Member State report / Art11 / 2014-2020 / D10 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D10 Litter
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
MP_D10
MP_D10
MP_D10
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
MP_D3
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
Q4e - Programme ID
ANSDK-D10
ANSDK-D10
ANSDK-D10
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
ANSDK-D03
Q4f - Programme description
Relevant monitoring on litter is already taking place. Experiences and data will be analysed to set up a programme covering both beaches, seabed, water column and biota. Focus will be on state to be able to determine if litter-levels are reduced. LINK TIL PROGRAM+ evt. OSPAR/HELCOM
Relevant monitoring on litter is already taking place. Experiences and data will be analysed to set up a programme covering both beaches, seabed, water column and biota. Focus will be on state to be able to determine if litter-levels are reduced. LINK TIL PROGRAM+ evt. OSPAR/HELCOM
Relevant monitoring on litter is already taking place. Experiences and data will be analysed to set up a programme covering both beaches, seabed, water column and biota. Focus will be on state to be able to determine if litter-levels are reduced. LINK TIL PROGRAM+ evt. OSPAR/HELCOM
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
The programme consists of a number of sub-programmes that are prepared in coordination with ICES. In addition the yearly programme may be supplemented to serve national managerial purposes.
Q5e - Natural variability
  • ExpertOpinion
  • Qualitative
  • Quantiative
  • ExpertOpinion
  • Qualitative
  • Quantiative
  • ExpertOpinion
  • Qualitative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
  • Quantiative
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q5f - Description of programme for GES assessment
In addition to ongoing activities on collecting and analyzing marine litter, a marine litter programme will be established aiming at - registrating litter along 4 coastal stretches at the North Sea/Skagerrak, Kattegat and (in the Baltic Sea). - analysis of microplastics in several marine areas - macro and microplastiks in fish stomachs - data that may eventually be used for modelcalculations of distribution of marine litter
In addition to ongoing activities on collecting and analyzing marine litter, a marine litter programme will be established aiming at - registrating litter along 4 coastal stretches at the North Sea/Skagerrak, Kattegat and (in the Baltic Sea). - analysis of microplastics in several marine areas - macro and microplastiks in fish stomachs - data that may eventually be used for modelcalculations of distribution of marine litter
In addition to ongoing activities on collecting and analyzing marine litter, a marine litter programme will be established aiming at - registrating litter along 4 coastal stretches at the North Sea/Skagerrak, Kattegat and (in the Baltic Sea). - analysis of microplastics in several marine areas - macro and microplastiks in fish stomachs - data that may eventually be used for modelcalculations of distribution of marine litter
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
According to coordination in ICES
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
By2018
By2018
By2018
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015.
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015.
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015.
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_41_ANS DK_42_ANS DK_43_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
DK_14_ANS DK_17_ANS DK_29_ANS DK_30_ANS DK_34_ANS DK_36_ANS DK_41_ANS DK_48_ANS
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
N
N
N
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6c - Target updating
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Y
Q6d - Description of programme for targets assessment
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
The programme provides data on key indicators for descriptor 3. Existing dta series will provide information on variability, trends and distances from levels recorded previously and/or provide data for the assessment of possible progress towards reaching targets.
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
By2018
By2018
By2018
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015
Q7a - Relevant activities
  • Shipping
  • TourismRecreation
  • Urban
  • Shipping
  • TourismRecreation
  • Urban
  • Shipping
  • TourismRecreation
  • Urban
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
  • Aquaculture
  • Fisheries
  • SeaweedOtherSeafood
Q7b - Description of monitoring of activities
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter.
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
According to guidelines of ICES agreements
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
By2014
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
  • CFP-DC-MAP
  • OSPAR
  • TWSC
  • UWWTD
  • CFP-DC-MAP
  • OSPAR
  • TWSC
  • UWWTD
  • CFP-DC-MAP
  • OSPAR
  • TWSC
  • UWWTD
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
  • CFP-DC-MAP
Reference sub-programme Sub-programme ID
ANSDK-D10-04_LITTER_beach
ANSDK-D10-05_LITTER_fulmars
ANSDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise
ANSDK-D03-06_mortal_fisheries_seals
ANSDK-D03-08_mortal_fish_coastal
ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
Reference sub-programme Sub-programme name
Litter - characteristics and abundance/volume
Litter inputs - land-based (riverine) sources
Litter - characteristics and abundance/volume
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
ANSDK-D10-04_LITTER_beach
ANSDK-D10-05_LITTER_fulmars
ANSDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
ANSDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise
ANSDK-D03-06_mortal_fisheries_seals
ANSDK-D03-08_mortal_fish_coastal
ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Litter - characteristics and abundance/volume
Litter inputs - land-based (riverine) sources
Litter - characteristics and abundance/volume
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)
Q4k - Monitoring purpose
Pressurse
Pressurse
Activities
Activities
Activities
StateImpact
StateImpact
Activities
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
The monitoring is contributing to the agreements under the OSPAR convention. OSPAR pre-CEMP Appendix 15 - Beach Litter
OSPAR Convention. Monitoring by Contracting Parties started for the purpose of the EcoQO for the North Sea.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
Catches from the recreational fisheries are registered on a voluntary basis by ”key” fishermen at fixed stations in most parts of the Danish coasts. The catches are performed with standard gillnets (one mesh size, 65 mm) and/or fyke nets, with up to 3 samples monthly in the beginning of each month, and from around April to November. Because of the mesh size used, the gillnets sample mostly adults, whereas juveniles of flounder and cod may be caught in the fyke nets. At present about 100+ fishers are invovled in the project. the last report with a detailed description can be downloaded: http://orbit.dtu.dk/files/100552186/Publishers_version.pdf
ICES Working Group of International Pelagic surveys (WGIPS) has conducted a guide to the methodologies adhered to during the planning, execution and analysis phases of WGIPS coordinated surveys. The manual is not yet avalible in an online version but will be attached as an appendix. The survey coordination and documentation is done in this ICES working group and the details can be found in the ICES repport http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/SSGESST/2014/WGIPS14.pdf. The survey objectives are listed below: • Carry out a pre-determined survey cruise track • Determine an age stratified estimate of relative abundance of herring within the survey area • Determine an age stratified estimate of relative abundance of blue whiting within the survey area • Collect biological samples from directed trawling on insonified fish echotraces to determine age structure and maturity state of the herring stock • Collect physical oceanography data from vertical profiles (CTD). • Plankton sampling (WP2 and Dyedi) A survey manual is included as an appendix MANUAL FOR INTERNATIONAL PELAGIC SURVEYS (IPS) page 7-12.
The Danish Sea Sampling Program is the main source for information concerning discards. Scientific observers are on board commercial vessels during regular fishery. All relevant information concerning catch, vessel and gear characteristics, mesh size and selective gear devices, fishing ground, weather, ownership etc. are collected. All observers have a detailed manual describing the procedure for handling the catch on board. The data are used for estimating the total discard by number and weight by species, age group, area, quarter and métiers. The primary sampling unit was in 2014 was vessel. The selection of vessels for sampling is described below. As a part of the program a limited part of the gillnet fleet is conducting self-sampling. These vessels are relatively small and it is therefore difficult to conduct a traditional observer trip. They are all conducting 1 day trips. An arrangement has been made with a selected number of vessels where DTU Aqua at randomly chosen days calls the fishermen and ask them to bring all discard to land where it will be handled as a normal discard trip. On one of the vessels an observer is onboard to have a reference. A danish manual is avalible.
Q5c - Features Q5c - Habitats
  • LitSed ShallCoarseSed ShallSand ShallMud ShallMxdSed ShelfCoarseSed ShelfSand ShelfMud ShelfMxdSed MarineCoast MarineShelf HabitatsDirectiveAnnexI
  • LitSed ShallCoarseSed ShallSand ShallMud ShallMxdSed ShelfCoarseSed ShelfSand ShelfMud ShelfMxdSed MarineCoast MarineShelf HabitatsDirectiveAnnexI
  • LitSed ShallCoarseSed ShallSand ShallMud ShallMxdSed ShelfCoarseSed ShelfSand ShelfMud ShelfMxdSed MarineCoast MarineShelf HabitatsDirectiveAnnexI
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
  • LitSed WaterColumnHabitatsAll MarineCoast
Q5c - Features Q5c - Species list
  • BirdsAll
  • BirdsOffshoreSurface
  • FishAll
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • BirdsAll
  • BirdsOffshoreSurface
  • FishAll
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • BirdsAll
  • BirdsOffshoreSurface
  • FishAll
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
  • CephalopodsAll
  • FishAll
  • FishCoastal
  • FishDemersal
  • FishPelagic
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
  • Salinity
  • SeaBottomTemperature
  • SeaSurfaceTemperature
  • Transparency
Q5c - Features Q5c - Pressures
  • Litter
  • Litter
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
  • ExtractSpeciesFishShellfish
  • Litter
Q9a - Elements
  • Pressure: Other Physical Disturbance. Beach litter
  • Pressure: Other Physical Disturbance. Floating Marine litter.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
  • Most frequently occurring species in the combined database are flounder (Platichtys flesus), eel (Anguilla anguilla), eel-pout (Zoarces viviparus) and cod (Gadus morhua).
  • Functional group; Pelagic planktivore.
  • In the manual all relevant information on the sampling type can be found. However, all fish/ animals are specific to species or species group counted and weighted and station information on depth, gear and fishing pattern is recorded. The target fish species are all commercial species.
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
  • 10.1
  • 10.2
  • 10.1
  • 10.2
  • 10.1
  • 10.2
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
  • 1.1
  • 1.2
  • 1.3
  • 10.1
  • 10.2
  • 3.1
  • 3.2
  • 3.3
  • 4.2
  • 9.1
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
  • 10.1.1
  • 10.1.2
  • 10.1.3
  • 10.2.1
  • 10.1.1
  • 10.1.2
  • 10.1.3
  • 10.2.1
  • 10.1.1
  • 10.1.2
  • 10.1.3
  • 10.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
  • 3.1.1
  • 3.1.2
  • 3.2.1
  • 3.2.2
  • 3.3.1
  • 4.2.1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-1
  • MP-9b-1-1-2
  • MP-9b-1-1-1
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
  • MP-9b-1-2-1
  • MP-9b-1-2-2
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
  • MP-9b-1-3-6
  • MP-9b-1-3-1
  • MP-9b-1-3-2
  • MP-9b-1-3-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-3
  • MP-9b-1-4-1
  • MP-9b-1-4-2
  • MP-9b-1-4-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-11
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-1
  • MP-9b-1-7-2
  • MP-9b-1-7-11
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
  • MP-9b-1-8-2
  • MP-9b-1-8-3
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
  • MP-9b-1-9-2
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
  • MP-9b-2-2-7
  • MP-9b-2-2-9
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
  • MP-9b-3-1-1
  • MP-9b-3-1-4
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
MSland_FW WFD_CW EEZ
EEZ
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
WFD_CW
BeyondMSwaters
WFD_CW EEZ BeyondMSwaters
Q4j - Description of spatial scope
The Danish monitoring of beach litter has so far not been conducted within the national monitoring program and has thus been conducted on a smaller scale.
The sampling area is located within the main distribution area of the fulmar in the Danish waters
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Project has been launched in order to ascertain the species distribution along the coastal strips of Denmark.
This survey is carried out in order to investigate abundance, distribution and migrations of the Atlanto-Scandian herring, blue whiting and other pelagic fish in the Norweigian Sea and adjacent waters . Furthermore, hydrographical conditions and plankton abundance are monitored. The survey was coordinated with Norway as an international survey with participation of Norway, Iceland, Faroe Islands and EU, where the Danish R/V Dana conducted the EU survey part. The survey is carried out as a joint EU survey with participation of UK, Ireland, Netherlands, Germany, Sweden and Denmark.
Commercial vessels are selected randomly and success rate is recorded. Success rate is defined as the number of fishermen willing to participate in allowing the observers to come onboard. A new sampling system was introduced in 2011, where vessels are selected on a stratified random basis, based on last year’s data. For each métier and quarter a vessel selection spreadsheet has been computed and the change of selecting a vessel are weighted with the amount of trips conducted in the same quarter and area one year earlier. When a vessel is selected by the computer the observers are oblique to call the skipper to ask for the possibility to conduct an observer trip with his vessel. As the system is weighting the amounts of trips conducted by the vessel it is possible to select the same ship more than once within a quarter. The fishermen answers are registered in a log. If a skipper decisively refuses to have an observer on board he is not contacted again within that year even though the ship is selected again by the system. However, the ship is registered with the same answer. If the skipper says “no” but is given a more vague answer (try again later or it is not fitting very good right now) he will be called again the next time the vessel is being selected by the system.
Marine Unit IDs
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
  • ANS_DK_SR_001
Q4h - Temporal scope Start date- End date
-
2001-9999
2002-2011
1995-9999
1995-9999
1995-9999
2005-9999
2004-9999
1995-9999
Q9h - Temporal resolution of sampling
  • Yearly
  • Continually
  • Continually
  • Continually
  • Continually
  • Monthly
  • Yearly
  • Continually
Q9c - Monitoring method
OSPAR beach litter guideline http://www.ospar.org/documents/dbase/decrecs/agreements/10-02e_beachlitter%20guideline_english%20only.pdf
Handbook for the application of Ecological Quality Objectives in the North Sea. Second Edition - 2009. OSPAR Biodiversity Series Publication 307/2009
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
In this project 102 voluntary recreational fishermen participated, using either gillnets, fyke-nets or both gear types. Note that the results resented in this report represent catches reported by recreational fishermen. All species have caught have been registered and length measurements have been taken. The results showed a high fish biodiversity in Danish coastal waters. A total of 49 fish species were registered in gillnets and 72 in fyke-nets. This projec represent the largest and longest time series on catches in gillnets and fyke-nets along the Danish coasts. As age and length and weight by age are followed on a regular basis it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.
ICES methods - following the international coordinated manual "MANUAL FOR INTERNATIONAL PELAGIC SURVEYS (IPS) " Biological sampling is carried out with large og midsized pelagic midwater trawls (countrydependent), with a vertical opening of 25-35 m. Trawl metrics are monitored using a net sonde. All components of the catch from the trawl hauls is sorted and weighed; fish and other taxa are identified to species level. Fish samples are divided into species composition by weight. Length frequency and length weight data is collected for each component of the catch. Length measurements of herring, and blue whiting to be taken to the nearest 0.5cm below. Biological sampling is used to verify the composition of echotraces during echo integration. Decisions to fish on particular echotraces are largely subjective and an attempt should be made to target echotraces low density scattering layers not just high density shoals. No bottom trawl gear is used during this survey. The data can be used to evaluate the development in the length and weight distribution for commercial species over time, as the gears are standardized between years.
ICES methods for best pratice in on shore and at sea sampling. SGPIDS, WKPICS, PGCCDBS, RCM Baltic and RCM North Sea. As age and length and weight by age is followed continually it is possible to follow the development over time, to estimate if the population is in a healthy state.Data derived from this program is used in stock assessment to estimate the fishing mortality on the commercial important stocks.
Q9d - Description of alteration to method
This program is registering all birds by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch of breeding or wintering birds by is mainly registration if the bird is catch in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of birds.
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals.
This program is registering all mammals by species caught in the commercial vessels were the program is operating. However, the program is not design to target by-catch mammals it is mainly registration if the mammals are caught in the commercial gear. Furthermore, it should be highlighted that the main part of the targeted fleet in this program is trawlers and not the gillnetters who would probably have a larger rate of by-catch of mammals.
The method can be seen in the manual. No age are estimated but length and weight. The data can be used to evaluate the development in the length and weight distribution for commercial species over time, as the gears are standardized.
Acoustic data are collected using a Simrad EK60 scientific echosounder. Split-beam transducers are mounted on the various vessels in different configurations. Several operating frequencies are used during the surveys (e.g. 18, 38, 120 and 200 kHz) for trace recognition purposes, but with 38 kHz data used to generate the abundance estimate All frequencies are to be calibrated prior to the survey. Details to be found in the manual.
Q9e - Quality assurance
  • QUASIMEM
  • Other
  • see link included above
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
  • National
  • see link with prject description: http://orbit.dtu.dk/files/100552186/Publishers_version.pdf
  • ICESDataTypeGuide
  • ICESDataTypeGuide
Q9f - Quality control
Unknown
Unknown
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
DelayedValidation
RealandDelayedValidation
RealandDelayedValidation
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
1
25
0.67
0.67
0.67
0.3
0.67
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
1
Opportunity basis (app. 10-100 birds a year)
around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age.
Around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67% From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age.
Around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected speces for age.
around 150 trips are conducted on an annual basis and this corrispond to 325 days at sea. Indicating that 1 trip equals to 0.67%. From minimum 1 station per day we sample all species with length and weight and only selected species for age.
Q9i - Description of sample representivity
103 fishermen are participating with 3 sites eac. Indicating that each site represent 0.3% of the total. In total 52,000 individuals were caught in the last three year. Eelpout topped the list of species most frequently caught, mostly in fyke-nets. Next on the list was flounder with 23,000 individuals being caught over 3 years. An equal number of cod and eel were caught; 9,000 individuals. The catches reflect the fac.
The survey is conducted as an acustic survey and trawl samples are only taken when it can be detected on the acustic. The survey has planned to conduct 10 fishing stations and 35 planktonic stations each year. This indicates that 1 fishing station will have the influence of 10% and a plankton station will influence around 3% of the total stations carried out by Denmark Catches from trawl hauls are sorted and weighed; fish are identified to species level, when possible, and other taxa to higher taxonomic levels. Normally a subsample of 30–100 herring and blue whiting are sexed, aged, and measured for length and weight, and their maturity status is estimated using established methods. An additional sample of 70–300 fish is measured for length.
Q10a - Scale for aggregation of data
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Subregion
  • Region
  • Subregion
Q10b - Other scale for aggregation of data
.
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
UnprocessedData
UnprocessedData
ProcessedData DataProducts
ProcessedData DataProducts
ProcessedData DataProducts
ProcessedData
Simulated
ProcessedData DataProducts
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
URLview
URLview
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
LocationNationalDC
LocationInternationalDC
LocationInternationalDC
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
Open
Open
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
RestrictedSpecific
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
SeaRegions
SeaRegions
HabitatsBiotopes SpeciesDistribution
HabitatsBiotopes SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
SeaRegions SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SpeciesDistribution
OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
2015-12
2014-12
2015-04
2015-04
2015-04
2015-10
2015-03
2015-04
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Yearly
3yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Q10d - Description of data access
Via OSPAR webpage http://www.mcsuk.org/ospar/ and http://www.ospar.org/content/content.asp?menu=01511400000
Previous raw data can be access on request from the data contact at IMARES. Future raw data will be available from the OSPAR website. Assessment products available from OSPAR website. Data will be available at http://bit.ly/1ggNS2E
In ICES Regional data base (RDB).
In ICES Regional data base (RDB).
In ICES Regional data base (RDB).
A national data base is holding the data.
ICES is presently working on constructing a database where all aquatic data can be uploaded and stored. Presently DTU Aqua is hosting this database.
In ICES Regional data base (RDB).
Descriptor
D10
D10
D10
D10
D10
D10
D10
Monitoring strategy description
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Related targets
Coverage of targets
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related measures
Coverage of measures
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related monitoring programmes
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
Programme code
DK-D10-01
DK-D10-02
DK-D10-03
DK-D10-04
DK-D10-05
DK-D10-06
DK-D10-07
Programme name
Litter/micro-litter in biota - fulmars
Litter/micro-litter in biota - other species
Litter - characteristics and abundance/volume on coast
Litter - characteristics and abundance/volume on seabed - trawl survey
Litter - characteristics and abundance on seabed - lost fishing gear
Litter micro-particles - abundance in sediment
Litter micro-particles - abundance in water
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK-D10-05_LITTER_fulmars
  • BALDK-D10-03_litter_microplastic
  • ANSDK-D10-04_LITTER_beach
  • ANSDK-D10-02-LITTER_seafloor
  • BALDK-D10-02_litter_seafloor
Programme description
Mallemukkers indtag af marint affald, overvåges ud fra analyse af maveindholdet i dødfundne mallemukker. Mallemukken er valgt som indikatorart, da den lever på havet og søger føde på vandoverfladen, hvor mindre stykker af marint affald kan forveksles med dens normale føde. Indsamlingen af mallemukker foregår hovedsageligt på strandene i Skagensområdet, da der lever en stor bestand af mallemukker i Norske Rende. For at sikre et så højt antal indsamlede fugle som muligt, søges indsamlingen af strandende mallemukker udvidet fra kun at foregå i Skagensområdet til også at dække områder langs den jyske vestkyst og den nordlige del af den jyske østkyst.
Mængden af makro- og mikroaffald i maveindholdet hos sild og torsk er blevet undersøgt i den foregående overvågningsperiode. Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
Marint affald udgør blandt andet pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske vestkyst. Andre faktorer som også spiller ind til problemet er et højt aktivitetsniveau fra bl.a. skibstrafik og fiskeri, udledning af spilde- og overfladevand fra europæiske floder til Nordsøen og vejr-forhold. Det nuværende program overvåger derfor to strande langs den jyske vestkyst (Nymindegab og Skagen), mens tre strande overvåges i Limfjorden (Langerak Strand), tæt ved København (Kofo-eds Enge) og Falster (Pomlenakke). På strandene opgøres mængderne, og sammensætningen indde-les efter ca. 170 forskellige affaldskategorier. Overvågningen 2021-2026 af marint affald forsætter på en årlig basis, men udvides med en strand i Østersø området så i alt seks strande overvåges. Derudover vil overvågnings frekvensen blive øget fra tre til fire gange om året.
DTU Aqua gennemfører monitering af affald på havbunden forbindelse med forsøgsfiskeri under IBTS og BITS programmerne, som koordineres af ICES. Der er årligt i alt 4 togter med henholdsvis 2 togter i Nordsø/Skagerrak og 2 togter i Østersøen.
Registreringen af tabte fiskeredskaber gennemføres under Fiskeristyrelsens fiskerikontrolkontor. Resultaterne bliver opgjort løbende i overvågnings perioden.
Forekomsten af mikroaffald i sedimenter blev i 2015 undersøgt på ti stationer i den danske del af Nordsøen. Men en systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i sedimenter er en nystartet overvågning, og er derfor kun foretaget en enkelt gang på fire udvalgte stationer i de indre danske farvande. Der etableres 8 tidsseriestationer med prøvetagning årligt i perioden 2022 til 2024. Disse stationer er placeret således, at både ikke-mikroaffald-belastede stationer samt stationer i mere belastede områder indgår.
Systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i vandsøjlens overfladelag er en nystartet aktivitet. Prøverne er hidtil indsamlet via en Ferrybox monteret på en færge sejlende igennem Kattegat og Skagerrak. Mikroaffaldet fra de indsamlede vandprøver inddeles i tre størrelsesfraktioner forud for den kemiske analyse. Prøverne vil blive indsamlet to gange i programperioden og fremadrettet blive indsamlet f.eks. enten via Ferry Box monteret på færger, ’large-volumen filtration’ eller ved manta trawl4. Der forventes indsamling og analyse af mindst tre forskellige størrelsesfraktioner. Der lægges vægt på at overvågningen tilrettelægges med henblik på etablering af tidserier.
Monitoring purpose
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Common monitoring strategy
Joint data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
Fiskere er under den EUs Fælles Fiskeripolitik forpligtet til at indrapportere tabte fiskeredskaber til Fiskeristyrelsen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32009R1224 https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/
Prøveindsamlingen koordineres med analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer i sedimenter. Forekomsten og identifikation af typen af mikroaffald i sedimentet analyseres ved at adskille mikroaffaldet fra det organiske materiale, og mikroaffaldet inddeles herefter i to størrelsesfraktioner. Herefter undersøges den kemiske sammensætning.
Features
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Elements
  • Artificial polymer materials
  • Other materials
  • Artificial polymer materials
  • Artificial polymer materials
  • Ceramics/pottery
  • Cloth/textile
  • Food waste
  • Glass/ceramics
  • Metal
  • Other materials
  • Paper/cardboard
  • Processed/worked wood
  • Rubber
  • Sanitary waste
  • Artificial polymer materials
  • Cloth/textile
  • Glass/ceramics
  • Metal
  • Paper/cardboard
  • Processed/worked wood
  • Rubber
  • Sanitary waste
  • Other materials
  • Artificial polymer materials
  • Artificial polymer materials
GES criteria
D10C3
D10C3
D10C1
D10C1
D10C1
D10C2
D10C2
Parameters
  • Mass
  • Other
  • Mass
  • Other
  • Amount on coastline
  • Amount on seabed
  • Other
  • Other
  • Amount on water surface
Parameter Other
Number of items
Antal
Tabte fiske redskaber
Antal partikler pr kg sediment
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • Beyond MS Marine Waters
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
Temporal scope (start date - end date)
2002-9999
2015-9999
2001-9999
2010-9999
2020-9999
2015-9999
2019-9999
Monitoring frequency
Continually
Unknown
3-yearly
2-yearly
Continually
Yearly
Other
Monitoring type
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme (CEMP) Guidelines for Monitoring and Assessment of plastic particles in stomachs of fulmars in the North Sea area
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for monitoring beach litter
  • OSPAR CEMP Guidelines for monitoring marine litter washed ashore and/or deposited on coastlines (beach litter)
  • Other monitoring method
  • Guidance on Monitoring of Marine Litter in European Seas [note: to be updated with specific guidance for beaches, water, seabed and microlitter when available from TG Litter]
  • OSPAR CEMP Guidelines on Litter on the Seafloor
  • SISP 15 - Manual of the IBTS North Eastern Atlantic Surveys
  • SISP 7 - BITS Manual for the Baltic International Trawl Surveys
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Guidance on Monitoring of Marine Litter in European Seas [note: to be updated with specific guidance for beaches, water, seabed and microlitter when available from TG Litter]
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M29_Marint_affald_ver1.pdf
Technical details are described in the current version of the survey manual (ICES 2012: Manual for the International Bottom Trawl Surveys. Series of ICES Survey Protocols. SISP 1-IBTS. 68 pp. http://datras.ices.dk/Documents/Manuals/) or http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP1-IBTSVIII.pdf
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/
Metoden er beskrevet i den relevante rapport på siden: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/
https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
References