Member State report / Art11 / 2020 / D1-F / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D1 Fish
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D1.4
D1.4
Monitoring strategy description
Pelagiske habitater omfatter de frie vandmasser i det åbne hav og de marine organismer (fisk, havpattedyr, fugle og plankton) der befinder sig heri. I havstrategien er der fokus på plankton, da det er i de frie vandmasser at hovedparten af primærproduktionen (fytoplankton) finder sted, hvilket skaber fødegrundlaget for sekundærproduktionen (zooplankton) og de højere trofiske niveauer. Produktiviteten i de pelagiske habitater er påvirket af de fysiske og kemiske forhold – salinitet, temperatur, lysindstråling og vandomrøring - og især af næringstilgængeligheden. Eftersom de planktoniske organismer danner fødegrundlaget for det samlede marine fødenet, er det vigtigt, at miljøtilstanden af disse er god, da en dårlig tilstand vil påvirke hele fødenettet. God miljøtilstand for denne deskriptor er i havstrategien overordnet beskrevet sådan, at biodiversiteten er opretholdt ved, at kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Pelagiske habitater omfatter de frie vandmasser i det åbne hav og de marine organismer (fisk, havpattedyr, fugle og plankton) der befinder sig heri. I havstrategien er der fokus på plankton, da det er i de frie vandmasser at hovedparten af primærproduktionen (fytoplankton) finder sted, hvilket skaber fødegrundlaget for sekundærproduktionen (zooplankton) og de højere trofiske niveauer. Produktiviteten i de pelagiske habitater er påvirket af de fysiske og kemiske forhold – salinitet, temperatur, lysindstråling og vandomrøring - og især af næringstilgængeligheden. Eftersom de planktoniske organismer danner fødegrundlaget for det samlede marine fødenet, er det vigtigt, at miljøtilstanden af disse er god, da en dårlig tilstand vil påvirke hele fødenettet. God miljøtilstand for denne deskriptor er i havstrategien overordnet beskrevet sådan, at biodiversiteten er opretholdt ved, at kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D01.4-01
  • DK-D01.4-01
Programme code
DK-D01.4-01
DK-D01.4-01
Programme name
Pelagic habitats – community characteristics
Pelagic habitats – community characteristics
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK-D04-01_community_phytoplankton
  • ANSDK-D04-02_community_zooplankton
  • ANSDK-D05-04_PLANKTONBLOOM
  • BALDK-D04-01_community_phytoplankton
  • BALDK-D04-02_community_zooplankton
  • BALDK-D05-04_planktonbloom
  • ANSDK-D04-01_community_phytoplankton
  • ANSDK-D04-02_community_zooplankton
  • ANSDK-D05-04_PLANKTONBLOOM
  • BALDK-D04-01_community_phytoplankton
  • BALDK-D04-02_community_zooplankton
  • BALDK-D05-04_planktonbloom
Programme description
Overvågning af fyto- og zooplankton omfatter bestemmelser af artssammensætning og kulstofbio-masse. Fytoplanktonets produktion og vækst overvåges ved målinger af primærproduktionen. Overvågning af plankton og primærproduktion er beskrevet her under D1 – Biodiversitet, pelagiske habitater. Overvågningsaktiviteterne har også relation til D4 – Havets fødenet og D5 – Eutrofiering.
Overvågning af fyto- og zooplankton omfatter bestemmelser af artssammensætning og kulstofbio-masse. Fytoplanktonets produktion og vækst overvåges ved målinger af primærproduktionen. Overvågning af plankton og primærproduktion er beskrevet her under D1 – Biodiversitet, pelagiske habitater. Overvågningsaktiviteterne har også relation til D4 – Havets fødenet og D5 – Eutrofiering.
Monitoring purpose
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
Other policies and conventions
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA 2017-21 program for plankton og primærproduktion i al væsentlighed bibeholdes. Det gælder aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men derudover aktiviteter, der oprindelig er baseret på behov relateret vandrammedirektivet, men som også er indgået som en del af overvågningsgrundlaget for havstrategidirektivet. Pt overvåges fytoplankton 20 gange årligt på 14 stationer i indre danske farvande (stationen ved Bornholm overvåges dog alene seks gange årligt). Fem af stationerne er beliggende udenfor 1-sømilsområdet. Stationerne har typisk lange tidsserier (op til 20-30 år). I den åbne del af Nordsøen overvåges 10 stationer en gang årligt, mens der i den kystnære del overvåges to stationer 20 gange årligt og Ringkøbing Fjord overvåges ligeledes 20 gange årligt. Meso- og mikrozooplankton overvåges 20 gange årligt på syv stationer i indre danske farvande, heraf er fire stationer beliggende udenfor 1-sømilsområdet. Stationerne har typisk lange tidsserier (op til 20-30 år). I den åbne Nordsø overvåges ti stationer en gang årligt, mens der kystnært overvåges en sta-tion 20 gange årligt. Den geografiske dækning af planktonovervågningen i Kattegat er ikke fuldt tilstrækkelig. Planktonovervågningen i de indre danske farvande suppleres derfor med en ny intensiv (20 gange årligt) fyto- og zooplanktonstation i Kattegat. Det øger antallet af fytoplanktonstationer til 15, heraf seks i åbne dele af de indre danske farvande og antallet af zooplanktonstationer til otte, heraf fem i åbne dele. Det vurderes, at den tidslige dækningsgrad af planktonovervågningen i Nordsøen er utilstrækkelig. Men overvågning med fuld sæsonvariation svarende til frekvensen i de indre danske farvande (20 gange), er af bl.a. ressourcemæssige årsager ikke mulig i Nordsøen. Derfor vil planktonovervågningen af de nuværende 10 stationer i den åbne del af Nordsøen udvides fra 1 til 2 gange årligt, dvs. der på begge de nuværende Nordsø-togter foretages planktonovervågning (februar og august). Desuden vil den geografiske, og primært tidsmæssige, dækning i Nordsøen forbedres, ved at der overvåges for plankton 20 gange årligt på en kystnær Nordsøstation. Hertil kommer, at der i overvågningsperioden afsøges alternative muligheder for at øge den tidmæssige dækning af planktonovervågning i den danske del af Nordsøen, fx ved internationalt samarbejde, Fiskeristyrelsens skibe, i forbindelse med servicering af vindmøller og støjloggere etc.
Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA 2017-21 program for plankton og primærproduktion i al væsentlighed bibeholdes. Det gælder aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men derudover aktiviteter, der oprindelig er baseret på behov relateret vandrammedirektivet, men som også er indgået som en del af overvågningsgrundlaget for havstrategidirektivet. Pt overvåges fytoplankton 20 gange årligt på 14 stationer i indre danske farvande (stationen ved Bornholm overvåges dog alene seks gange årligt). Fem af stationerne er beliggende udenfor 1-sømilsområdet. Stationerne har typisk lange tidsserier (op til 20-30 år). I den åbne del af Nordsøen overvåges 10 stationer en gang årligt, mens der i den kystnære del overvåges to stationer 20 gange årligt og Ringkøbing Fjord overvåges ligeledes 20 gange årligt. Meso- og mikrozooplankton overvåges 20 gange årligt på syv stationer i indre danske farvande, heraf er fire stationer beliggende udenfor 1-sømilsområdet. Stationerne har typisk lange tidsserier (op til 20-30 år). I den åbne Nordsø overvåges ti stationer en gang årligt, mens der kystnært overvåges en sta-tion 20 gange årligt. Den geografiske dækning af planktonovervågningen i Kattegat er ikke fuldt tilstrækkelig. Planktonovervågningen i de indre danske farvande suppleres derfor med en ny intensiv (20 gange årligt) fyto- og zooplanktonstation i Kattegat. Det øger antallet af fytoplanktonstationer til 15, heraf seks i åbne dele af de indre danske farvande og antallet af zooplanktonstationer til otte, heraf fem i åbne dele. Det vurderes, at den tidslige dækningsgrad af planktonovervågningen i Nordsøen er utilstrækkelig. Men overvågning med fuld sæsonvariation svarende til frekvensen i de indre danske farvande (20 gange), er af bl.a. ressourcemæssige årsager ikke mulig i Nordsøen. Derfor vil planktonovervågningen af de nuværende 10 stationer i den åbne del af Nordsøen udvides fra 1 til 2 gange årligt, dvs. der på begge de nuværende Nordsø-togter foretages planktonovervågning (februar og august). Desuden vil den geografiske, og primært tidsmæssige, dækning i Nordsøen forbedres, ved at der overvåges for plankton 20 gange årligt på en kystnær Nordsøstation. Hertil kommer, at der i overvågningsperioden afsøges alternative muligheder for at øge den tidmæssige dækning af planktonovervågning i den danske del af Nordsøen, fx ved internationalt samarbejde, Fiskeristyrelsens skibe, i forbindelse med servicering af vindmøller og støjloggere etc.
Features
Other pelagic habitats
Other pelagic habitats
Elements
  • Phytoplankton communities
  • Zooplankton communities
GES criteria
D1C6
D1C6
Parameters
  • Other
  • Primary production
  • Other
Parameter Other
Artssammensætning, Biovolumen, Kulstofbiomasse pr
Artsammensætning, Biomasse pr art (mikrogram kulst
Spatial scope
  • Coastal waters (WFD)
  • EEZ (or similar)
  • Coastal waters (WFD)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
Temporal scope (start date - end date)
1986-9999
1986-9999
Monitoring frequency
2-monthly
2-monthly
Monitoring type
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M09_Fytoplankton_ver4.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M10_Mikrozooplankton_ver2.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M11_Mesozooplankton_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/DT03PlanteplanktonDyreplanktonV2.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M01_Indsamling_af_vand-_og_planktonproever_i_felten_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M09_Fytoplankton_ver4.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M10_Mikrozooplankton_ver2.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M11_Mesozooplankton_ver1.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/DT03PlanteplanktonDyreplanktonV2.pdf
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet, således at de er tilgængelige for offentligheden.
I Miljøstyrelsen udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare alle de data som styrelsen er ansvarlige for at indsamle. Når databasen er færdigudviklet, vil data efter en kvalitetssikring blive udstillet, således at de er tilgængelige for offentligheden.
Data access
Related indicator/name
Contact
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
References