Der skal genetableres stenrev i Lillebælt ved Lyø W Flak og Helnæs-hoved Flak. Et stenrev har til formål at øge biodiversiteten, og ste-nene anlægges, således at der skabes flest mulige forskellige leve-steder (mikro-habitater). Derved opnår stenrevet en høj kompleksitet, der skaber rum til mange forskellige dyr. Der afsættes i alt 11,0 mio. kr. til genetablering af stenrev i Lillebælt, hvor der tidligere er dokumenteret stenfiskeri.

Der har tidligere ligget et stenrev ud for Taarbæk, som nu genetable-res. Genetableringen giver leve- og gemmesteder for krebsdyr og småfisk og føde til større dyr som fisk, marsvin, sæler og fugle. Et biodiversitetsrev er et stenrev, der anlægges, således at der ska-bes flest mulige forskellige levesteder (mikro-habitater). Derved opnår stenrevet en høj kompleksitet, der skaber rum til mange forskellige dyr. Dvs. at der både skal være sten i et lag, sten i flere lag (huledan-nende) og enkeltstående sten samt pletter med sand og grusbund. Taarbæk Rev får form som en flade på 34 hektar med stenene ho-vedsagelig i ét lag med en varierende dækning af bunden på 25-100 procent. Indenfor området anlægges toppe med huler. Der skal i alt udlægges op til 30.000 m3 sten. Der er afsat i alt omkring 9 mio. kr. til indsatsen igennem natur- og biodiversitetspakken.

Der skal etableres stenrev ved Køge Sønakke i Køge Bugt og i det nordlige Øresund ved Nivå Strandpark. Stenrevene har et formidlingsformål og placeres derfor kystnært på relativt lavt vand, hvor der typisk er let adgang for offentligheden. For-målet er først og fremmest at og øge kendskabet til det marine miljø knyttet til et stenrev, samtidig med at der skabes et oplevelsesrum. For Køge Sønakke vil der også være tale om en mindre genopretning af stenrev. Der er i alt afsat 4 mio. kr. til etablering af stenrevene, heraf hen-holdsvis ca. 3 mio. kr. til etablering af stenrev i Køge bugt og ca. 1 mio. kr. til etablering af stenrev ved Nivå.

Der skal etableres stenrev nord for Hundested. Der er endnu ikke ta-get beslutning om den endelige lokation. Dette afhænger af udfaldet af de nødvendige videre undersøgelser mhp. at udarbejde faglige vurderinger af omfanget af projektet. Realiseringen af beslutningen beror derfor på udfaldet af Miljøstyrelsens vurdering. Eventuelt overskydende midler vil kunne bruges på genetablering af stenrev hvor en egnet lokalitet findes ved anvendelse af screenings-værktøjet fra Center fra Marin Naturgenopretning. Der blev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2022 afsat i alt 20 mio. kr. til genopretning af stenrev. Alle 20 mio. kr. er som udgangspunkt reserveret til genopretning af stenrev nord for Hundested.

Der er indgået politisk aftale om etablering af en havnaturfond, der bl.a. kan bidrage til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet samt viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet. Der skal tages stilling til rammerne for den kommende fond, som skal etableres i 2024. Indsatsens indhold er ikke på forhånd nærmere defi-neret og skal udmøntes igennem fondens arbejde. Der er afsat i alt 500 mio. kr. i 2024-2030 til fonden.

Indsatsen består i at udarbejde retningslinjer til brug for aktører, der i forbindelse med ansøgning om tilladelse til anlægsarbejde på havet skal udarbejde miljøkonsekvensvurderinger. Retningslinjerne skal sætte ansøgeren i stand til at redegøre for den forventede udstrækning af fysisk forstyrrelse af havbundens overord-nede habitattyper samt estimere omfanget af hydrografiske ændrin-ger og de negative påvirkninger heraf. Endvidere skal retningslinjerne kunne anvendes til indrapportering af den faktiske udstrækning af fy-sisk forstyrrelse, fysisk tab og hydrografiske ændringer ved afslutnin-gen af et anlægsprojekt. Der udvikles desuden en databaseløsning til indberetningen af tab og forstyrrelse af havbund, samt hydrografiske ændringer.

Der indføres en række tiltag på klapområdet, som har til formål at øge hensynet til natur og miljø, øge myndigheders mulighed for kontrol, øge graden af nyttiggørelse og gøre klapningsansøgningsprocessen mere gennemsigtig og åben. Klapningsinitiativerne indføres, så det er håndterbart for havnene. Der indføres bl.a. forbud mod klapning på vanddybder under 6 meter, eftersom lavvandede områder er produktive for ålegræs, tang, fiske-yngel, fugle mv. Jf. aftale om havplanen, gælder der særlige forhold for havnene i Limfjorden, hvorfor klapning på lavvandede områder i Limfjorden fortsat vil være muligt.