøstyrelsen, som er ved at afdække mulighederne for aktiviteter, herunder vidensindsatser. Den præcise geografiske afgrænsning af samt koncept for parkerne fastsættes af miljøministeren, efter høring af øvrige relevante ministerier.

Der har tidligere ligget et stenrev ud for Taarbæk, som nu genetable-res. Genetableringen giver leve- og gemmesteder for krebsdyr og småfisk og føde til større dyr som fisk, marsvin, sæler og fugle. Et biodiversitetsrev er et stenrev, der anlægges, således at der ska-bes flest mulige forskellige levesteder (mikro-habitater). Derved opnår stenrevet en høj kompleksitet, der skaber rum til mange forskellige dyr. Dvs. at der både skal være sten i et lag, sten i flere lag (huledan-nende) og enkeltstående sten samt pletter med sand og grusbund. Taarbæk Rev får form som en flade på 34 hektar med stenene ho-vedsagelig i ét lag med en varierende dækning af bunden på 25-100 procent. Indenfor området anlægges toppe med huler. Der skal i alt udlægges op til 30.000 m3 sten. Der er afsat i alt omkring 9 mio. kr. til indsatsen igennem natur- og biodiversitetspakken.

Der skal etableres stenrev ved Køge Sønakke i Køge Bugt og i det nordlige Øresund ved Nivå Strandpark. Stenrevene har et formidlingsformål og placeres derfor kystnært på relativt lavt vand, hvor der typisk er let adgang for offentligheden. For-målet er først og fremmest at og øge kendskabet til det marine miljø knyttet til et stenrev, samtidig med at der skabes et oplevelsesrum. For Køge Sønakke vil der også være tale om en mindre genopretning af stenrev. Der er i alt afsat 4 mio. kr. til etablering af stenrevene, heraf hen-holdsvis ca. 3 mio. kr. til etablering af stenrev i Køge bugt og ca. 1 mio. kr. til etablering af stenrev ved Nivå.

Der skal etableres stenrev nord for Hundested. Der er endnu ikke ta-get beslutning om den endelige lokation. Dette afhænger af udfaldet af de nødvendige videre undersøgelser mhp. at udarbejde faglige vurderinger af omfanget af projektet. Realiseringen af beslutningen beror derfor på udfaldet af Miljøstyrelsens vurdering. Eventuelt overskydende midler vil kunne bruges på genetablering af stenrev hvor en egnet lokalitet findes ved anvendelse af screenings-værktøjet fra Center fra Marin Naturgenopretning. Der blev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2022 afsat i alt 20 mio. kr. til genopretning af stenrev. Alle 20 mio. kr. er som udgangspunkt reserveret til genopretning af stenrev nord for Hundested.

Der er indgået politisk aftale om etablering af en havnaturfond, der bl.a. kan bidrage til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet samt viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet. Der skal tages stilling til rammerne for den kommende fond, som skal etableres i 2024. Indsatsens indhold er ikke på forhånd nærmere defi-neret og skal udmøntes igennem fondens arbejde. Der er afsat i alt 500 mio. kr. i 2024-2030 til fonden.

Indsatsen består i at udarbejde retningslinjer til brug for aktører, der i forbindelse med ansøgning om tilladelse til anlægsarbejde på havet skal udarbejde miljøkonsekvensvurderinger. Retningslinjerne skal sætte ansøgeren i stand til at redegøre for den forventede udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbundens overord-nede habitattyper samt estimere omfanget af hydrografiske ændrin-ger og de negative påvirkninger heraf. Endvidere skal retningslinjerne kunne anvendes til indrapportering af den faktiske udstrækning af fy-sisk forstyrrelse, fysisk tab og hydrografiske ændringer ved afslutnin-gen af et anlægsprojekt. Der udvikles desuden en databaseløsning til indberetningen af tab og forstyrrelse af havbund, samt hydrografiske ændringer.

Der indføres en række tiltag på klapområdet, som har til formål at øge hensynet til natur og miljø, øge myndigheders mulighed for kontrol, øge graden af nyttiggørelse og gøre klapningsansøgningsprocessen mere gennemsigtig og åben. Klapningsinitiativerne indføres, så det er håndterbart for havnene. Der indføres bl.a. forbud mod klapning på vanddybder under 6 meter, eftersom lavvandede områder er produktive for ålegræs, tang, fiske-yngel, fugle mv. Jf. aftale om havplanen, gælder der særlige forhold for havnene i Limfjorden, hvorfor klapning på lavvandede områder i Limfjorden fortsat vil være muligt.