Member State report / Art11 / 2020 / D1-M / Denmark / Baltic Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D1 Mammals |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | Baltic Sea |
| Reported by | Environmental Protection Agency |
| Report date | 2020-10-19 |
| Report access |
Descriptor |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
D1.2 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen.
Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
||||||||||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
||||||||||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D01.2-01 |
DK-D01.2-02 |
DK-D01.2-03 |
DK-D01.2-04 |
DK-D01.2-05 |
DK-D01.2-06 |
DK-D01.2-07 |
DK-D01.2-08 |
DK-D01.2-09 |
DK-D01.2-09 |
DK-D01.2-10 |
DK-D01.2-10 |
DK-D01.2-11 |
DK-D01.2-11 |
Programme name |
Mobile species - state of habitats - seals |
Mobile species - abundance - seals |
Mobile species - population characteristics - seals |
Mobile species - Nutritional status - seals |
Mobile species - state of habitats - porpoise |
Mobile species - abundance - porpoise |
Mobile species - population characteristics - porpoise |
Mobile species - Nutritional status - porpoise |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)- CCTV projektet |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental)- CCTV projektet |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
Programme description |
Spættet sæl har været overvåget siden 1979 og gråsæl siden 2011.
Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA 2017-21 program i al væsentlighed bibeholdes. Det angår dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men også aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet.
Programændringer for gråsæl: : Under det nuværende program overvåges områderne i Kattegat ikke i yngle- og fældeperioderne for nordsøpopulationen, som de fleste gråsæler i Kattegat stammer fra. Derfor vil områderne i Kattegat fremover blive overvåget ved to optællinger i populationens yngleperiode og en i fældeperioden.
Programændringer for spættet sæl: I 2021 gennemføres et pilotprojekt for kortlægning af spættet sæl i Det sydfynske Øhav og sydlige Lillebælt. Tilføjelsen af dette område skyldes, at der historisk har været flere hvilepladser i disse områder, og at der i de senere år er kommet meldinger om større forekomster her.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD, senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
Spættet sæl har været overvåget siden 1979 og gråsæl siden 2011.
Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA 2017-21 program i væsentlighed bibeholdes. Det angår dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men også aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet.
Programændringer for gråsæl: : Under det nuværende program overvåges områderne i Kattegat ikke i yngle- og fældeperioderne for nordsøpopulationen, som de fleste gråsæler i Kattegat stammer fra. Derfor vil områderne i Kattegat fremover blive overvåget ved to optællinger i populationens yngleperiode og en i fældeperioden.
Programændringer for spættet sæl: I 2021 gennemføres et pilotprojekt for kortlægning af spættet sæl i Det sydfynske Øhav og sydlige Lillebælt. Tilføjelsen af dette område skyldes, at der historisk har været flere hvilepladser i disse områder, og at der i de senere år er kommet meldinger om større forekomster her.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
I de danske farvande findes der fire populationer af spættet sæl og to af gråsæl. Nogle populationer overskrider landegrænser. Populationen af spættet sæl i Vadehavet er dermed delt med Tyskland og Holland, og populationen af gråsæl i Nordsøen er delt med de øvrige Nordsølande.
Spættet sæl har været overvåget siden 1979 og gråsæl siden 2011.
Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA 2017-21 program i væsentlighed bibeholdes. Det angår dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men også aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet.
Programændringer for gråsæl: : Under det nuværende program overvåges områderne i Kattegat ikke i yngle- og fældeperioderne for nordsøpopulationen, som de fleste gråsæler i Kattegat stammer fra. Derfor vil områderne i Kattegat fremover blive overvåget ved to optællinger i populationens yngleperiode og en i fældeperioden.
Programændringer for spættet sæl: I 2021 gennemføres et pilotprojekt for kortlægning af spættet sæl i Det sydfynske Øhav og sydlige Lillebælt. Tilføjelsen af dette område skyldes, at der historisk har været flere hvilepladser i disse områder, og at der i de senere år er kommet meldinger om større forekomster her.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
Spæklagets tykkelse hos bl.a. sæler har siden 2015 været en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Der indsamles løbende levende og døde sæler til måling af spæklagstykkelse fra bifangede, regulerede og levende fangede dyr. Målingerne foretages for, at analysere bestandenes ernæringsmæssige tilstand, og supplere indikatorerne populations trend og reproduktiv status (pregnancy rate).
Overvågningsprogrammet for 2021-2026 udvides for, at kunne indsamle flere sæler til måling af spæklagstykkelse, pga. mangel på data ift. at kunne identificere trends og udvikle tærskelværdier. Der er i 2020 ekstraordinært bevilget yderligere midler til måling af spæklagstykkelse, da det har været muligt at indsamle flere dyr end sædvanligt.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Der er endnu ikke indsamlet data nok for spæklagstykkelse per art, alder, køn og område til at etablere grænser for GES, og dermed er vurdering af opnåelse af målsætningen pt. ikke mulig.
|
Marsvin findes i alle de danske farvande, og har været overvåget siden 2011.
Det nuværende nationale overvågningsprogram (NOVANA 2017-21) omfatter dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men omfatter især aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet. Således bliver der i 5 Natura-2000 områder i Skagerak og Nordsøen udført flytællinger af antal voksne og unger en gang årligt. 6 Natura-2000 områder i de indre danske bliver i en periode på et år i hvert område, overvåget vha. akustiske lyttestationer for estimering af bestandstæthed og årstidsvariation. En gang i perioden udføres, i samarbejde med Tyskland og Sverige, flytælling af den samlede bestand i Kattegat og Bælthavet. Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA program hovedsageligt bibeholdes.
I det nye overvågningsprogram (2021-26) videreføres det tidligere SAMBAH-projekt ved at udlægge lyttebøjer omkring Bornholm to gange i perioden på et øget antal stationer (i alt 13). Det skyldes at Østersøbestanden fortsat vurderes at være i kritisk tilstand.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD, senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
Marsvin findes i alle danske farvande, og har været overvåget siden 2011.
Der findes tre populationer af marsvin i Danmark: Nordsø-, Bælthavs- og Østersøbestanden. Undersøgelser for abundance bør ske på populationsniveau for, at imødekomme marsvins bevægelser mellem områder og over landegrænser.
Det nuværende nationale overvågningsprogram (NOVANA 2017-21) omfatter dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men omfatter især aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet. En gang i perioden udføres, i samarbejde med Tyskland og Sverige, flytælling af den samlede bestand i Kattegat og Bælthavet (MiniSCANS). I 5 Natura-2000 områder i Skagerak og Nordsøen bliver der udført flytællinger af antal voksne og unger en gang årligt. 6 Natura-2000 områder i de indre danske bliver i en periode på et år i hvert område, overvåget vha. akustiske lyttestationer for estimering af bestandstæthed og årstidsvariation. Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA program hovedsageligt bibeholdes.
I det nye overvågningsprogram (2021-26) videreføres det tidligere SAMBAH-projekt ved, at udlægge lyttebøjer omkring Bornholm to gange i perioden på et øget antal stationer (i alt 13). Det skyldes at Østersøbestanden fortsat vurderes, at være i kritisk tilstand.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD, senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
Marsvin findes i alle danske farvande, og har været overvåget siden 2011.
Der findes tre populationer af marsvin i Danmark: Nordsø-, Bælthavs- og Østersøbestanden. Undersøgelser for populationernes karakteristika bør ske på populationsniveau for, at imødekomme marsvins bevægelser mellem områder og over landegrænser.
Det nuværende nationale overvågningsprogram (NOVANA 2017-21) omfatter dels aktiviteter målrettet havstrategidirektivet, men omfatter især aktiviteter der oprindelig baserer sig på behov relateret til habitatdirektivet. En gang i perioden udføres, i samarbejde med Tyskland og Sverige, flytælling af den samlede bestand i Kattegat og Bælthavet (MiniSCANS). I 5 Natura-2000 områder i Skagerak og Nordsøen bliver der udført flytællinger af antal voksne og unger en gang årligt. 6 Natura-2000 områder i de indre danske bliver i en periode på et år i hvert område, overvåget vha. akustiske lyttestationer for estimering af bestandstæthed og årstidsvariation. Det forudsættes, at omfanget af det nuværende NOVANA program hovedsageligt bibeholdes.
I det nye overvågningsprogram (2021-26) videreføres det tidligere SAMBAH-projekt ved, at udlægge lyttebøjer omkring Bornholm to gange i perioden på et øget antal stationer (i alt 13). Det skyldes at Østersøbestanden fortsat vurderes, at være i kritisk tilstand.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og under MSFD, senest i 1. del af Havstrategi II (basisanalysen) fra 2019.
|
Spæklagets tykkelse hos bl.a. marsvin har siden 2015 været en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA).
Der indsamles løbende levende og døde marsvin til måling af spæklagstykkelse fra bifangede og strandede dyr. Målingerne foretages for, at analysere bestandenes ernæringsmæssige tilstand, og supplere indikatorerne populations trend og reproduktiv status (pregnancy rate).
Overvågningsprogrammet for 2021-2026 udvides for, at kunne indsamle flere marsvin til måling af spæklagstykkelse, pga. mangel på data ift. at kunne identificere trends og udvikle tærskelværdier. Der er i 2020 ekstraordinært bevilget yderligere midler til måling af spæklagstykkelse, da det har været muligt at indsamle flere dyr end sædvanligt.
Data fra overvågningen bliver afrapporteret årligt under det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Der er endnu ikke indsamlet data nok for spæklagstykkelse per art, alder, køn og område til at etablere grænser for GES, og dermed er vurdering af opnåelse af målsætningen pt. ikke mulig.
|
CCTV projektet
DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gennemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskefartøjer i det danske garnfiskeri. Projektets formål er at indsamle data på bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
|
CCTV projektet
DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gennemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskefartøjer i det danske garnfiskeri. Projektets formål er at indsamle data på bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
|
Fiskerikontrol
Fiskeristyrelsen indsamler oplysninger om bifangst af fugle, fra fiskernes logbøger, som led i den risikobaserede fiskerikontrol.
|
Fiskerikontrol
Fiskeristyrelsen indsamler oplysninger om bifangst af fugle, fra fiskernes logbøger, som led i den risikobaserede fiskerikontrol.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammensætningen på kommercielle fiskefartøjer. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammensætningen på kommercielle fiskefartøjer. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
DE,NL,SE |
DE,NL,SE |
DE,NL,SE |
DE,NL,SE |
DE,SE |
DE,SE |
DE,SE |
DE,NL,SE |
||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Monitoring details |
Data til vurdering af kriterie D1C5 (arternes habitats udstrækning og tilstand) er hentet fra overvågning ifm. kriterie D1C2 (populationstæthed) og D1C4 (udbredelsesområde).
|
Se Monitoring methods.
|
Se Monitoring methods
|
|||||||||||
Features |
Seals
|
Seals
|
Seals
|
Seals
|
Small toothed cetaceans
|
Small toothed cetaceans
|
Small toothed cetaceans
|
Small toothed cetaceans
|
Small toothed cetaceans
|
Seals
|
Small toothed cetaceans
|
Seals
|
Small toothed cetaceans
|
Seals
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D1C5 |
D1C2 |
D1C4 |
D1C3 |
D1C5 |
D1C2 |
D1C4 |
D1C3 |
D1C1 |
D1C1 |
D1C1 |
D1C1 |
D1C1 |
D1C1 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Blubber thickness |
Blubber thickness |
Blubber thickness |
Blubber thickness |
Blubber thickness |
|||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1979-9999 |
1979-9999 |
1979-9999 |
2015-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2011-9999 |
2015-9999 |
2010-9999 |
2010-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1995-9999 |
1995-9999 |
Monitoring frequency |
Other |
Other |
Other |
Continually |
Other |
Other |
Other |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M16_Artsovervaagning_af_saeler_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M16_Artsovervaagning_af_saeler_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M16_Artsovervaagning_af_saeler_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M31_Spaeklagets_tykkelse_hos_danske_marsvin_og_saeler_ver1.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M15_Artsovervaagning_af_marsvin_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M15_Artsovervaagning_af_marsvin_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M15_Artsovervaagning_af_marsvin_ver2.pdf |
The national monitoring program (NOVANA) is described (in Danish) at:
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M31_Spaeklagets_tykkelse_hos_danske_marsvin_og_saeler_ver1.pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua.
https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua.
https://www.aqua.dtu.dk/. |
Er beskrevet på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Er beskrevet på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, deres projekter.
Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, deres projekter.
Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Fiskerikontrollen varetager kvalitetssikring af indrapporterede bifangster.
|
Fiskerikontrollen varetager kvalitetssikring af indrapporterede bifangster.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
||||||
Data access |
||||||||||||||
Related indicator/name |
||||||||||||||
Contact |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
Miljøstyrelsen Fyn
lotkn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
lotkn@mst.dk
masjo@mst.dk |
References |