Member State report / Art11 / 2020 / D8 / Denmark / NE Atlantic: Greater North Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D8 Contaminants |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | NE Atlantic: Greater North Sea |
| Reported by | Environmental Protection Agency |
| Report date | 2020-10-19 |
| Report access |
Descriptor |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
D8 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningsprogrammet af forurenende stoffer er, at følge om koncentrationen af de forurenende stoffer, overstiger niveauer, der medfører forureningsvirkninger i miljøet. Miljøfarlige stoffer stammer fra mange forskellige aktiviteter, som kan være helt eller delvis regulerede, men også akutte forureningshændelser, som stammer fra uheld og spild af fx kemikalier og olie. Overvågningen består af to dele 1) overvågning af en lang række miljøfarlige stoffer samt test for biologiske effekter, og 2) overvågning i forbindelse med akutte forureningshændelser.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Der foreligger endnu ikke en akutplan for overvågning ved forureningshændelser, men, der vil først i den kommende overvågningsperioden udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser.
|
Related targets |
|||||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
|||||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D08-01 |
DK-D08-01 |
DK-D08-02 |
DK-D08-02 |
DK-D08-03 |
DK-D08-03 |
DK-D08-04 |
DK-D08-05 |
DK-D08-05 |
Programme name |
Contaminant levels - in sediment |
Contaminant levels - in sediment |
Contaminant levels - in biota |
Contaminant levels - in biota |
Contaminant effects - in biota |
Contaminant effects - in biota |
Contaminant levels - acute pollution incidents |
Non-target screeninger |
Non-target screeninger |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
||
Programme description |
Sedimentprøver
Fra sedimentet udtages prøver fra den øverste centimeter, som typisk repræsenterer de sidste 3-7 års påvirkninger. Prøverne udtages minimum engang i perioden på forskellige stationer. Der overvåges i alt 4 kontrolstationer, 178 operationelle stationer og 15 havstrategistationer . Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen. For sedimentstationerne uden for 12 sømil, ligger der ti i Nordsøen til og fem stationer fordelt på Skagerrak (1), Kattegat (2), Ar-konabassinet (1) og øst for Bornholm (1). Desuden udvides stofgruppepakken på et udvalg af de eksisterende fjord- og kyststationer. De supplerende stationer og stofgrupper vil foruden øget geografisk dækning sikre, at de af havstrategien fokuserede miljøfarlige stoffer dels overvåges i både HELCOM og OSPAR-områderne og dels på kystnære såvel som på åbenvandsstationer.
|
Sedimentprøver
Fra sedimentet udtages prøver fra den øverste centimeter, som typisk repræsenterer de sidste 3-7 års påvirkninger. Prøverne udtages minimum engang i perioden på forskellige stationer. Der overvåges i alt 4 kontrolstationer, 178 operationelle stationer og 15 havstrategistationer . Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen. For sedimentstationerne uden for 12 sømil, ligger der ti i Nordsøen til og fem stationer fordelt på Skagerrak (1), Kattegat (2), Ar-konabassinet (1) og øst for Bornholm (1). Desuden udvides stofgruppepakken på et udvalg af de eksisterende fjord- og kyststationer. De supplerende stationer og stofgrupper vil foruden øget geografisk dækning sikre, at de af havstrategien fokuserede miljøfarlige stoffer dels overvåges i både HELCOM og OSPAR-områderne og dels på kystnære såvel som på åbenvandsstationer.
|
Biota
Muslinger
MFS opkoncentreres i muslinger, og målingerne repræsenterer et integreret niveau af stofferne over de sidste dage/måneder. Muslingeprøverne tages hvert andet år i tidsrummet oktober-november på 20 kontrolstationer. 178 stationer er omfattet af den operationelle overvågning og analyseres én gang over en femårig periode. Syv stationer er havstrategstationer, som analyseres hvert eller hvert andet år. Desuden er der tre supplerende stationer, hvorfra der analyseres for indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB’er og furaner en til to gange i perioden. Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen.
Fisk
For at vurdere mængden af miljøfarlige stoffer, som ophobes i de øverste led i fødekæden, analyseres også for miljøfarlige stoffer i fisk. Ålekvabbe eller sortmundet kutling, rødspætte og skrubbe er kystnære og stationære fisk, som på den baggrund er udvalgt som gode moniteringsorganismer i kystnære områder. For fisk måles MFS i tidsrummet oktober-januar, hvor 14 kontrolstationer analyseres hvert andet år og 178 operationelle stationer analyseres en til to gange over en femårig periode. Derudover er der 76 operationelle stationer hvor der specifikt undersøges for dioxiner, furaner og 12 dioxinlignende PCB’er i fisk. I regi af havstrategien overvåges foruden ovennævnte stoffer også for Polybromerede diphenylethere (PBDE) og Perfluorooctane sulphonate (PFOS) i fiskelever på tre stationer hvert år. Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen.
|
Biota
Muslinger
MFS opkoncentreres i muslinger, og målingerne repræsenterer et integreret niveau af stofferne over de sidste dage/måneder. Muslingeprøverne tages hvert andet år i tidsrummet oktober-november på 20 kontrolstationer. 178 stationer er omfattet af den operationelle overvågning og analyseres én gang over en femårig periode. Syv stationer er havstrategstationer, som analyseres hvert eller hvert andet år. Desuden er der tre supplerende stationer, hvorfra der analyseres for indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB’er og furaner en til to gange i perioden. Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen.
Fisk
For at vurdere mængden af miljøfarlige stoffer, som ophobes i de øverste led i fødekæden, analyseres også for miljøfarlige stoffer i fisk. Ålekvabbe eller sortmundet kutling, rødspætte og skrubbe er kystnære og stationære fisk, som på den baggrund er udvalgt som gode moniteringsorganismer i kystnære områder. For fisk måles MFS i tidsrummet oktober-januar, hvor 14 kontrolstationer analyseres hvert andet år og 178 operationelle stationer analyseres en til to gange over en femårig periode. Derudover er der 76 operationelle stationer hvor der specifikt undersøges for dioxiner, furaner og 12 dioxinlignende PCB’er i fisk. I regi af havstrategien overvåges foruden ovennævnte stoffer også for Polybromerede diphenylethere (PBDE) og Perfluorooctane sulphonate (PFOS) i fiskelever på tre stationer hvert år. Frekvens og udvalgte parametre findes i NOVANA 2017-21 programbeskrivelsen.
|
Biologiske effekter
De biologiske effekter af miljøfarlige stoffer undersøges ved forskellige biologiske effektindikatorer i marine snegle, muslinger, fisk og krebsdyr. Graden af imposex og intersex måles hos havsnegle og overvåges hvert andet år på 14 stationer. Derudover overvåges også for biologiske effekter hos ålekvabber og muslinger hvert år på to stationer. For så vidt angår effektovervågning af krebsdyr overvåges der på to effektstationer hvert år.
|
Biologiske effekter
De biologiske effekter af miljøfarlige stoffer undersøges ved forskellige biologiske effektindikatorer i marine snegle, muslinger, fisk og krebsdyr. Graden af imposex og intersex måles hos havsnegle og overvåges hvert andet år på 14 stationer. Derudover overvåges også for biologiske effekter hos ålekvabber og muslinger hvert år på to stationer. For så vidt angår effektovervågning af krebsdyr overvåges der på to effektstationer hvert år.
|
Akutplan
I den kommende overvågningsperiode udarbejdes en akutplan, som adresserer konkrete arbejdsgange og overvågningsaktiviteter i forbindelse med akutte forureningshændelser. I den kommende overvågningsperiode vil der blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som kan bidrage til at fastlægge rammerne for udarbejdelsen af overvågningsprogrammet for akutte forureningshændelser.
|
Non-target screeninger
Danmark deltager i et projekt om non-target screeninger. Projektet gennemføres under de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. Igennem projektet skal det undersøges, om brugen af non-target screening kan identificere miljøfarlige stoffer i den marine fødekæde, - stoffer der ikke indgår i de rutinemæssige undersøgelser. Medlemslandende bidrager med allerede indsamlede prøver i form af muslinger, fisk og sediment. Efterfølgende sendes prøverne til analyselaboratoriet, som foretager non-target screening og analyse af, hvilke stoffer der er indeholdt i prøverne. Resultaterne kan efter-følgende anvendes til at vurdere, om yderligere stoffer fremadrettet bør medtages i den nationale overvågning. Samtidig kan resultaterne anvendes i regi af HELCOM og OSPAR til en vurdering af, om listerne over prioriterede miljøfarlige stoffer bør revurderes.
|
Non-target screeninger
Danmark deltager i et projekt om non-target screeninger. Projektet gennemføres under de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. Igennem projektet skal det undersøges, om brugen af non-target screening kan identificere miljøfarlige stoffer i den marine fødekæde, - stoffer der ikke indgår i de rutinemæssige undersøgelser. Medlemslandende bidrager med allerede indsamlede prøver i form af muslinger, fisk og sediment. Efterfølgende sendes prøverne til analyselaboratoriet, som foretager non-target screening og analyse af, hvilke stoffer der er indeholdt i prøverne. Resultaterne kan efter-følgende anvendes til at vurdere, om yderligere stoffer fremadrettet bør medtages i den nationale overvågning. Samtidig kan resultaterne anvendes i regi af HELCOM og OSPAR til en vurdering af, om listerne over prioriterede miljøfarlige stoffer bør revurderes.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
||
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
|||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Joint data collection |
Joint data collection |
Monitoring details |
Data indsamles efter den akutte hændelse er forekommet.
|
Projektet gennemføres under de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. Igennem projektet skal det undersøges, om brugen af non-target screening kan identificere miljøfarlige stoffer i den marine fødekæde, - stoffer der ikke indgår i de rutinemæssige undersøgelser.
|
Projektet gennemføres under de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. Igennem projektet skal det undersøges, om brugen af non-target screening kan identificere miljøfarlige stoffer i den marine fødekæde, - stoffer der ikke indgår i de rutinemæssige undersøgelser.
|
||||||
Features |
Contaminants - non UPBT substances
|
Contaminants - UPBT substances
|
Contaminants - non UPBT substances
|
Contaminants - UPBT substances
|
Adverse effects on species or habitats
|
Adverse effects on species or habitats
|
Acute pollution events
|
Contaminants - non UPBT substances
|
Contaminants - UPBT substances
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D8C1 |
D8C1 |
D8C1 |
D8C1 |
D8C2 |
D8C2 |
D8C3 |
D8C1 |
D8C1 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
EROD, FAC (PAH-metabolitter), fejludviklede unger, |
||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1998-9999 |
1998-9999 |
1998-9999 |
1998-9999 |
1998-9999 |
1998-9999 |
2014-9999 |
2020-9999 |
2020-9999 |
Monitoring frequency |
6-yearly |
6-yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
As needed |
As needed |
As needed |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M24_Miljoefarlige_stoffer_i_sediment_ver2.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M22_Miljoefarlige_stoffer_i_muslinger_ver2.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M25_Miljoefarlige_stoffer_i_fisk__version_2_.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M22_Miljoefarlige_stoffer_i_muslinger_ver2.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M25_Miljoefarlige_stoffer_i_fisk__version_2_.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M26_Biologisk_effektmonitering_i_fisk__ver_1_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M27_Imposex_og_intersex_i_havsnegle_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M28_Biologisk_effektmonitering_i_muslinger__VERSION_2_.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M26_Biologisk_effektmonitering_i_fisk__ver_1_.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M27_Imposex_og_intersex_i_havsnegle_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M28_Biologisk_effektmonitering_i_muslinger__VERSION_2_.pdf |
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/07/978-87-7038-209-0.pdf |
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/07/978-87-7038-209-0.pdf
Henvises til kommende HELCOM og OSPAR manualer. |
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/07/978-87-7038-209-0.pdf
Henvises til kommende HELCOM og OSPAR manualer. |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt af MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt af MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
|||||||||
Related indicator/name |
|
|
|||||||
Contact |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
References |