Member State report / Art11 / 2020 / D3 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D3 Commercial fish and shellfish
Member State Denmark
Region/subregion NE Atlantic: Greater North Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
D3
Monitoring strategy description
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Overvågningsprogrammet for de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande skal skabe grundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om populationerne af alle fiske- og skaldyrar-ter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og udvise en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Deskriptoren omhandler de fiskebestande, der fiskes i både konsum- og industrifiskeriet, hvorved de betegnes som erhvervsmæssigt udnyttede. Disse arter udgør en stor andel af havets samlede bio-masse og udfylder vigtige roller i havmiljøet som fødeemner og toprovdyr. En god miljøtilstand i havet, som er forenelig med et bæredygtigt fiskeri er således afhængig af, at disse bestande er sunde i deres forekomst og udbredelse. I de danske havområder forvaltes de erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande i henhold til den fæl-les fiskeripolitik i EU-regi. Forvaltningen bygger på videnskabelig rådgivning fra ICES (Det Internati-onale Havundersøgelsesråd) og DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer), der benyttes til fast-sættelse af kvoter på EU-niveau og som efterfølgende fordeles mellem medlemslandene efter aftalte fordelingsnøgler. Kvoterne fastsættes efter principper om et maksimalt bæredygtigt udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) med referencepunkter fastsat ud fra forsigtighedsprincippet. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
  • DK-D03-01
  • DK-D03-02
  • DK-D03-03
  • DK-D03-04
  • DK-D03-05
  • DK-D03-06
  • DK-D03-07
  • DK-D03-08
  • DK-D03-09
  • DK-D03-10
  • DK-D03-11
  • DK-D03-12
Programme code
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-01
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-02
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-03
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-04
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-05
DK-D03-06
DK-D03-06
DK-D03-06
DK-D03-07
DK-D03-07
DK-D03-07
DK-D03-08
DK-D03-08
DK-D03-08
DK-D03-09
DK-D03-09
DK-D03-09
DK-D03-10
DK-D03-10
DK-D03-10
DK-D03-11
DK-D03-11
DK-D03-11
DK-D03-12
DK-D03-12
DK-D03-12
Programme name
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - demersal fish - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - demersal fish - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - cod - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - distribution, abundance and or biomass - flatfish - Survey FFS
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey NHAS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - sandeel - Survey NSSS
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Benthic species - abundance and/or biomass - nephrops - Survey NTV3&4
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - pelagic fish - Survey IESSNS
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • BALDK-D03-10_mortal_fish_offsh_commercial
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06a_abundance_fish_migratory
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-06b_abund_fish_migratory_pelagic
  • ANSDK-D03-09_mortal_fish_migrat_pelagic
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
  • ANSDK-D01-21_habitat_demersal_sandeel
  • ANSDK_D01-07b_abundance_fish_sandeel
Programme description
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NHAS - North Sea Herring Acoustic Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af sild og brisling i den østlige Nordsø, Skagerrak og Kattegat. NHAS finder sted en gang om året i 2-3. kvartal i juni-juli. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicer for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild og brisling (længde, alder, køn, seksuel modenhed). NHAS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen HERSUR og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
IESNS - International Ecosystem Survey in the Nordic Seas Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering pelagiske fiskebestande i Norskehavet mellem 62⁰ -74⁰ N, med særlig fokus på målarterne sild og blåhvilling. IESNS finder sted en gang om året i 2. kvartal i maj. Under dette survey anvendes akustik til at aflede akustiske indicier for fiskenes bestandsstørrelser. Desuden anvendes pelagiske trawl til at validere artsammensætningen for de akustiske data og alle fangsterne registreres til art, og yderligere biologiske parametre måles for sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgrupperne WGIPS og HAWG til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NSSS - North Sea Sandeels Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tobis i Nordsøen. NSSS finder sted en gang om året i 4. kvartal i november. Under dette survey benyttes et modificeret muslingeskrab, og for stikprøver af de fangede tobis registreres længde, alder, køn, vægt og seksuel modenhed. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og bundprøver indsamles med Van Veen grab. NSSS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen NSSKWG og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
NTV3&4 - Nephrops TV survey in FU 3 og 4 Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen og bestandsstørrelsen af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. NTV3&4 udføres en gang om året i 2. kvartal i april. Under dette survey benyttes en TV slæde til at videooptage organismerne på havbunden. NTV3&4 er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGNSSK og den samme arbejdsgruppe anvender data til assessment og rådgivning.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
IESSNS – Coordinated Nordic Seas Ecosystem Survey Dette survey har til formal, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af makrel I Nordsøen. IESSNS finder sted en gang om året i 3. kvartal i juli. Under dette survey benyttes et kommercielt trawl net, og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter sild, brisling og makrel (længde, alder, køn, seksuel modenhed). IESSNS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGIPS og data anvendes af arbejdsgruppen WGWIDE.
Monitoring purpose
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • OSPAR
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
Regional cooperation - countries involved
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,FR,NL,SE,UK
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DE,DK,EE,LT,LV,PL,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
DK,SE
Regional cooperation - implementation level
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Monitoring details
Features
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Commercially exploited fish and shellfish
Elements
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Clupea harengus
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Clupea harengus
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Argentinidae
  • Brosme brosme
  • Callista chione
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Crystallogobius linearis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius budegassa
  • Lophius piscatorius
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pollachius virens
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Sardina pilchardus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Squalus acanthias
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Zeus faber
  • Clupea harengus
  • Gadus morhua
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Trisopterus esmarkii
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Belone belone
  • Cancer pagurus
  • Carcinus maenas
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Mullus surmuletus
  • Nephrops norvegicus
  • Perca fluviatilis
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Sander lucioperca
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Gadus morhua
  • Platichthys flesus
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Carcinus maenas
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Eledone cirrhosa
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Gymnammodytes semisquamatus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Illex coindetii
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Loligo forbesii
  • Loligo vulgaris
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja brachyura
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Sepia officinalis
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Symphodus melops
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Trisopterus minutus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Aequipecten opercularis
  • Alopias spp.
  • Amblyraja radiata
  • Ammodytes spp.
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Belone belone
  • Brosme brosme
  • Buccinum undatum
  • Cancer pagurus
  • Capros aper
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chelon labrosus
  • Clupea harengus
  • Conger conger
  • Crangon crangon
  • Crystallogobius linearis
  • Ctenolabrus rupestris
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Engraulis encrasicolus
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossoides platessoides
  • Homarus gammarus
  • Labrus bergylta
  • Lamna nasus
  • Lepidorhombus whiffiagonis
  • Leucoraja naevus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus spp.
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus spp.
  • Mytilus edulis
  • Nephrops norvegicus
  • Octopodidae
  • Pandalus borealis
  • Perca fluviatilis
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Prionace glauca
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber japonicus
  • Scomber scombrus
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Todarodes sagittatus
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus esmarkii
  • Trisopterus luscus
  • Xiphias gladius
  • Zeus faber
  • Gadus morhua
  • Gadus morhua
  • Gadus morhua
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Clupea harengus
  • Micromesistius poutassou
  • Scomber scombrus
  • Ammodytes spp.
  • Ammodytes spp.
  • Ammodytes spp.
  • Nephrops norvegicus
  • Nephrops norvegicus
  • Nephrops norvegicus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Clupea harengus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
GES criteria
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C3
D3C1
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
D3C1
D3C2
D3C3
Parameters
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Length
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Size distribution
  • Mortality rate
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass of Spawning Stock (SSB)
  • Length
  • Other
  • Size distribution
Parameter Other
Sexual maturity
Otolith/age
Otolith/age
Age/otolith
Age
Age/otolith
Age
Age/otolith
Age
Age structure
Age structure
Age
Seksuel modenhed
Age
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_001-WO_coast
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-OUTER
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
Temporal scope (start date - end date)
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1988-9999
1988-9999
1988-9999
1988-9999
2008-9999
2008-9999
2008-9999
2008-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
1995-9999
1995-9999
1995-9999
1995-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
2020-2022
2020-2022
2020-2022
2007-9999
2007-9999
2007-9999
2004-9999
2004-9999
2004-9999
2003-9999
2003-9999
2003-9999
2011-9999
2011-9999
2011-9999
2018-9999
2018-9999
2018-9999
Monitoring frequency
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
6-monthly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Monitoring type
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%20 9%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Expert%20Group%20Report/EOSG/2018/WGNEPS/WGNEPS%20report%202018.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%209%20Manual%20for%20International%20Pelagic%20Surveys%20(IPS).pdf
Quality control
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Data management
Data access
Related indicator/name
Contact
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua https://www.aqua.dtu.dk/ Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
References