DPSIR

See links below: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/99A86055-E2F4-4855-AB6C-1FA562A78A9D/0/Havstrategi_sociooekonomisk_analyse.pdf http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/0EB0325A-154D-4934-A607-7CA6218907ED/0/Havstrategi_Sammenfatning_socioanalyse.pdf

2012: Around 13 windmill parks

Unknown

Unkown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Klima. For at sikre Danmarks uafhængighed af fossile brændsler, mindske betydnin-gen af svingende energipriser og for at reducere det danske udslip af CO2 betydeligt, er der gennem en årrække udbudt og opført havvindmølleparker i Danmark. Vindfor-holdene og de relativt lave havdybder gør, at både Nordsøen, Kattegat og Østersøen er velegnede til sådanne parker. Havvindmøllerne giver anledning til påvirkning af havmiljøet - særligt i anlægsfa-sen, med støj og forstyrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamen-ter, og nedgravning/nedspuling af kabler. En række dyr, bl.a. marsvin, generes af det-te. Ved gennemgang af VVM-vurderingerne af de eksisterende parker er der ikke fun-det vurderinger, som indikerer, at særligt værdifulde/følsomme bundmiljøer er blevet varigt ødelagt i forbindelse med anlægsarbejderne. Havvindmøllerne giver også anledning til støj i umiddelbar nærhed af møllerne i drifts- og nedtagningsfasen. Op til ca. 30 fartøjer kan være involverede i etableringsfa-sen. Nogle havfugle undgår havvindmølleparkerne, men parkerne er så vidt muligt place-ret, så de ikke generer de store fuglebestande. Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller, kan ifølge DCE opstå ved træk, forstyrrelser og ved jagt. Dette kan der til dels tages hensyn til ved placeringen af møllerne. Undersøgelser tyder på, at den lokale fauna ikke generes væsentligt af parkernes til-stedeværelse. De nedsænkede betonelementer fungerer som kunstige rev, og der er fundet en øget artsdiversitet og biomasse i områderne . Hvor f.eks. Horns Rev og Samsø havvindmølleparker har smalle 'monopæl’-fundamenter, har f.eks. Nysted og Middelgrunden brede 'sænkekasse'-fundamenter. Det er uklart, om denne forskel har betydning for fiskebestandene og dermed har af-ledte velfærdseffekter i form af bedre fiskemuligheder. I varierende omfang nedsæn-kes store sten for at forhindre korrosion ved fundamenterne. I det omfang det er forbudt at fiske lige omkring havvindmøllerne, kan områderne fungere som små 'heller’ for flora og fauna. Vilkår for fiskeri mv. fastlægges for hver park for sig. Typisk er det tilladt at fiske, men forbudt at fiske med bundtrawl o. lign. Samlet set findes ikke væsentlige negative effekter på havmiljøet af de eksisterende danske havvindmølleparker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumule-rede effekter i det opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til 2012 , som ser på effekter for marsvin, vandfugle og fisk. Resultater herfra kan evt. give an-ledning til en ændret vurdering. Sundhedseksternaliteter. Strøm fra havvindmøller er sammen med solenergi Dan-marks reneste energiform. I driftsfasen er der ingen udslip af CO2 og andre miljøska-delige stoffer . Da møllerne står på havet, generes mennesker på land ikke af støj, blink i vinger og lign. Havvindmøller bidrager bl.a. til en reduktion af NOX i luften, og lavere eutrofiering, som kan have en positiv effekt på fiskebestandene og deres sundhedstilstand (f.eks. færre dioxiner i fisk). Der er dog ikke gjort forsøg på at opgøre dette kvantitativt i vel-færdseffekter, da der er tale om et mindre bidrag. Det skønnes dog relevant at analyse-re nærmere, hvis der sker en kraftig udbygning med havvindmøller frem til 2020. Der er en risiko for skibskollisioner med vindmølleparker. Denne risiko anses dog for begrænset. Velfærdseffekterne af havvindmølleparkerne er overvejende positive. Staten udbyder parker, som anses for samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhederne byder kun på dem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive. Havvindmøllerne bidrager til Danmarks energiuafhængighed. Værdien er dog ikke kvantificeret for 2010. Dette skyldes, at kapaciteten på havet stadig er forholdsvis be-grænset, og at den produktion, de erstatter, ikke kan anses som skabende en 'uhen-sigtsmæssig afhængighed'. De samlede positive effekter af parkerne undervurderes sandsynligvis, da de danske havvindmølleparker har muliggjort den markedsledende position, som danske virk-somheder i dag har på området, og dermed muliggjort en betydelig eksport og værdi-fulde engagementer for f.eks. Dong Energy i Storbritanniens offshore vindsektor. Ha-vets værdi for vindmølleudbygningen er umiddelbart uafhængig af havets miljøtil-stand, men det har haft afgørende værdi at kunne vise, at et godt havmiljø kan opret-holdes på trods af en udbygning med havvindmøller. De danske havvindmølleparker har historisk genereret en del arbejdspladser i Dan-mark, især i udkantsområderne. Havvindmølleparkerne giver både direkte og indi-rekte beskæftigelseseffekter. Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæ-derne i branchen og opgør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af be-skæftigede eller omsætning på området. Den manglende åbenhed på området skyldes sandsynligvis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske op-gørelser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danske hav-vindmølleparker. Der ydes et betydeligt tilskud (PSO-tilskud – Public Service Obligation) til el fra hav-vindmøller, som betales af de danske elforbrugere. Havvindmølleparkerne har meget forskellige støttesatser, men der søges opnået så lave støttesatser som muligt ved at sende parkerne i udbud. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca. DKK 2,4 milliar-der, hvoraf havvindmølleparkerne (Horns Rev 1+2, Rødsand 1+2) i 2010 tilsammen modtog PSO-tilskud på i alt DKK 392 millioner. De højere energipriser rammer til dels erhvervslivet i form af ringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overfør-sel fra forbrugere og det øvrige erhvervsliv til vindmølleproducenter og energiselska-ber. Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkår uden ekstra støtte. Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduktionen har meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elpris nedad i perioder med meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for el produceret ved vindkraft, men for al el, der købes i det relevante elmarked, kan effekten

Indkomst ved indvinding af olie og gas Den direkte værdi, der er skabt i sektoren, er den værdi, som opleves af de virksomhe-der, som er rettighedshavere i henhold til meddelte eneretstilladelser til indvinding af olie og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den dan-ske undergrund, betales i forbindelse med indvindingen skatter og afgifter til staten. Rettighederne til at indvinde olie og gas er forbundet med en stor skatte- og afgiftsbe-taling til staten. Det betyder, at den værdi, som rettighedshaverne oplever, bliver det mindre, og staten får tilført nogle midler via skatter og afgifter, som er pålagt i forbin-delse med indvindingen. Staten modtog i 2010 DKK 23,7 milliarder direkte i skatter og afgifter ved den olie- og gasproduktion, der fandt sted i den danske del af Nordsø-en.

Samlet set udgør råstofindvindingen fra havet ca. 17 % af den samlede indvinding i Danmark (Naturstyrelsen 2010 ). Primært bliver sand indvundet på de danske have brugt i Københavnsområdet, hvor der er mangel på sand fra landindvinding, og ral og sten fra havbunden bliver ofte brugt i Jylland især i den vestlige del, da der her er mas-ser af sand fra landindvinding, mens ral og sten er en mangelvare. Råstofferne fra ha-vet bliver dermed brugt hvor de er mest konkurrencedygtige (f.eks. sand fra Vestjyl-land til København) (Abildtrup 2011). Da indvinding på land må antages at være fuldt udnyttet (da dette er en relativ billigere kilde til råstofferne), må alternativet til råstofindvinding på havet være at importere de nødvendige råstoffer fra udlandet. Import af råstoffer er dog ikke umiddelbart ligetil. Der er især store omkostninger i forbindelse med transport, samtidig er der en generel mangel i dele af EU. Råstofferne er også en del dyrere i Benelux-landene, England og især Sverige. Handlen i dag fin-der sted mellem lande, der geografisk er tæt på hinanden, hvorfor der også er en lille eksport fra Danmark til især Sverige. I Danmark ses som helt unik pga. den geologi-ske situation med meget flade og forholdsvis lav vandstand med store mængder af rå-stoffer (Abildtrup 2011). I følge en rapport fra 2000 fra EU-Kommissionen er der stort set ingen international handel af disse råstoffer primært pga. de høje transportpriser (European Commission 2000). Der er for de danske virksomheder formentligt ikke re-elt et alternativ til råstofindvindingen på havet, uden at dette medfører meget forhøje-de omkostninger. Råstofindvinding over tid i mængder kan ses på figuren ovenfor. Samlet set er indvin-ding af råstoffer fra havet steget med ca. 1 million m3 fra ca. 1978 til 2010. Der har været år med ekstraordinære stor indvinding, som f.eks. i 1999 og 2005. Dog har ind-vindingsmængden været faldende siden 2005. De udlagte råstofindvindingsområder på havet omfatter et samlet areal på 643 km2 som dog reelt ikke alle påvirkes, da der kun indvindes i en del af de udlagte arealer. Tabellen nedenfor viser omfanget af de områder, der kan påvirkes af indvinding og andre tilladelsesområder. Derudover forekommer nyttiggørelse af materiale, der fjer-nes af andre årsager, såsom uddybning af sejlruter eller havne, som også påvirker op-fyldelsen af deskriptor 6: Havbundens integritet.

Danske erhvervshavne Danmark har i alt ca. 140 erhvervshavne. De 66 største havne er medlemmer af Dan-ske Havne og har 98 % af godsomsætningen gennem havnene. I 2010 var den samlede omsætning 87 mio. tons gods og 1 mio. tons fisk. I dag trans-porteres 2 pct. af udenrigshandelen på bane, 18 pct. på bil og 80 pct. på skib. Knap 20% af det nationale transportarbejde udføres til søs. Danske havne er Danmarks porte mod verden. 23 mio. passagerer kom i 2010 til eller fra udlandet via en dansk havn. Havnene er også en vigtig del af den indenlandske in-frastruktur og mobilitet - ikke mindst når det gælder forbindelserne til småøerne. I 2010 rejste 10 mio. mennesker mellem de danske havne. I alt anløber ca. 23.000 fragtskibe de danske erhvervshavne om året. Hertil kommer mere end ½ mia. færgeanløb. Havnene er både transportcentre og erhvervscentre. Det er attraktivt for virksomheder at ligge på havnen, og der er rift om arealerne. Mellem 60.000 og 70.000 har deres ar-bejde på eller i tilknytning til havne. Havnene kan hjælpe virksomheder til effektive transport- og logistikløsninger og dermed styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Det er ikke kun skibe, der bruger havnene. Gods og transport knyttes sammen i hav-nene. Hver tredje lastbil på landevejen er på vej til eller fra en havn. Lystbådehavne I Danmark findes ca. 320 lystbådehavne, hvor 173 heraf er medlemmer af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Derudover findes en række mindre broer / anløbsbroer m.m. typisk med 2-10 mindre joller. Lystbådehavnene anvendes som feriemål for sejlerturister, til rekreation og fritidsfor-nøjelse for bådejere og øvrige besøgende og som udgangspunkt for maritime sports-grene. Havnene tilbyder eller huser en række serviceydelser der understøtter forskellige bru-gergruppers anvendelse af havnene i form af vinteropbevaringspladser for lystbåde på land, bådpladser med tilstrækkelig vanddybde, kranfaciliteter, trailerramper, bed-dingsanlæg, udlejning af bygninger eller grundarealer, parkeringspladser m.m. Der findes i alt omkring 57.000 lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvor-af 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde. Der er ventelister til bådpladser i hovedparten af lystbådehavnene og en del havneud-videlser er under vejs. Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte.

Skibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden 2000-2007 steg bruttoværditilvæksten fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser . Dette sva-rer til ca. 2 % af BNP. Skibsfart er næsten udelukkende en eksportindustri med 97 % af indtjeningen kommende fra udenlandsk aktivitet. Derved bidrager skibsfarten posi-tivt til betalingsbalancen med DKK 14,7 milliarder i 2008. Danmark ligger nr. 9 i ver-den med ejerskab af 2,3 % verdens tonnage, mens ca. 10 % af verdenshandlen trans-porteres af danske rederier. Skibsfart afhænger af økonomisk aktivitet og er derfor yderst sårbar over for sving-ninger i verdensøkonomien. Derfor har den økonomiske krise afledt af den finansielle krise fra 2008 påvirket skibsfarten negativt. Dog ventes skibsfarten at vokse i de kommende år. De maritime erhverv i Danmark, Det Blå Danmark, er historisk bygget op rundt om skibsfarten, der i dag oftest driver resten af værdikæden med følgeerhverv som mari-time servicer, udstyrsindustrien, bygning af skibe og både. Disse erhverv eksporterer også til internationale markeder. Langt den største del af dansk skibsfart foregår uden for danske havne.. Skibsfart i de danske farvande er dog helt uundværlig for at få den danske økonomi til at fungere, da 90 % af verdens varer i dag bliver transporteret med skib. Skibsfarten er central i den maritime klynge i Danmark, og helt afgørende for den samlede beskæfti-gelse i ”Det blå Danmark” på 100.000 personer . Yderligere passerer mange skibe igennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op til Østersø-en. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca. 100.000 gennem-sejlinger. Figur 4 7 SO2-udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark i 2011 Kilde: Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011

Turisme og rekreation har gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi og på turisternes sundhed og trivsel, men kan bidrage til nedslidning af den lokale natur og biodiversitet – på land. Turisme vurderes ikke at påvirke havets biodiversitet. Andelen af turistsektoren, som oplever en værdi ved at kunne udnytte havområderne, er f.eks. de turister, som deltager i krydstogter, og som sejler med lystbåde. Årligt er der 1,1 millioner overnatninger på lystbåde og 0,5 millioner overnatninger på kryds-togtskibe. Det betyder, at der i alt er 1,6 millioner overnatninger, som direkte kan knyttes til udnyttelsen af havet. Dette svarer til knap 2 % af det samlede antal turist-overnatninger i Danmark/år. Ses på indkomststørrelsen i de to kategorier, lystbåde og krydstogter, i forhold til den samlede omsætning i turisterhvervet udgør disse knap 1,5 %. Dette er illustreret i fi-guren nedenfor. Figur 4 16 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer 2008 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Ved denne opgørelsesmetode indgår ikke de turister, som udnytter vandressourcen, men som overnatter på land. Det betyder, at denne andel derfor er væsentligt under-vurderet i figuren ovenfor.

Fiskeri deles i to kategorier nemlig kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Værdiansættel-sen for kommercielt fiskeri bygger på markedet for fisk og fiskeprodukter, mens vær-diansættelsen for lystfiskeri nødvendigvis er lidt anderledes, da værdien her opstår i form af forbrugernes betalingsvillighed, altså det forbrugerne er villige til at betale ud over deres omkostninger. Hvis en værdisætning for lystfiskeri bygger på markedspri-ser, som ved kommercielt fiskeri, vil værdisætningen være voldsomt undervurderet (Toivonen, Appelblad et al. 2000 ). Derfor er der i det følgende skelnet mellem vær-diansættelsen af kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Lystfiskeri vil blive behandlet i af-snittet om turisme og rekreative formål. Kommercielt fiskeri: Det kommercielle fiskeri er underlagt en lang række begrænsninger og reguleringer for at sikre både bestandenes ydeevne og fiskerne en stabil langsigtet indkomstmulig-hed. Udgangspunktet for EU’s fælles fiskeripolitik var erkendelsen af, at fiskebestande deles mellem flere nationer, og det forhold, at fisk fanget i et område påvirker fiskeriet i andre, nødvendiggør en fælles regulering. Det bærende princip er det relative stabili-tetsprincip, som betyder, at de enkelte lande bibeholder deres procentdel af fangstmu-lighederne fra år til år. En fastsættelse af totalkvoter for hele havområder for hver fi-skeart og en tildeling af kvoter (%-vis fastsat for hver nation) til de enkelte lande er så-ledes det bærende element for beskyttelse og tildeling af fiskerimuligheder. For at be-grænse fiskeriindsatsen kræves yderligere en fartøjslicens og individuelle fartøjskvoter for at kunne deltage i fiskeriet. Individuelt omsættelige kvoter blev indført i det pela-giske fiskeri fra 2003 og fartøjskvoteandele for det fiskeri, der foregår på havbunden, i 2007. Den initiale tildeling har fulgt historisk fiskeri og med en gradvis implemente-ring af individuelle omsættelige kvoter i mange fiskerier, vil ejendomsretstildeling af fisk følge de fiskere, der allerede er etableret og fisker på bestandene. Da der ikke er fastsat afgifter på fiskekvoter, tilfalder en eventuel skabelse af ressourcerente de fiske-re, som ejer kvoterne. Ressourcerenten vil yderligere blive trukket ud af fiskerierhver-vet, efterhånden som kvoteejere sælger kvoter og trækker sig ud af fiskeriet – dvs. ka-pitaliserer de fremtidige afkast af kvoterne. Værdifastsættelse (TEV) af det kommercielle fiskeri kan præsenteres skematisk, som det ses af den følgende figur. Figuren viser sammenhængen mellem indkomst fra fi-skeri (Q), omkostningerne ved at fange fisken (Fiskeriindsatsen, E), hvor både ar-bejdskraft, kapital og rå- og hjælpestoffer er brugt i bedste alternative anvendelse (dvs. at f.eks. fiskerne ikke kunne tjene mere ved at få et andet job) og den tilsvarende stør-relse af den underliggende biomasse i fiskebestanden, der fiskes på. Ressourceren-ten/det samfundsmæssige overskud er således størst der, hvor forskellen mellem ind-komst og omkostninger er størst. Det vurderes, at EU fiskeri reguleres i retning fra den lille grønne pil mod store grønne pil, som begge er biologiske bæredygtige. Som det ses på de grønne pile i figuren, kan ressourcerenten forøges ved at reducere fiskeriind-satsen – hvilket på længere sigt også kan øge fiskeriudbyttet målt i mængde (MSY ), hvor fangstmængden maksimeres. Uden effektive fiskerireguleringer vil markedskræf-terne dog føre til en overudnyttelse af fiskebestandene. Det svarer til den kortere grøn-ne pil, som afspejler den nuværende situation for de fleste kommercielle fiskerier i EU. Med de gældende reguleringer af dansk fiskeri er dette ikke mere gældende for dansk fiskeri, der med de indførte økonomiske reguleringer, har et incitament til at til-passe fiskeriindsatsen til den lange grønne pil, dvs. opfiske deres kvote fastsat efter MSY-princippet med de færrest mulige omkostninger. Figur 4 2 Præsentation af sammenhængen mellem biomasse, Bæredygtig produktion og Fiskeriindsats

Selvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion af fødevarer på verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktion fra hav-brug udgjorde i 2008 ca. 8900 tons svarende til ca. 20 % af den totale akvakulturpro-duktion (Fødevareøkonomisk Institut 2010 ). Der var i 2008 seks virksomheder med havbrug i Danmark med 20 havbrug i alt. Nogle af de største virksomheder i branchen (Havbruget Hundsage A/S og Snaptun Fisk Export A/S) har tilkendegivet et ønske om at være aktive deltagere i regeringens handlingsplan fra 2006 ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur” (Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010). Handlingsplanen omfat-ter en femdobling af fiskeproduktionen til i alt 40.000 tons pr. år inden 2015 uden yderligere belastning af miljøet. I danske havbrug opdrættes udelukkende regnbueør-reder (Dansk Akvakultur 2011 ). Alle danske havbrug er i dag placeret kystnært og ofte i såkaldte yderområder (Fødevareøkonomisk Institut 2010 ). Produktionen af fisk på havbrug er med til at øge beskæftigelsen, især i yderområder af Danmark. Det er også med til at forøge produktionen af fisk (i Danmark kun ørred og ørredrogn), og da langt størstedelen af fiskene fra havbrug eksporteres (mere end 90 %) er denne branche også med til at øge handel og eksport (Danmarks Statistik 2011 ). På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knap DKK 318 millioner. Dog var der med høje driftsomkostninger et underskud i branchen på knap DKK 4,1 millioner for 2009. Det skal dog pointeres, at dette er mere end en hal-vering af underskuddet fra 2008. Branchen havde i årene fra 2004-2007 et overskud på gennemsnitlig DKK 7,2 millioner. årligt (Danmarks Statistik 2011 ). Selvom det kun i dag er ørredproduktion (og linemuslinger), som finder sted i hav-brug, kan et fremtidsscenarie involvere både laks og torsk. DTU Aqua skal i de kom-mende år undersøge mulighederne for havbrug med produktion af bl.a. laks og mus-linger længere ude på havet (Reeh 2011 ). Et scenarie med øget produktion i havbrug bevirker endvidere, at værdien af havet som produktionssted for fisk i havbrug vil sti-ge. Nedenfor er værdiskabende elementer samlet og gennemgået, efterfulgt af en ta-beloversigt med værdiansættelsen. Der er ikke differentieret mellem Nordsøen og Østersøen i dette afsnit. Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i 2008, kun var 18 brug i drift i 2010 – alle i Limfjorden. Isen i vinteren 2010/11 har dog yderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfri-et, da branchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt over-skud. Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset. Beskæftigelse: arbejde i 20 havbrug + bearbejdning af fisk/rogn + pakning osv. Omsætning: For fisk DKK 318 millioner i 2009 (forventet stigning i produktion frem mod 2015 – potentiale for stor stigning i omsætningen). Dertil kommer muslingeop-dræt på DKK 21 millioner kr. Driftsresultat: Samlet set oplevede de danske havbrug i 2009 et overskud på DKK 22,6 millioner i 2010 (Danmarks Statistik 2011 ). Fødevareproduktion: 10.282 tons i 2009 – årlig stigning siden 2006 på ca. 640 tons (regeringen har fremsat mål om at øge produktionen til 40.000 tons inden 2015 (Ministeriet for Fødevarer 2006 ) Eksport: mere end 90 % af produktionen bliver eksporteret. Svarende til en værdi på ca. DKK 14 millioner/årligt. Pt. er der ligeledes potentiale for værdivækst i form af øget eksport som resultat af øget produktion.

DPSIR

See links below: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/99A86055-E2F4-4855-AB6C-1FA562A78A9D/0/Havstrategi_sociooekonomisk_analyse.pdf http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/0EB0325A-154D-4934-A607-7CA6218907ED/0/Havstrategi_Sammenfatning_socioanalyse.pdf

2012: Around 13 windmill parks

Unknown

Unkown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Unknown

Klima. For at sikre Danmarks uafhængighed af fossile brændsler, mindske betydnin-gen af svingende energipriser og for at reducere det danske udslip af CO2 betydeligt, er der gennem en årrække udbudt og opført havvindmølleparker i Danmark. Vindfor-holdene og de relativt lave havdybder gør, at både Nordsøen, Kattegat og Østersøen er velegnede til sådanne parker. Havvindmøllerne giver anledning til påvirkning af havmiljøet - særligt i anlægsfa-sen, med støj og forstyrrelser i form af øget sejlads, nedsænkning af betonfundamen-ter, og nedgravning/nedspuling af kabler. En række dyr, bl.a. marsvin, generes af det-te. Ved gennemgang af VVM-vurderingerne af de eksisterende parker er der ikke fun-det vurderinger, som indikerer, at særligt værdifulde/følsomme bundmiljøer er blevet varigt ødelagt i forbindelse med anlægsarbejderne. Havvindmøllerne giver også anledning til støj i umiddelbar nærhed af møllerne i drifts- og nedtagningsfasen. Op til ca. 30 fartøjer kan være involverede i etableringsfa-sen. Nogle havfugle undgår havvindmølleparkerne, men parkerne er så vidt muligt place-ret, så de ikke generer de store fuglebestande. Situationer, hvor fugle kolliderer med vindmøller, kan ifølge DCE opstå ved træk, forstyrrelser og ved jagt. Dette kan der til dels tages hensyn til ved placeringen af møllerne. Undersøgelser tyder på, at den lokale fauna ikke generes væsentligt af parkernes til-stedeværelse. De nedsænkede betonelementer fungerer som kunstige rev, og der er fundet en øget artsdiversitet og biomasse i områderne . Hvor f.eks. Horns Rev og Samsø havvindmølleparker har smalle 'monopæl’-fundamenter, har f.eks. Nysted og Middelgrunden brede 'sænkekasse'-fundamenter. Det er uklart, om denne forskel har betydning for fiskebestandene og dermed har af-ledte velfærdseffekter i form af bedre fiskemuligheder. I varierende omfang nedsæn-kes store sten for at forhindre korrosion ved fundamenterne. I det omfang det er forbudt at fiske lige omkring havvindmøllerne, kan områderne fungere som små 'heller’ for flora og fauna. Vilkår for fiskeri mv. fastlægges for hver park for sig. Typisk er det tilladt at fiske, men forbudt at fiske med bundtrawl o. lign. Samlet set findes ikke væsentlige negative effekter på havmiljøet af de eksisterende danske havvindmølleparker. Visse områder bliver dog nu undersøgt for evt. kumule-rede effekter i det opfølgende miljøovervågningsprogram, som løber frem til 2012 , som ser på effekter for marsvin, vandfugle og fisk. Resultater herfra kan evt. give an-ledning til en ændret vurdering. Sundhedseksternaliteter. Strøm fra havvindmøller er sammen med solenergi Dan-marks reneste energiform. I driftsfasen er der ingen udslip af CO2 og andre miljøska-delige stoffer . Da møllerne står på havet, generes mennesker på land ikke af støj, blink i vinger og lign. Havvindmøller bidrager bl.a. til en reduktion af NOX i luften, og lavere eutrofiering, som kan have en positiv effekt på fiskebestandene og deres sundhedstilstand (f.eks. færre dioxiner i fisk). Der er dog ikke gjort forsøg på at opgøre dette kvantitativt i vel-færdseffekter, da der er tale om et mindre bidrag. Det skønnes dog relevant at analyse-re nærmere, hvis der sker en kraftig udbygning med havvindmøller frem til 2020. Der er en risiko for skibskollisioner med vindmølleparker. Denne risiko anses dog for begrænset. Velfærdseffekterne af havvindmølleparkerne er overvejende positive. Staten udbyder parker, som anses for samfundsøkonomisk attraktive, og virksomhederne byder kun på dem, hvis de finder dem virksomhedsøkonomisk attraktive. Havvindmøllerne bidrager til Danmarks energiuafhængighed. Værdien er dog ikke kvantificeret for 2010. Dette skyldes, at kapaciteten på havet stadig er forholdsvis be-grænset, og at den produktion, de erstatter, ikke kan anses som skabende en 'uhen-sigtsmæssig afhængighed'. De samlede positive effekter af parkerne undervurderes sandsynligvis, da de danske havvindmølleparker har muliggjort den markedsledende position, som danske virk-somheder i dag har på området, og dermed muliggjort en betydelig eksport og værdi-fulde engagementer for f.eks. Dong Energy i Storbritanniens offshore vindsektor. Ha-vets værdi for vindmølleudbygningen er umiddelbart uafhængig af havets miljøtil-stand, men det har haft afgørende værdi at kunne vise, at et godt havmiljø kan opret-holdes på trods af en udbygning med havvindmøller. De danske havvindmølleparker har historisk genereret en del arbejdspladser i Dan-mark, især i udkantsområderne. Havvindmølleparkerne giver både direkte og indi-rekte beskæftigelseseffekter. Der er endnu ikke lavet analyser, som ser på værdikæ-derne i branchen og opgør den samlede samfundsøkonomiske værdi, antallet af be-skæftigede eller omsætning på området. Den manglende åbenhed på området skyldes sandsynligvis den hårde konkurrence mellem selskaberne. Der er ingen statistiske op-gørelser over antal beskæftigede med tilknytning til/ved de eksisterende danske hav-vindmølleparker. Der ydes et betydeligt tilskud (PSO-tilskud – Public Service Obligation) til el fra hav-vindmøller, som betales af de danske elforbrugere. Havvindmølleparkerne har meget forskellige støttesatser, men der søges opnået så lave støttesatser som muligt ved at sende parkerne i udbud. I 2010 var udgifterne til PSO-tilskud på ca. DKK 2,4 milliar-der, hvoraf havvindmølleparkerne (Horns Rev 1+2, Rødsand 1+2) i 2010 tilsammen modtog PSO-tilskud på i alt DKK 392 millioner. De højere energipriser rammer til dels erhvervslivet i form af ringere konkurrenceevne. Her er altså tale om en overfør-sel fra forbrugere og det øvrige erhvervsliv til vindmølleproducenter og energiselska-ber. Efter en tid, typisk ca. 10 år, afregnes strømmen fra møllerne på markedsvilkår uden ekstra støtte. Havvindmøllerne er på længere sigt med til at sænke elprisen, da strømproduktionen har meget lave marginalomkostninger og påvirker den samlede elpris nedad i perioder med meget vind. Da den lavere elpris ikke kun gælder for el produceret ved vindkraft, men for al el, der købes i det relevante elmarked, kan effekten

Indkomst ved indvinding af olie og gas Den direkte værdi, der er skabt i sektoren, er den værdi, som opleves af de virksomhe-der, som er rettighedshavere i henhold til meddelte eneretstilladelser til indvinding af olie og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den dan-ske undergrund, betales i forbindelse med indvindingen skatter og afgifter til staten. Rettighederne til at indvinde olie og gas er forbundet med en stor skatte- og afgiftsbe-taling til staten. Det betyder, at den værdi, som rettighedshaverne oplever, bliver det mindre, og staten får tilført nogle midler via skatter og afgifter, som er pålagt i forbin-delse med indvindingen. Staten modtog i 2010 DKK 23,7 milliarder direkte i skatter og afgifter ved den olie- og gasproduktion, der fandt sted i den danske del af Nordsø-en.

Samlet set udgør råstofindvindingen fra havet ca. 17 % af den samlede indvinding i Danmark (Naturstyrelsen 2010 ). Primært bliver sand indvundet på de danske have brugt i Københavnsområdet, hvor der er mangel på sand fra landindvinding, og ral og sten fra havbunden bliver ofte brugt i Jylland især i den vestlige del, da der her er mas-ser af sand fra landindvinding, mens ral og sten er en mangelvare. Råstofferne fra ha-vet bliver dermed brugt hvor de er mest konkurrencedygtige (f.eks. sand fra Vestjyl-land til København) (Abildtrup 2011). Da indvinding på land må antages at være fuldt udnyttet (da dette er en relativ billigere kilde til råstofferne), må alternativet til råstofindvinding på havet være at importere de nødvendige råstoffer fra udlandet. Import af råstoffer er dog ikke umiddelbart ligetil. Der er især store omkostninger i forbindelse med transport, samtidig er der en generel mangel i dele af EU. Råstofferne er også en del dyrere i Benelux-landene, England og især Sverige. Handlen i dag fin-der sted mellem lande, der geografisk er tæt på hinanden, hvorfor der også er en lille eksport fra Danmark til især Sverige. I Danmark ses som helt unik pga. den geologi-ske situation med meget flade og forholdsvis lav vandstand med store mængder af rå-stoffer (Abildtrup 2011). I følge en rapport fra 2000 fra EU-Kommissionen er der stort set ingen international handel af disse råstoffer primært pga. de høje transportpriser (European Commission 2000). Der er for de danske virksomheder formentligt ikke re-elt et alternativ til råstofindvindingen på havet, uden at dette medfører meget forhøje-de omkostninger. Råstofindvinding over tid i mængder kan ses på figuren ovenfor. Samlet set er indvin-ding af råstoffer fra havet steget med ca. 1 million m3 fra ca. 1978 til 2010. Der har været år med ekstraordinære stor indvinding, som f.eks. i 1999 og 2005. Dog har ind-vindingsmængden været faldende siden 2005. De udlagte råstofindvindingsområder på havet omfatter et samlet areal på 643 km2 som dog reelt ikke alle påvirkes, da der kun indvindes i en del af de udlagte arealer. Tabellen nedenfor viser omfanget af de områder, der kan påvirkes af indvinding og andre tilladelsesområder. Derudover forekommer nyttiggørelse af materiale, der fjer-nes af andre årsager, såsom uddybning af sejlruter eller havne, som også påvirker op-fyldelsen af deskriptor 6: Havbundens integritet.

Danske erhvervshavne Danmark har i alt ca. 140 erhvervshavne. De 66 største havne er medlemmer af Dan-ske Havne og har 98 % af godsomsætningen gennem havnene. I 2010 var den samlede omsætning 87 mio. tons gods og 1 mio. tons fisk. I dag trans-porteres 2 pct. af udenrigshandelen på bane, 18 pct. på bil og 80 pct. på skib. Knap 20% af det nationale transportarbejde udføres til søs. Danske havne er Danmarks porte mod verden. 23 mio. passagerer kom i 2010 til eller fra udlandet via en dansk havn. Havnene er også en vigtig del af den indenlandske in-frastruktur og mobilitet - ikke mindst når det gælder forbindelserne til småøerne. I 2010 rejste 10 mio. mennesker mellem de danske havne. I alt anløber ca. 23.000 fragtskibe de danske erhvervshavne om året. Hertil kommer mere end ½ mia. færgeanløb. Havnene er både transportcentre og erhvervscentre. Det er attraktivt for virksomheder at ligge på havnen, og der er rift om arealerne. Mellem 60.000 og 70.000 har deres ar-bejde på eller i tilknytning til havne. Havnene kan hjælpe virksomheder til effektive transport- og logistikløsninger og dermed styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Det er ikke kun skibe, der bruger havnene. Gods og transport knyttes sammen i hav-nene. Hver tredje lastbil på landevejen er på vej til eller fra en havn. Lystbådehavne I Danmark findes ca. 320 lystbådehavne, hvor 173 heraf er medlemmer af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Derudover findes en række mindre broer / anløbsbroer m.m. typisk med 2-10 mindre joller. Lystbådehavnene anvendes som feriemål for sejlerturister, til rekreation og fritidsfor-nøjelse for bådejere og øvrige besøgende og som udgangspunkt for maritime sports-grene. Havnene tilbyder eller huser en række serviceydelser der understøtter forskellige bru-gergruppers anvendelse af havnene i form af vinteropbevaringspladser for lystbåde på land, bådpladser med tilstrækkelig vanddybde, kranfaciliteter, trailerramper, bed-dingsanlæg, udlejning af bygninger eller grundarealer, parkeringspladser m.m. Der findes i alt omkring 57.000 lystfartøjer / bådpladser i danske lystbådehavne, hvor-af 57 % er sejlbåde og 43 % er motorbåde. Der er ventelister til bådpladser i hovedparten af lystbådehavnene og en del havneud-videlser er under vejs. Lystbådehavnene har typisk 1-5 ansatte.

Skibsfart er en væsentlig sektor i den danske økonomi. I perioden 2000-2007 steg bruttoværditilvæksten fra DKK 16,5 til 24,6 milliarder p.a. i 2000-priser . Dette sva-rer til ca. 2 % af BNP. Skibsfart er næsten udelukkende en eksportindustri med 97 % af indtjeningen kommende fra udenlandsk aktivitet. Derved bidrager skibsfarten posi-tivt til betalingsbalancen med DKK 14,7 milliarder i 2008. Danmark ligger nr. 9 i ver-den med ejerskab af 2,3 % verdens tonnage, mens ca. 10 % af verdenshandlen trans-porteres af danske rederier. Skibsfart afhænger af økonomisk aktivitet og er derfor yderst sårbar over for sving-ninger i verdensøkonomien. Derfor har den økonomiske krise afledt af den finansielle krise fra 2008 påvirket skibsfarten negativt. Dog ventes skibsfarten at vokse i de kommende år. De maritime erhverv i Danmark, Det Blå Danmark, er historisk bygget op rundt om skibsfarten, der i dag oftest driver resten af værdikæden med følgeerhverv som mari-time servicer, udstyrsindustrien, bygning af skibe og både. Disse erhverv eksporterer også til internationale markeder. Langt den største del af dansk skibsfart foregår uden for danske havne.. Skibsfart i de danske farvande er dog helt uundværlig for at få den danske økonomi til at fungere, da 90 % af verdens varer i dag bliver transporteret med skib. Skibsfarten er central i den maritime klynge i Danmark, og helt afgørende for den samlede beskæfti-gelse i ”Det blå Danmark” på 100.000 personer . Yderligere passerer mange skibe igennem danske farvande på de store skibsruter ind til lande grænsende op til Østersø-en. Det estimeres, at der i farvandene omkring Danmark årligt er ca. 100.000 gennem-sejlinger. Figur 4 7 SO2-udslippet fra skibsfart gennem farvandene omkring Danmark i 2011 Kilde: Renere Skibsfart, Det Økologiske Råd, 2011

Turisme og rekreation har gunstig indvirkning på den lokale samfundsøkonomi og på turisternes sundhed og trivsel, men kan bidrage til nedslidning af den lokale natur og biodiversitet – på land. Turisme vurderes ikke at påvirke havets biodiversitet. Andelen af turistsektoren, som oplever en værdi ved at kunne udnytte havområderne, er f.eks. de turister, som deltager i krydstogter, og som sejler med lystbåde. Årligt er der 1,1 millioner overnatninger på lystbåde og 0,5 millioner overnatninger på kryds-togtskibe. Det betyder, at der i alt er 1,6 millioner overnatninger, som direkte kan knyttes til udnyttelsen af havet. Dette svarer til knap 2 % af det samlede antal turist-overnatninger i Danmark/år. Ses på indkomststørrelsen i de to kategorier, lystbåde og krydstogter, i forhold til den samlede omsætning i turisterhvervet udgør disse knap 1,5 %. Dette er illustreret i fi-guren nedenfor. Figur 4 16 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer 2008 Kilde: VisitDenmark, 2011, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008 Ved denne opgørelsesmetode indgår ikke de turister, som udnytter vandressourcen, men som overnatter på land. Det betyder, at denne andel derfor er væsentligt under-vurderet i figuren ovenfor.

Fiskeri deles i to kategorier nemlig kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Værdiansættel-sen for kommercielt fiskeri bygger på markedet for fisk og fiskeprodukter, mens vær-diansættelsen for lystfiskeri nødvendigvis er lidt anderledes, da værdien her opstår i form af forbrugernes betalingsvillighed, altså det forbrugerne er villige til at betale ud over deres omkostninger. Hvis en værdisætning for lystfiskeri bygger på markedspri-ser, som ved kommercielt fiskeri, vil værdisætningen være voldsomt undervurderet (Toivonen, Appelblad et al. 2000 ). Derfor er der i det følgende skelnet mellem vær-diansættelsen af kommercielt fiskeri og lystfiskeri. Lystfiskeri vil blive behandlet i af-snittet om turisme og rekreative formål. Kommercielt fiskeri: Det kommercielle fiskeri er underlagt en lang række begrænsninger og reguleringer for at sikre både bestandenes ydeevne og fiskerne en stabil langsigtet indkomstmulig-hed. Udgangspunktet for EU’s fælles fiskeripolitik var erkendelsen af, at fiskebestande deles mellem flere nationer, og det forhold, at fisk fanget i et område påvirker fiskeriet i andre, nødvendiggør en fælles regulering. Det bærende princip er det relative stabili-tetsprincip, som betyder, at de enkelte lande bibeholder deres procentdel af fangstmu-lighederne fra år til år. En fastsættelse af totalkvoter for hele havområder for hver fi-skeart og en tildeling af kvoter (%-vis fastsat for hver nation) til de enkelte lande er så-ledes det bærende element for beskyttelse og tildeling af fiskerimuligheder. For at be-grænse fiskeriindsatsen kræves yderligere en fartøjslicens og individuelle fartøjskvoter for at kunne deltage i fiskeriet. Individuelt omsættelige kvoter blev indført i det pela-giske fiskeri fra 2003 og fartøjskvoteandele for det fiskeri, der foregår på havbunden, i 2007. Den initiale tildeling har fulgt historisk fiskeri og med en gradvis implemente-ring af individuelle omsættelige kvoter i mange fiskerier, vil ejendomsretstildeling af fisk følge de fiskere, der allerede er etableret og fisker på bestandene. Da der ikke er fastsat afgifter på fiskekvoter, tilfalder en eventuel skabelse af ressourcerente de fiske-re, som ejer kvoterne. Ressourcerenten vil yderligere blive trukket ud af fiskerierhver-vet, efterhånden som kvoteejere sælger kvoter og trækker sig ud af fiskeriet – dvs. ka-pitaliserer de fremtidige afkast af kvoterne. Værdifastsættelse (TEV) af det kommercielle fiskeri kan præsenteres skematisk, som det ses af den følgende figur. Figuren viser sammenhængen mellem indkomst fra fi-skeri (Q), omkostningerne ved at fange fisken (Fiskeriindsatsen, E), hvor både ar-bejdskraft, kapital og rå- og hjælpestoffer er brugt i bedste alternative anvendelse (dvs. at f.eks. fiskerne ikke kunne tjene mere ved at få et andet job) og den tilsvarende stør-relse af den underliggende biomasse i fiskebestanden, der fiskes på. Ressourceren-ten/det samfundsmæssige overskud er således størst der, hvor forskellen mellem ind-komst og omkostninger er størst. Det vurderes, at EU fiskeri reguleres i retning fra den lille grønne pil mod store grønne pil, som begge er biologiske bæredygtige. Som det ses på de grønne pile i figuren, kan ressourcerenten forøges ved at reducere fiskeriind-satsen – hvilket på længere sigt også kan øge fiskeriudbyttet målt i mængde (MSY ), hvor fangstmængden maksimeres. Uden effektive fiskerireguleringer vil markedskræf-terne dog føre til en overudnyttelse af fiskebestandene. Det svarer til den kortere grøn-ne pil, som afspejler den nuværende situation for de fleste kommercielle fiskerier i EU. Med de gældende reguleringer af dansk fiskeri er dette ikke mere gældende for dansk fiskeri, der med de indførte økonomiske reguleringer, har et incitament til at til-passe fiskeriindsatsen til den lange grønne pil, dvs. opfiske deres kvote fastsat efter MSY-princippet med de færrest mulige omkostninger. Figur 4 2 Præsentation af sammenhængen mellem biomasse, Bæredygtig produktion og Fiskeriindsats

Selvom havbrug er en kraftigt stigende produktionsmetode til produktion af fødevarer på verdensplan, er udviklingen i Danmark noget mere beskeden. Produktion fra hav-brug udgjorde i 2008 ca. 8900 tons svarende til ca. 20 % af den totale akvakulturpro-duktion (Fødevareøkonomisk Institut 2010 ). Der var i 2008 seks virksomheder med havbrug i Danmark med 20 havbrug i alt. Nogle af de største virksomheder i branchen (Havbruget Hundsage A/S og Snaptun Fisk Export A/S) har tilkendegivet et ønske om at være aktive deltagere i regeringens handlingsplan fra 2006 ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur” (Møhlenberg, Rasmussen et al. 2010). Handlingsplanen omfat-ter en femdobling af fiskeproduktionen til i alt 40.000 tons pr. år inden 2015 uden yderligere belastning af miljøet. I danske havbrug opdrættes udelukkende regnbueør-reder (Dansk Akvakultur 2011 ). Alle danske havbrug er i dag placeret kystnært og ofte i såkaldte yderområder (Fødevareøkonomisk Institut 2010 ). Produktionen af fisk på havbrug er med til at øge beskæftigelsen, især i yderområder af Danmark. Det er også med til at forøge produktionen af fisk (i Danmark kun ørred og ørredrogn), og da langt størstedelen af fiskene fra havbrug eksporteres (mere end 90 %) er denne branche også med til at øge handel og eksport (Danmarks Statistik 2011 ). På tværs af de seks virksomheder var der i 2009 en omsætning på knap DKK 318 millioner. Dog var der med høje driftsomkostninger et underskud i branchen på knap DKK 4,1 millioner for 2009. Det skal dog pointeres, at dette er mere end en hal-vering af underskuddet fra 2008. Branchen havde i årene fra 2004-2007 et overskud på gennemsnitlig DKK 7,2 millioner. årligt (Danmarks Statistik 2011 ). Selvom det kun i dag er ørredproduktion (og linemuslinger), som finder sted i hav-brug, kan et fremtidsscenarie involvere både laks og torsk. DTU Aqua skal i de kom-mende år undersøge mulighederne for havbrug med produktion af bl.a. laks og mus-linger længere ude på havet (Reeh 2011 ). Et scenarie med øget produktion i havbrug bevirker endvidere, at værdien af havet som produktionssted for fisk i havbrug vil sti-ge. Nedenfor er værdiskabende elementer samlet og gennemgået, efterfulgt af en ta-beloversigt med værdiansættelsen. Der er ikke differentieret mellem Nordsøen og Østersøen i dette afsnit. Muslingeopdræt har udviklet sig således, at der på trods af udstedelsen af 50 licenser i 2008, kun var 18 brug i drift i 2010 – alle i Limfjorden. Isen i vinteren 2010/11 har dog yderligere begrænset dette antal. Det økonomiske potentiale er ikke blevet indfri-et, da branchen indtil nu ikke har kunnet præstere et samlet regnskabsmæssigt over-skud. Beskæftigelsen i muslingeopdrættet er derfor i dag begrænset. Beskæftigelse: arbejde i 20 havbrug + bearbejdning af fisk/rogn + pakning osv. Omsætning: For fisk DKK 318 millioner i 2009 (forventet stigning i produktion frem mod 2015 – potentiale for stor stigning i omsætningen). Dertil kommer muslingeop-dræt på DKK 21 millioner kr. Driftsresultat: Samlet set oplevede de danske havbrug i 2009 et overskud på DKK 22,6 millioner i 2010 (Danmarks Statistik 2011 ). Fødevareproduktion: 10.282 tons i 2009 – årlig stigning siden 2006 på ca. 640 tons (regeringen har fremsat mål om at øge produktionen til 40.000 tons inden 2015 (Ministeriet for Fødevarer 2006 ) Eksport: mere end 90 % af produktionen bliver eksporteret. Svarende til en værdi på ca. DKK 14 millioner/årligt. Pt. er der ligeledes potentiale for værdivækst i form af øget eksport som resultat af øget produktion.