Member State report / Art11 / 2020 / D1-B / Denmark / Baltic Sea
Report type | Member State report to Commission |
MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
Report due | 2020-10-15 |
GES Descriptor | D1 Birds |
Member State | Denmark |
Region/subregion | Baltic Sea |
Reported by | Environmental Protection Agency |
Report date | 2020-10-19 |
Report access |
Descriptor |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
D1.1 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havfugle er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes, om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau som svarer til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Danmark har en betydningsfuld placering, da mere end tre millioner fugle hvert år overvintrer i danske havområder for at yngle og fouragere. Overvågningsprogrammet for havfugle omhandler de fugle, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Tilstan-den vurderes for fem funktionelle grupper, der er defineret ud fra fødesøgningsmønster og typiske fø-degrundlag: 1) planteædende fugle 2) vadefugle 3) fugle, der søger føde i overfladen 4) fugle, der sø-ger føde i vandsøjlen og 5) fugle, der søger føde ved havbunden. Hvis der sker ændringer i fuglenes fødegrundlag, kan det afspejles i forekomsten og tilstanden af en fugleart eller en fuglegruppe. Foruden ophæng i havstrategidirektivet, udføres overvågningsprogrammet for havfugle også i henhold til en række beskyttelsesforanstaltninger såsom fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
|||||||||||||||||||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
|||||||||||||||||||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D01.1-01 |
DK-D01.1-01 |
DK-D01.1-01 |
DK-D01.1-01 |
DK-D01.1-01 |
DK-D01.1-02 |
DK-D01.1-02 |
DK-D01.1-02 |
DK-D01.1-02 |
DK-D01.1-02 |
DK-D01.1-03 |
DK-D01.1-03 |
DK-D01.1-03 |
DK-D01.1-03 |
DK-D01.1-03 |
DK-D01.1-04 |
DK-D01.1-04 |
DK-D01.1-04 |
DK-D01.1-04 |
DK-D01.1-04 |
DK-D01.1-05 |
DK-D01.1-06 |
DK-D01.1-07 |
Programme name |
Mobile species - abundance - birds wintering |
Mobile species - abundance - birds wintering |
Mobile species - abundance - birds wintering |
Mobile species - abundance - birds wintering |
Mobile species - abundance - birds wintering |
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding |
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding |
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding |
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding |
Mobile species - state of habitats - birds wintering breeding |
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering |
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering |
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering |
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering |
Mobile species - Population characteristics - birds breeding wintering |
Mobile species - abundance - birds breeding |
Mobile species - abundance - birds breeding |
Mobile species - abundance - birds breeding |
Mobile species - abundance - birds breeding |
Mobile species - abundance - birds breeding |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - CCTV projektet |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)- Observatørture |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Programme description |
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Overvågningen via havstrategidirektivet har til formål at bedømme bestandsudvikling og tilstand for fem funktionelle fuglegrupper, som er knyttet til havet på baggrund af deres fødesøgningsmønster og typiske fødegrundlag. Den danske havfugle overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitsatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre dnake farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med en overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Yderligere overvåges der omkring Norske Rende, Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Tre gange i overvågningsperioden gennemføres, i forhold til havstrategiovervågningen, som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
Den danske havfugle-overvågning har ophæng i flere direktiver og beskyttelsesforanstaltninger, herunder havstrategidirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og Ramsar-konventionen. I de indre danske farvande gennemføres en række forskellige fugleovervågningsaktiviteter, der er dækkende for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Indsamlingen af data i de indre danske farvande er for tre af de fem funktionelle grupper overvejende dækkende i forhold til havstrategidirektivet. For så vidt angår de to funktionelle grupper der ikke dækkes af NOVANA overvågning, "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen" supplerer havstrategiovervågningen med overvågningsaktiviteter i den danske del af Nordsøen, i farvandet øst for Bornholm og med en overvågning af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde.
Nordsøen:
Overvågning af havfugle i hele den danske del af Nordsøen gennemføres med henblik på at kortlægge antal og fordeling af specielt "fugle der søger føde i overfladen" og "fugle der søger føde i vandsøjlen", samt arter af lommer som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Appen-dix 1. Omkring Norske Rende overvåges desuden Mallemukker, som hører under den funktionelle gruppe "fugle der søger føde i vandoverflade". Overvågningen af Mallemukker udføres én gang i overvågningsperioden. I den forbindelse overvåges arter af lommer også. Overvågningen gennemføres ved optællinger fra fly med menneskelige observatører.
Bornholm:
Overvågning omkring Bornholm udføres to gange i overvågningsperioden, både sommer og vinter, og gennemføres som en dagsoptælling fra fly med menneskelige observatører.
Fældende havdykænder:
Hvert sjette år udføres en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i perioden medio juli-august. Som supplement til den landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle gennemføres tre gange i overvågningsperioden, optællinger af fældende havdykænder i områderne Ålborg Bugt, Sejerøbugten og Omø Stålgrunde i forhold til havstrategiovervågningen. Tællingen gennemføres fra fly med menneskelige observatører i perioden juli-september.
|
CCTV projektet
DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gennemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskefartøjer i det danske garnfiskeri. Projektets formål er at indsamle data på bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
|
Fiskerikontrol
Fiskeristyrelsen indsamler oplysninger om bifangst af fugle, fra fiskernes logbøger, som led i den risikobaserede fiskerikontrol.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammensætningen på kommercielle fiskefartøjer. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
|||||||||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Coordinated data collection |
Common monitoring strategy |
Monitoring details |
|||||||||||||||||||||||
Features |
Benthic-feeding birds
|
Grazing birds
|
Pelagic-feeding birds
|
Surface-feeding birds
|
Wading birds
|
Benthic-feeding birds
|
Grazing birds
|
Pelagic-feeding birds
|
Surface-feeding birds
|
Wading birds
|
Benthic-feeding birds
|
Grazing birds
|
Pelagic-feeding birds
|
Surface-feeding birds
|
Wading birds
|
Benthic-feeding birds
|
Grazing birds
|
Pelagic-feeding birds
|
Surface-feeding birds
|
Wading birds
|
Species affected by incidental by-catch
|
Species affected by incidental by-catch
|
Species affected by incidental by-catch
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C5 |
D1C5 |
D1C5 |
D1C5 |
D1C5 |
D1C4 |
D1C4 |
D1C4 |
D1C4 |
D1C4 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C2 |
D1C1 |
D1C1 |
D1C1 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
|||||||||||||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
1980-9999 |
2018-9999 |
1983-9999 |
1995-9999 |
Monitoring frequency |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Continually |
Continually |
Continually |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Tekniske anvisninger:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA188_flyVandfugle.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA187_TraekfugleoptaellingFraLand_v1.pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Er beskrevet på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, deres projekter.
Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Fiskerikontrollen varetager kvalitetssikring af indrapporterede bifangster.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
|||
Data access |
|||||||||||||||||||||||
Related indicator/name |
|||||||||||||||||||||||
Contact |
cekan@mst.dk
lotkn@mst.dk |
cekan@mst.dk
lotkn@mst.dk |
cekan@mst.dk
lotkn@mst.dk |
cekan@mst.dk
lotkn@mst.dk |
cekan@mst.dk
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
lotkn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
References |