Member State report / Art11 / 2020 / D1-B / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D1 Birds
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
D1.1
Monitoring strategy description
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related measures
Coverage of measures
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related monitoring programmes
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
  • DK-D01.1-01
  • DK-D01.1-02
  • DK-D01.1-03
  • DK-D01.1-04
  • DK-D01.1-05
  • DK-D01.1-06
  • DK-D01.1-07
Programme code
DK-D01.1-01
DK-D01.1-01
DK-D01.1-01
DK-D01.1-01
DK-D01.1-01
DK-D01.1-02
DK-D01.1-02
DK-D01.1-02
DK-D01.1-02
DK-D01.1-02
DK-D01.1-03
DK-D01.1-03
DK-D01.1-03
DK-D01.1-03
DK-D01.1-03
DK-D01.1-04
DK-D01.1-04
DK-D01.1-04
DK-D01.1-04
DK-D01.1-04
DK-D01.1-05
DK-D01.1-06
DK-D01.1-07
Programme name
Mobile species - abundance - birds wintering
Mobile species - abundance - birds wintering
Mobile species - abundance - birds wintering
Mobile species - abundance - birds wintering
Mobile species - abundance - birds wintering
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering
Mobile species - abundance - birds breeding
Mobile species - abundance - birds breeding
Mobile species - abundance - birds breeding
Mobile species - abundance - birds breeding
Mobile species - abundance - birds breeding
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - CCTV projektet
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)- Observatørture
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • BALDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • BALDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • BALDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • BALDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • ANSDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • BALDK-D01-02_abundance_birds_wintering
  • ANSDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • BALDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • ANSDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • BALDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • ANSDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • BALDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • ANSDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • BALDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • ANSDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • BALDK-D01-16_habitats_birds_wintering
  • ANSDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • BALDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • ANSDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • BALDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • ANSDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • BALDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • ANSDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • BALDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • ANSDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • BALDK-D01-09_pop_birds_breeding_wintering
  • ANSDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • BALDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • ANSDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • BALDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • ANSDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • BALDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • ANSDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • BALDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • ANSDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • BALDK-D01-01_abundance_birds_breeding
  • ANSDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
  • BALDK-D03-04_mortal_fisheries_birds
Programme description
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Nordsøen: Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører. Bornholm: Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører. Fældende havdykænder: Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
CCTV projektet DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gennemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskefartøjer i det danske garnfiskeri. Projektets formål er at indsamle data på bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
Fiskerikontrol Fiskeristyrelsen indsamler oplysninger om bifangst af fugle, fra fiskernes logbøger, som led i den risikobaserede fiskerikontrol.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammensætningen på kommercielle fiskefartøjer. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Monitoring purpose
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
Other policies and conventions
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • Other
  • Other
  • HELCOM
  • OSPAR
  • Other
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Coordinated data collection
Common monitoring strategy
Monitoring details
Features
Benthic-feeding birds
Grazing birds
Pelagic-feeding birds
Surface-feeding birds
Wading birds
Benthic-feeding birds
Grazing birds
Pelagic-feeding birds
Surface-feeding birds
Wading birds
Benthic-feeding birds
Grazing birds
Pelagic-feeding birds
Surface-feeding birds
Wading birds
Benthic-feeding birds
Grazing birds
Pelagic-feeding birds
Surface-feeding birds
Wading birds
Species affected by incidental by-catch
Species affected by incidental by-catch
Species affected by incidental by-catch
Elements
  • Aythya ferina
  • Aythya fuligula
  • Aythya marila
  • Bucephala clangula
  • Clangula hyemalis
  • Gavia stellata
  • Melanitta fusca
  • Melanitta nigra
  • Melanitta spp.
  • Mergus serrator
  • Somateria mollissima
  • Anas acuta
  • Anas clypeata
  • Anas crecca
  • Anas penelope
  • Anas platyrhynchos
  • Anas strepera
  • Anser albifrons
  • Anser anser
  • Branta bernicla
  • Branta canadensis
  • Branta leucopsis
  • Cygnus columbianus
  • Cygnus cygnus
  • Cygnus olor
  • Fulica atra
  • Alca torda
  • Cepphus grylle
  • Fulmarus glacialis
  • Gavia arctica
  • Gavia spp.
  • Gavia stellata
  • Mergellus albellus
  • Mergus merganser
  • Mergus serrator
  • Morus bassanus
  • Phalacrocorax aristotelis
  • Phalacrocorax carbo
  • Rissa tridactyla
  • Uria aalge
  • Fulmarus glacialis
  • Hydrocoloeus minutus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus intermedius
  • Larus marinus
  • Rissa tridactyla
  • Stercorarius parasiticus
  • Stercorarius skua
  • Sterna hirundo
  • Sterna paradisaea
  • Sterna sandvicensis
  • Sternula albifrons
  • Calidris alba
  • Calidris alpina
  • Calidris canutus
  • Calidris maritima
  • Haematopus ostralegus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus
  • Limosa lapponica
  • Numenius arquata
  • Platalea leucorodia
  • Pluvialis apricaria
  • Pluvialis squatarola
  • Recurvirostra avosetta
  • Tadorna tadorna
  • Tringa nebularia
  • Tringa totanus
  • Aythya ferina
  • Aythya fuligula
  • Aythya marila
  • Bucephala clangula
  • Clangula hyemalis
  • Gavia stellata
  • Melanitta fusca
  • Melanitta nigra
  • Melanitta spp.
  • Mergus serrator
  • Somateria mollissima
  • Anas acuta
  • Anas clypeata
  • Anas crecca
  • Anas penelope
  • Anas platyrhynchos
  • Anas strepera
  • Anser albifrons
  • Anser anser
  • Branta bernicla
  • Branta canadensis
  • Branta leucopsis
  • Cygnus columbianus
  • Cygnus cygnus
  • Cygnus olor
  • Fulica atra
  • Alca torda
  • Cepphus grylle
  • Fulmarus glacialis
  • Gavia arctica
  • Gavia spp.
  • Gavia stellata
  • Mergellus albellus
  • Mergus merganser
  • Mergus serrator
  • Morus bassanus
  • Phalacrocorax aristotelis
  • Phalacrocorax carbo
  • Podiceps cristatus
  • Podiceps grisegena
  • Rissa tridactyla
  • Uria aalge
  • Chlidonias niger
  • Fulmarus glacialis
  • Hydrocoloeus minutus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus intermedius
  • Larus marinus
  • Larus melanocephalus
  • Rissa tridactyla
  • Stercorarius parasiticus
  • Stercorarius skua
  • Sterna hirundo
  • Sterna paradisaea
  • Sterna sandvicensis
  • Sternula albifrons
  • Arenaria interpres
  • Calidris alba
  • Calidris alpina
  • Calidris canutus
  • Calidris maritima
  • Charadrius alexandrinus
  • Charadrius hiaticula
  • Haematopus ostralegus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus
  • Limosa lapponica
  • Numenius arquata
  • Philomachus pugnax
  • Platalea leucorodia
  • Pluvialis apricaria
  • Pluvialis squatarola
  • Recurvirostra avosetta
  • Tadorna tadorna
  • Tringa glareola
  • Tringa nebularia
  • Tringa totanus
  • Vanellus vanellus
  • Aythya ferina
  • Aythya fuligula
  • Aythya marila
  • Bucephala clangula
  • Clangula hyemalis
  • Gavia stellata
  • Melanitta fusca
  • Melanitta nigra
  • Melanitta spp.
  • Mergus serrator
  • Somateria mollissima
  • Anas acuta
  • Anas clypeata
  • Anas crecca
  • Anas penelope
  • Anas platyrhynchos
  • Anas strepera
  • Anser albifrons
  • Anser anser
  • Branta bernicla
  • Branta canadensis
  • Branta leucopsis
  • Cygnus columbianus
  • Cygnus cygnus
  • Cygnus olor
  • Fulica atra
  • Alca torda
  • Cepphus grylle
  • Fulmarus glacialis
  • Gavia arctica
  • Gavia spp.
  • Gavia stellata
  • Mergellus albellus
  • Mergus merganser
  • Mergus serrator
  • Morus bassanus
  • Phalacrocorax aristotelis
  • Phalacrocorax carbo
  • Podiceps cristatus
  • Podiceps grisegena
  • Rissa tridactyla
  • Uria aalge
  • Chlidonias niger
  • Fulmarus glacialis
  • Hydrocoloeus minutus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus intermedius
  • Larus marinus
  • Larus melanocephalus
  • Rissa tridactyla
  • Stercorarius parasiticus
  • Stercorarius skua
  • Sterna hirundo
  • Sterna paradisaea
  • Sterna sandvicensis
  • Sternula albifrons
  • Arenaria interpres
  • Calidris alba
  • Calidris alpina
  • Calidris canutus
  • Calidris maritima
  • Charadrius alexandrinus
  • Charadrius hiaticula
  • Haematopus ostralegus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus
  • Limosa lapponica
  • Numenius arquata
  • Philomachus pugnax
  • Platalea leucorodia
  • Pluvialis apricaria
  • Pluvialis squatarola
  • Recurvirostra avosetta
  • Tadorna tadorna
  • Tringa glareola
  • Tringa nebularia
  • Tringa totanus
  • Vanellus vanellus
  • Aythya ferina
  • Aythya fuligula
  • Bucephala clangula
  • Gavia stellata
  • Melanitta spp.
  • Mergus serrator
  • Somateria mollissima
  • Anas acuta
  • Anas clypeata
  • Anas crecca
  • Anas penelope
  • Anas platyrhynchos
  • Anas strepera
  • Anser anser
  • Branta leucopsis
  • Cygnus cygnus
  • Cygnus olor
  • Fulica atra
  • Alca torda
  • Cepphus grylle
  • Mergus merganser
  • Mergus serrator
  • Phalacrocorax carbo
  • Podiceps cristatus
  • Podiceps grisegena
  • Rissa tridactyla
  • Uria aalge
  • Chlidonias niger
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus intermedius
  • Larus marinus
  • Larus melanocephalus
  • Rissa tridactyla
  • Sterna hirundo
  • Sterna paradisaea
  • Sterna sandvicensis
  • Sternula albifrons
  • Arenaria interpres
  • Calidris alpina
  • Charadrius alexandrinus
  • Charadrius hiaticula
  • Haematopus ostralegus
  • Larus argentatus
  • Larus canus
  • Larus fuscus
  • Numenius arquata
  • Philomachus pugnax
  • Platalea leucorodia
  • Pluvialis squatarola
  • Recurvirostra avosetta
  • Tadorna tadorna
  • Tringa glareola
  • Tringa totanus
  • Vanellus vanellus
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
GES criteria
D1C2
D1C2
D1C2
D1C2
D1C2
D1C5
D1C5
D1C5
D1C5
D1C5
D1C4
D1C4
D1C4
D1C4
D1C4
D1C2
D1C2
D1C2
D1C2
D1C2
D1C1
D1C1
D1C1
Parameters
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Extent
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (pattern)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
Parameter Other
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • ANS-DK-WO-KA
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
Temporal scope (start date - end date)
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
1980-9999
2018-9999
1983-9999
1995-9999
Monitoring frequency
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Continually
Continually
Continually
Monitoring type
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote flight imagery
  • Visual observation
  • Remote surveillance
  • Administrative data collection
  • Remote surveillance
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coordinated monitoring of wintering birds
  • OSPAR CEMP Guideline: Common Indicator - Marine Bird Abundance (B1) (Agreement 2016-09)
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Tekniske anvisninger: https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Er beskrevet på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, deres projekter. Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Fiskerikontrollen varetager kvalitetssikring af indrapporterede bifangster.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
cekan@mst.dk lotkn@mst.dk
cekan@mst.dk lotkn@mst.dk
cekan@mst.dk lotkn@mst.dk
cekan@mst.dk lotkn@mst.dk
cekan@mst.dk lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
lotkn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen lotkn@mst.dk masjo@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen lotkn@mst.dk masjo@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen lotkn@mst.dk masjo@mst.dk
References