Member State report / Art11 / 2020 / D6 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D6 Sea-floor integrity/D1 Benthic habitats |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | NE Atlantic: Greater North Sea |
| Reported by | Environmental Protection Agency |
| Report date | 2020-10-19 |
| Report access |
Descriptor |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
D6/D1 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen under deskriptor 6 er at sikre, at der skabes et grundlag, som muliggør en vurdering af, om havbundens integritet er på et niveau, hvor økosystemernes struktur og funktioner bevares, og hvor især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Havbundens integritet er vigtig for havets samlede økosystem. Det er derfor vigtigt, at vi løbende følger eventuelle ændringer i havbun-dens integritet. Havbunden er et fødesøgningssted for flere arter af fugle og pattedyr, og samtidig et leve- og opvækststed for mange bundlevende arter af fisk, krabber og orme.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Overvågningsprogrammet vurderes at være tilstrækkeligt. For at kunne sikre vidensdeling og en øget udvikling på området nedsætte der som beskrevet i programmet en tværministriel arbejdsgruppe som har til formål at fastlægge rammerne for indberetninger ift. miljømål 6.4. Arbejdet i myndighedsgruppen skal sikre en løbende vidensdeling og koordinering for disse emner, samt udarbejdelse af fælles retningslinjer.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D06-01 |
DK-D06-01 |
DK-D06-02 |
DK-D06-02 |
DK-D06-03 |
DK-D06-03 |
DK-D06-04 |
DK-D06-04 |
DK-D06-05 |
DK-D06-05 |
DK-D06-06 |
DK-D06-06 |
DK-D06-06 |
DK-D06-06 |
DK-D06-06 |
DK-D06-07 |
DK-D06-07 |
DK-D06-07 |
DK-D06-07 |
DK-D06-07 |
DK-D06-07 |
DK-D06-08 |
DK-D06-08 |
DK-D06-08 |
DK-D06-08 |
DK-D06-08 |
DK-D06-09 |
DK-D06-09 |
DK-D06-09 |
DK-D06-09 |
DK-D06-09 |
DK-D06-10 |
DK-D06-10 |
DK-D06-10 |
DK-D06-10 |
DK-D06-10 |
DK-D06-10 |
Programme name |
Physical loss - distribution and extent |
Physical loss - distribution and extent |
Physical disturbance - from bottom contacting fishing gear |
Physical disturbance - from bottom contacting fishing gear |
Physical disturbance - from dreding and disposal of dredged material |
Physical disturbance - from dreding and disposal of dredged material |
Physical disturbance - from sand and gravel extraction |
Physical disturbance - from sand and gravel extraction |
Seabed habitats - distribution and extent |
Seabed habitats - distribution and extent |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Seabed habitats - physical/chemical characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Seabed habitats - community characteristics |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Benthic species - abundance and/or biomass |
Update type |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Programme description |
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
Udarbejdelse af oversigt over fiskeritrykket
På baggrund af VMS data udarbejdes en oversigt over den geografiske udbredelse af fiskeritrykket.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
Udarbejdelse af oversigt over fiskeritrykket
På baggrund af VMS data udarbejdes en oversigt over den geografiske udbredelse af fiskeritrykket.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
Der skal udarbejdes et opdateret konfidenskort, som skal anvendes i prioriteringen af nye områder, hvor behovet for kortlægning er størst. Konfidenskortet skal tage udgangspunkt i aktiviteter relevante for havstrategien, dvs. alle kortlægningsaktiviteter, der vedrører havbunden, herunder også kortlægninger fra råstofindvendinger og anlægsaktiviteter, m.v. Kortet skal bruges til at udvælge områder med lav konfidens, som er områder, hvor der er størst usikkerhed forbundet med afgrænsningen af de ”overordnede habitattyper”.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder i regi af habitatdirektivet.
Tværministeriel arbejdsgruppe
I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om indberetninger ift. miljømål 6.4.
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder samt overvågning af sten- og boblerev i regi af habitatdirektivet. Overvågningen er beskrevet i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-21.
URL: https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 150 bundfauna analyser og 150 kornstørrelsesanalyser.
I slutningen af programperioden (2021-2026) skal der foretages et lignende kortlægningsprojekt, som det der i 2019/2020 blev udført i Nordsøen. Her skal blandt andet konfidenskortet, fra førnævnte projekt, ligge til grund for udvælgelse af et eller flere nye områder. For at sikre en bedre sammenlignelighed med andre landes biologiske undersøgelser foretages prøvetagning fremover med Boxcore frem for Haps hvor dette vurderes at være relevant.
Kortlægning af Natura-2000 områder
Ud over den kortlægning af havbunden som Miljøstyrelsen foretager i regi af havstrategien, kortlægger Miljøstyrelsen også løbende havbunden i Natura-2000 områder samt overvågning af sten- og boblerev i regi af habitatdirektivet. Overvågningen er beskrevet i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-21.
URL: https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
På havbundens habitater overvåges substrattype, morfologi, batymetri, iltforhold og organisk indhold indirekte ved flere forskellige overvågningsaktiviteter under deskriptor 5, 6 og 8. De gældende aktiviteter er listet herunder.
Overvågning af ilt i vandsøjlen
Den samlede iltovervågning i de indre danske farvande består dels af den ovennævnte kystnære- og åbentvandsovervågning af vandkemi (hvor der også måles ilt), dels af en supplerende iltsvindsovervågning på omkring 40 stationer. I alt overvåges i de indre danske farvande således op mod 140 stationer fra 4 til 10 gange i iltsvindsæsonen (juni/juli-november). I Nordsøen overvåges 20 stationer 1 gang i iltsvindsæsonen. Iltovervågningen vil for en række åbentvandsstationer udvides fra at omfatte august-oktober til at omfatte juli-oktober. Dette begrundet med at den indledende iltsvindsudvikling derved kan beskrives bedre.
Overvågning af havbundens habitater i forbindelse med artsovervågning
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-om-råder (overvågning relateret habitatdirektivet) .
Derudover skal der foretages et projekt som omfatter en geografisk udvælgelse af, i hvilke habitattyper den nuværende overvågning af havbundens arter ikke er tilstrækkelig. Der skal således udarbejdes en geografisk oversigt over tilgængelige biologiske data for havbundens arter og de ”overordnede habitattyper”. Resultaterne fra projektet skal anvendes til at placere ny artsovervågning. Der oprettes således et antal nye stationer, som forventes primært at være overvågning af blødbundsfauna, men som også kan være overvågning af makroalger og hårdbundsfauna på stenrev.
Sedimentanalyser fra overvågning af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer
I forbindelse med overvågningen af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sediment bliver der også målt organisk indhold.
Overvågning af batymetri og sedimentkarakteristik i forbindelse med kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 15
|
På havbundens habitater overvåges substrattype, morfologi, batymetri, iltforhold og organisk indhold indirekte ved flere forskellige overvågningsaktiviteter under deskriptor 5, 6 og 8. De gældende aktiviteter er listet herunder.
Overvågning af ilt i vandsøjlen
Den samlede iltovervågning i de indre danske farvande består dels af den ovennævnte kystnære- og åbentvandsovervågning af vandkemi (hvor der også måles ilt), dels af en supplerende iltsvindsovervågning på omkring 40 stationer. I alt overvåges i de indre danske farvande således op mod 140 stationer fra 4 til 10 gange i iltsvindsæsonen (juni/juli-november). I Nordsøen overvåges 20 stationer 1 gang i iltsvindsæsonen. Iltovervågningen vil for en række åbentvandsstationer udvides fra at omfatte august-oktober til at omfatte juli-oktober. Dette begrundet med at den indledende iltsvindsudvikling derved kan beskrives bedre.
Overvågning af havbundens habitater i forbindelse med artsovervågning
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-om-råder (overvågning relateret habitatdirektivet) .
Derudover skal der foretages et projekt som omfatter en geografisk udvælgelse af, i hvilke habitattyper den nuværende overvågning af havbundens arter ikke er tilstrækkelig. Der skal således udarbejdes en geografisk oversigt over tilgængelige biologiske data for havbundens arter og de ”overordnede habitattyper”. Resultaterne fra projektet skal anvendes til at placere ny artsovervågning. Der oprettes således et antal nye stationer, som forventes primært at være overvågning af blødbundsfauna, men som også kan være overvågning af makroalger og hårdbundsfauna på stenrev.
Sedimentanalyser fra overvågning af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer
I forbindelse med overvågningen af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sediment bliver der også målt organisk indhold.
Overvågning af batymetri og sedimentkarakteristik i forbindelse med kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 15
|
På havbundens habitater overvåges substrattype, morfologi, batymetri, iltforhold og organisk indhold indirekte ved flere forskellige overvågningsaktiviteter under deskriptor 5, 6 og 8. De gældende aktiviteter er listet herunder.
Overvågning af ilt i vandsøjlen
Den samlede iltovervågning i de indre danske farvande består dels af den ovennævnte kystnære- og åbentvandsovervågning af vandkemi (hvor der også måles ilt), dels af en supplerende iltsvindsovervågning på omkring 40 stationer. I alt overvåges i de indre danske farvande således op mod 140 stationer fra 4 til 10 gange i iltsvindsæsonen (juni/juli-november). I Nordsøen overvåges 20 stationer 1 gang i iltsvindsæsonen. Iltovervågningen vil for en række åbentvandsstationer udvides fra at omfatte august-oktober til at omfatte juli-oktober. Dette begrundet med at den indledende iltsvindsudvikling derved kan beskrives bedre.
Overvågning af havbundens habitater i forbindelse med artsovervågning
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-om-råder (overvågning relateret habitatdirektivet) .
Derudover skal der foretages et projekt som omfatter en geografisk udvælgelse af, i hvilke habitattyper den nuværende overvågning af havbundens arter ikke er tilstrækkelig. Der skal således udarbejdes en geografisk oversigt over tilgængelige biologiske data for havbundens arter og de ”overordnede habitattyper”. Resultaterne fra projektet skal anvendes til at placere ny artsovervågning. Der oprettes således et antal nye stationer, som forventes primært at være overvågning af blødbundsfauna, men som også kan være overvågning af makroalger og hårdbundsfauna på stenrev.
Sedimentanalyser fra overvågning af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer
I forbindelse med overvågningen af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sediment bliver der også målt organisk indhold.
Overvågning af batymetri og sedimentkarakteristik i forbindelse med kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 15
|
På havbundens habitater overvåges substrattype, morfologi, batymetri, iltforhold og organisk indhold indirekte ved flere forskellige overvågningsaktiviteter under deskriptor 5, 6 og 8. De gældende aktiviteter er listet herunder.
Overvågning af ilt i vandsøjlen
Den samlede iltovervågning i de indre danske farvande består dels af den ovennævnte kystnære- og åbentvandsovervågning af vandkemi (hvor der også måles ilt), dels af en supplerende iltsvindsovervågning på omkring 40 stationer. I alt overvåges i de indre danske farvande således op mod 140 stationer fra 4 til 10 gange i iltsvindsæsonen (juni/juli-november). I Nordsøen overvåges 20 stationer 1 gang i iltsvindsæsonen. Iltovervågningen vil for en række åbentvandsstationer udvides fra at omfatte august-oktober til at omfatte juli-oktober. Dette begrundet med at den indledende iltsvindsudvikling derved kan beskrives bedre.
Overvågning af havbundens habitater i forbindelse med artsovervågning
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-om-råder (overvågning relateret habitatdirektivet) .
Derudover skal der foretages et projekt som omfatter en geografisk udvælgelse af, i hvilke habitattyper den nuværende overvågning af havbundens arter ikke er tilstrækkelig. Der skal således udarbejdes en geografisk oversigt over tilgængelige biologiske data for havbundens arter og de ”overordnede habitattyper”. Resultaterne fra projektet skal anvendes til at placere ny artsovervågning. Der oprettes således et antal nye stationer, som forventes primært at være overvågning af blødbundsfauna, men som også kan være overvågning af makroalger og hårdbundsfauna på stenrev.
Sedimentanalyser fra overvågning af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer
I forbindelse med overvågningen af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sediment bliver der også målt organisk indhold.
Overvågning af batymetri og sedimentkarakteristik i forbindelse med kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 15
|
På havbundens habitater overvåges substrattype, morfologi, batymetri, iltforhold og organisk indhold indirekte ved flere forskellige overvågningsaktiviteter under deskriptor 5, 6 og 8. De gældende aktiviteter er listet herunder.
Overvågning af ilt i vandsøjlen
Den samlede iltovervågning i de indre danske farvande består dels af den ovennævnte kystnære- og åbentvandsovervågning af vandkemi (hvor der også måles ilt), dels af en supplerende iltsvindsovervågning på omkring 40 stationer. I alt overvåges i de indre danske farvande således op mod 140 stationer fra 4 til 10 gange i iltsvindsæsonen (juni/juli-november). I Nordsøen overvåges 20 stationer 1 gang i iltsvindsæsonen. Iltovervågningen vil for en række åbentvandsstationer udvides fra at omfatte august-oktober til at omfatte juli-oktober. Dette begrundet med at den indledende iltsvindsudvikling derved kan beskrives bedre.
Overvågning af havbundens habitater i forbindelse med artsovervågning
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-om-råder (overvågning relateret habitatdirektivet) .
Derudover skal der foretages et projekt som omfatter en geografisk udvælgelse af, i hvilke habitattyper den nuværende overvågning af havbundens arter ikke er tilstrækkelig. Der skal således udarbejdes en geografisk oversigt over tilgængelige biologiske data for havbundens arter og de ”overordnede habitattyper”. Resultaterne fra projektet skal anvendes til at placere ny artsovervågning. Der oprettes således et antal nye stationer, som forventes primært at være overvågning af blødbundsfauna, men som også kan være overvågning af makroalger og hårdbundsfauna på stenrev.
Sedimentanalyser fra overvågning af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer
I forbindelse med overvågningen af nærringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sediment bliver der også målt organisk indhold.
Overvågning af batymetri og sedimentkarakteristik i forbindelse med kortlægning af havbunden
I perioden 2019-2020 kortlægges havbunden i Nordsøen i et område på samlet set 14.000 km2. I 2019 blev der foretaget en geofysisk kortlægning af området, for at identificere sedimenttyperne i området og kvantificere udbredelsen af disse. Kortlægningen foregik med en opløsning på 1,5 km i mellem sejllinjerne. I tillæg verificeres den geofysiske kortlægning med biologiske undersøgelser (2020) i form af 168 ROV videooptagelser, 15
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer for blødbundsfauna, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Den nuværende overvågning af blødbundsfauna i de indre danske farvande (se ovenfor) suppleres, hvad angår overvågningen i åbne dele, med en referencestation i Kattegat i et område, der er friholdt for fiskeri. Stationen overvåges hvert år. Hvad angår Nordsøen, er overvågningen af blødbundsfauna i Skagerrak utilstrækkelig, og derfor etableres her to nye stationer. Dels en station, der overvåges hvert andet år, således at antallet af stationer med den frekvens øges fra 20 til 21, dels en referencestation, der overvåges hvert år, i et Skagerrak-område, der er friholdt for fiskeri.
For at kunne sammenligne bundfaunadata fremkommet ved den danske metode til prøvetagning (med en såkaldt Haps-bundhenter) med den metode flere andre lande i HELCOM og OSPAR anvender (van Veen bundhenter eller lignende), vil der i den kommende overvågningsperiode foretages parallel bundfaunaovervågning med de 2 metoder på udvalgte stationer i både Nordsøen og i de indre danske farvande.
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Den nuværende overvågning af blødbundsfauna i de indre danske farvande (se ovenfor) suppleres, hvad angår overvågningen i åbne dele, med en referencestation i Kattegat i et område, der er friholdt for fiskeri. Stationen overvåges hvert år. Hvad angår Nordsøen, er overvågningen af blødbundsfauna i Skagerrak utilstrækkelig, og derfor etableres her to nye stationer. Dels en station, der overvåges hvert andet år, således at antallet af stationer med den frekvens øges fra 20 til 21, dels en referencestation, der overvåges hvert år, i et Skagerrak-område, der er friholdt for fiskeri.
For at kunne sammenligne bundfaunadata fremkommet ved den danske metode til prøvetagning (med en såkaldt Haps-bundhenter) med den metode flere andre lande i HELCOM og OSPAR anvender (van Veen bundhenter eller lignende), vil der i den kommende overvågningsperiode foretages parallel bundfaunaovervågning med de 2 metoder på udvalgte stationer i både Nordsøen og i de indre danske farvande.
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Den nuværende overvågning af blødbundsfauna i de indre danske farvande (se ovenfor) suppleres, hvad angår overvågningen i åbne dele, med en referencestation i Kattegat i et område, der er friholdt for fiskeri. Stationen overvåges hvert år. Hvad angår Nordsøen, er overvågningen af blødbundsfauna i Skagerrak utilstrækkelig, og derfor etableres her to nye stationer. Dels en station, der overvåges hvert andet år, således at antallet af stationer med den frekvens øges fra 20 til 21, dels en referencestation, der overvåges hvert år, i et Skagerrak-område, der er friholdt for fiskeri.
For at kunne sammenligne bundfaunadata fremkommet ved den danske metode til prøvetagning (med en såkaldt Haps-bundhenter) med den metode flere andre lande i HELCOM og OSPAR anvender (van Veen bundhenter eller lignende), vil der i den kommende overvågningsperiode foretages parallel bundfaunaovervågning med de 2 metoder på udvalgte stationer i både Nordsøen og i de indre danske farvande.
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Den nuværende overvågning af blødbundsfauna i de indre danske farvande (se ovenfor) suppleres, hvad angår overvågningen i åbne dele, med en referencestation i Kattegat i et område, der er friholdt for fiskeri. Stationen overvåges hvert år. Hvad angår Nordsøen, er overvågningen af blødbundsfauna i Skagerrak utilstrækkelig, og derfor etableres her to nye stationer. Dels en station, der overvåges hvert andet år, således at antallet af stationer med den frekvens øges fra 20 til 21, dels en referencestation, der overvåges hvert år, i et Skagerrak-område, der er friholdt for fiskeri.
For at kunne sammenligne bundfaunadata fremkommet ved den danske metode til prøvetagning (med en såkaldt Haps-bundhenter) med den metode flere andre lande i HELCOM og OSPAR anvender (van Veen bundhenter eller lignende), vil der i den kommende overvågningsperiode foretages parallel bundfaunaovervågning med de 2 metoder på udvalgte stationer i både Nordsøen og i de indre danske farvande.
|
I de indre danske farvande overvåges 58 stationer, heraf 13 årligt, på kystnære lokaliteter. I de åbne dele af indre danske farvande, fortrinsvis i Kattegat, overvåges hvert år 22 stationer. I den åbne Nordsø overvåges 20 stationer i en gentagen toårig cyklus, dvs. 10 stationer det ene år, andre 10 stationer året efter. De 20 stationer er de samme, som overvåges for pelagiske parametre (se ovenfor). I den kystnære Nordsø overvåges 4 stationer, heraf 2 årligt.
Den nuværende overvågning af blødbundsfauna i de indre danske farvande (se ovenfor) suppleres, hvad angår overvågningen i åbne dele, med en referencestation i Kattegat i et område, der er friholdt for fiskeri. Stationen overvåges hvert år. Hvad angår Nordsøen, er overvågningen af blødbundsfauna i Skagerrak utilstrækkelig, og derfor etableres her to nye stationer. Dels en station, der overvåges hvert andet år, således at antallet af stationer med den frekvens øges fra 20 til 21, dels en referencestation, der overvåges hvert år, i et Skagerrak-område, der er friholdt for fiskeri.
For at kunne sammenligne bundfaunadata fremkommet ved den danske metode til prøvetagning (med en såkaldt Haps-bundhenter) med den metode flere andre lande i HELCOM og OSPAR anvender (van Veen bundhenter eller lignende), vil der i den kommende overvågningsperiode foretages parallel bundfaunaovervågning med de 2 metoder på udvalgte stationer i både Nordsøen og i de indre danske farvande.
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Der foregår overvågning af ålegræs og makroalger kystnært inden for områder omfattet af vandrammedirektivet, samt overvågning af makroalger (og hårdbundsfauna) på sten- og boblerev i N2000-områder (overvågning relateret habitatdirektivet) jf. NOVANA 2017-21 programmet.
https://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Monitoring details |
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
Ud over overvågning i regi af havstrategien varetages tilladelser om oprensning og genplacering af materiale fra fx uddybning af havne også af ministeriet. Det samme gælder tilladelser til råstofindvindning på havet. Læs mere her:
https://mst.dk/erhverv/klapning/
https://mst.dk/erhverv/raastoffer/
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
Features |
Physical loss of the seabed
|
Benthic broad habitats
|
Physical disturbance to seabed
|
Benthic broad habitats
|
Physical disturbance to seabed
|
Benthic broad habitats
|
Physical disturbance to seabed
|
Benthic broad habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Physical and hydrological characteristics
|
Physical and hydrological characteristics
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Eutrophication
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Eutrophication
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Eutrophication
|
Eutrophication
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Benthic broad habitats
|
Other benthic habitats
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D6C1 |
D6C3 |
D6C2 |
D6C3 |
D6C2 |
D6C3 |
D6C2 |
D6C3 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C4 |
NotRelevan |
NotRelevan |
NotRelevan |
D5C7 |
D5C8 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C5 |
D6C5 |
D5C7 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C5 |
D6C5 |
D5C8 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C5 |
D6C5 |
D5C6 |
D5C7 |
D6C4 |
D6C4 |
D6C5 |
D6C5 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
2010-9999 |
2010-9999 |
2005-9999 |
2005-9999 |
1986-9999 |
1986-9999 |
1986-9999 |
1986-9999 |
2006-9999 |
2006-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1989-9999 |
1989-9999 |
1989-9999 |
1989-9999 |
1989-9999 |
1989-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1987-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
1990-9999 |
Monitoring frequency |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
As needed |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Derudover findes der pt. ikke nogen guidelines eller protokoller for, hvordan der bør foretages overvågning. |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf
Næringsstoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M23_Naeringsstoffer_i_sediment_ver2.pdf
Miljøfarlige stoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf
Ilt i vandsøjlen: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf
Næringsstoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M23_Naeringsstoffer_i_sediment_ver2.pdf
Miljøfarlige stoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf
Ilt i vandsøjlen: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf
Næringsstoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M23_Naeringsstoffer_i_sediment_ver2.pdf
Miljøfarlige stoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf
Ilt i vandsøjlen: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf
Næringsstoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M23_Naeringsstoffer_i_sediment_ver2.pdf
Miljøfarlige stoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf
Ilt i vandsøjlen: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf |
Metoden for kortlægning af havbundens habitater beskrives i de individuelle rapport for kortlægningsprojekterne som fx følgende rapport. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-027-0.pdf
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf
Næringsstoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M23_Naeringsstoffer_i_sediment_ver2.pdf
Miljøfarlige stoffer i sediment: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf
Ilt i vandsøjlen: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M04_Ilt_i_vandsoejlen_ver.3.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M18_AAlegraes_og_anden_vegetation_paa_kystnaer_bloed_bund__ver._2_.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf |
Blødbundsfauna: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M19_Bloedbundsfauna_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Makroalger på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M12_Makroalger_paa_kystnaer_haardbund__VERSION_3_.pdf
Makroalger og hårdbundsfauna på sten- og boblerev: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M14__Makroalger_og_bundfauna_paa_sten-_og_boblerev_ver1.pdf
Fauna på kystnær hårdbund: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M17_Fauna_paa_kystnaer_haardbund_ver2.pdf |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved 3 kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Contact |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
nilun@mst.dk |
References |