Member State report / Art11 / 2014-2020 / D10 / Denmark / Baltic Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D10 Litter |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | Baltic Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzriw/BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzrcq/BALDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name | MP_D10 |
MP_D10 |
|---|---|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme | ||
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
|
|
| Q4e - Programme ID | BALDK-D10 |
BALDK-D10 |
|
| Q4f - Programme description | Relevant monitoring on litter is already taking place. Experiences and data will be analysed to set up a programme covering seabed, water column and biota. Focus will be on state to be able to determine if litter-levels are reduced. |
Relevant monitoring on litter is already taking place. Experiences and data will be analysed to set up a programme covering seabed, water column and biota. Focus will be on state to be able to determine if litter-levels are reduced. |
|
| Q5e - Natural variability |
|
|
|
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity | Y |
Y |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | In addition to ongoing activities on collecting and analyzing marine litter, a marine litter programme will be established aiming at
- registrating litter along 4 coastal stretches at the North Sea/Skagerrak, Kattegat and (in the Baltic Sea).
- analysis of microplastics in several marine areas
- macro and microplastiks in fish stomachs
- data that may eventually be used for modelcalculations of distribution of marine litter |
In addition to ongoing activities on collecting and analyzing marine litter, a marine litter programme will be established aiming at
- registrating litter along 4 coastal stretches at the North Sea/Skagerrak, Kattegat and (in the Baltic Sea).
- analysis of microplastics in several marine areas
- macro and microplastiks in fish stomachs
- data that may eventually be used for modelcalculations of distribution of marine litter |
|
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | By2018 |
By2018 |
|
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015. |
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015. |
|
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target | DK_41_BAL DK_42_BAL DK_43_BAL |
DK_41_BAL DK_42_BAL DK_43_BAL |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator | DK_41_BAL DK_42_BAL DK_43_BAL |
DK_41_BAL DK_42_BAL DK_43_BAL |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData | N |
N |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods | N |
N |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity | Y |
Y |
| Q6c - Target updating | Y |
Y |
|
| Q6d - Description of programme for targets assessment | The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter. |
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter. |
|
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | By2018 |
By2018 |
|
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015. |
An extended programme is under development. The programme will use existing data and monitoring activities and add relevant elements. The programme will be in place from 2015. |
|
| Q7a - Relevant activities |
|
|
|
| Q7b - Description of monitoring of activities | The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter. |
The forthcoming programme will be able to deliver data that will be relevant for regionally coordinated OSPAR and HELCOM assessments on the occurence of marine litter. |
|
| Q7c - Relevant measures | |||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures | ||
| Q7d - Description of monitoring for measures | |||
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | By2014 |
By2014 |
|
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes |
|
|
|
| Reference sub-programme | Sub-programme ID | BALDK-D10-02_litter_seafloor |
BALDK-D10-03_litter_microplastic |
| Reference sub-programme | Sub-programme name | Litter - characteristics and abundance/volume |
Litter microparticles - abundance/volume |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID | BALDK-D10-02_litter_seafloor |
BALDK-D10-03_litter_microplastic |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name | Litter - characteristics and abundance/volume |
Litter microparticles - abundance/volume |
| Q4k - Monitoring purpose | Pressurse |
StateImpact Activities |
|
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions |
Baltic International Trawl Survey (BITS)
|
On the standard survey conducted with DTU Aqua’s scientific vessel “Havfisken” a sample of where approx. 100 marine fish were studied in relation to ingestion of microlitter, defined as litter smaller than 5 mm. The fish were caught on a trawl the 21-22 of November in the northern part of the Great Belt in Denmark. The study focused only on litter in the 0,5-5 mm size range. Approx. 30 % of examined herring and whiting from the Great Belt (Denmark) had ingested microlitter, most of which consisted of 0,5-4 mm fibres. The species investigated were whitting and herring to cover both the demerasal living fish and the pelagic. |
|
| Q5c - Features | Q5c - Habitats |
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Species list |
|
|
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features | ||
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
|
|
| Q9a - Elements |
|
||
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
|
|
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
|
|
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts | ||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input | ||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
|
|
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity | ||
| Q9b Parameters monitored (other) | Other | ||
| Q41 Spatial scope | EEZ |
TerritorialWaters |
|
| Q4j - Description of spatial scope | Geographic scope is dependant on the geographic scope of the BITS programme. |
The species investigated were whitting and herring to cover both the demerasal living fish and the pelagic fish. |
|
| Marine Unit IDs |
|
|
|
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date | 2010-9999 |
2013-2013 |
| Q9h - Temporal resolution of sampling |
|
|
|
| Q9c - Monitoring method | Technical details are described in the current version of the survey manual (ICES 2012:
Manual for the International Bottom Trawl Surveys. Series of ICES Survey Protocols. SISP 1-IBTS. 68 pp.
http://datras.ices.dk/Documents/Manuals/) or http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP1-IBTSVIII.pdf |
An report in Danish "Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt" DTU Aqua december 2013 (Analysis of marine litter in stomachs of herring and whiting in the northern part of the Great Belt.) |
|
| Q9d - Description of alteration to method | |||
| Q9e - Quality assurance |
|
||
| Q9f - Quality control | Unknown |
DelayedValidation |
|
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % | ||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples | 50 stations pr year. |
Only fish from 1 station were analysed.
91 fish were analysed 46 whitting (Merlangius merlangus) and 45 herring(Clupea harengus L.) |
| Q9i - Description of sample representivity | |||
| Q10a - Scale for aggregation of data |
|
|
|
| Q10b - Other scale for aggregation of data | |||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type | UnprocessedData |
ProcessedData |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism | LocationInternationalDC |
LocationNationalDC |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights | RestrictedSpecific |
RestrictedSpecific |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard | HabitatsBiotopes OceanographicFeatures |
SeaRegions SpeciesDistribution |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available | 2014-12 |
2014-10 |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency | Yearly |
Oneoff |
| Q10d - Description of data access | Via ICES- In addition aggregated data will be reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
Data is available and can be requested. In addition agregated data will be reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018 |
|
Descriptor |
D10 |
D10 |
D10 |
D10 |
D10 |
D10 |
D10 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet.
Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter:
affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber.
Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
|
Related targets |
|||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
|||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D10-01 |
DK-D10-02 |
DK-D10-03 |
DK-D10-04 |
DK-D10-05 |
DK-D10-06 |
DK-D10-07 |
Programme name |
Litter/micro-litter in biota - fulmars |
Litter/micro-litter in biota - other species |
Litter - characteristics and abundance/volume on coast |
Litter - characteristics and abundance/volume on seabed - trawl survey |
Litter - characteristics and abundance on seabed - lost fishing gear |
Litter micro-particles - abundance in sediment |
Litter micro-particles - abundance in water |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
|
|
|
|
|||
Programme description |
Mallemukkers indtag af marint affald, overvåges ud fra analyse af maveindholdet i dødfundne mallemukker. Mallemukken er valgt som indikatorart, da den lever på havet og søger føde på vandoverfladen, hvor mindre stykker af marint affald kan forveksles med dens normale føde. Indsamlingen af mallemukker foregår hovedsageligt på strandene i Skagensområdet, da der lever en stor bestand af mallemukker i Norske Rende.
For at sikre et så højt antal indsamlede fugle som muligt, søges indsamlingen af strandende mallemukker udvidet fra kun at foregå i Skagensområdet til også at dække områder langs den jyske vestkyst og den nordlige del af den jyske østkyst.
|
Mængden af makro- og mikroaffald i maveindholdet hos sild og torsk er blevet undersøgt i den foregående overvågningsperiode. Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
|
Marint affald udgør blandt andet pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske vestkyst. Andre faktorer som også spiller ind til problemet er et højt aktivitetsniveau fra bl.a. skibstrafik og fiskeri, udledning af spilde- og overfladevand fra europæiske floder til Nordsøen og vejr-forhold. Det nuværende program overvåger derfor to strande langs den jyske vestkyst (Nymindegab og Skagen), mens tre strande overvåges i Limfjorden (Langerak Strand), tæt ved København (Kofo-eds Enge) og Falster (Pomlenakke). På strandene opgøres mængderne, og sammensætningen indde-les efter ca. 170 forskellige affaldskategorier.
Overvågningen 2021-2026 af marint affald forsætter på en årlig basis, men udvides med en strand i Østersø området så i alt seks strande overvåges. Derudover vil overvågnings frekvensen blive øget fra tre til fire gange om året.
|
DTU Aqua gennemfører monitering af affald på havbunden forbindelse med forsøgsfiskeri under IBTS og BITS programmerne, som koordineres af ICES. Der er årligt i alt 4 togter med henholdsvis 2 togter i Nordsø/Skagerrak
og 2 togter i Østersøen.
|
Registreringen af tabte fiskeredskaber gennemføres under Fiskeristyrelsens fiskerikontrolkontor. Resultaterne bliver opgjort løbende i overvågnings perioden.
|
Forekomsten af mikroaffald i sedimenter blev i 2015 undersøgt på ti stationer i den danske del af Nordsøen. Men en systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i sedimenter er en nystartet overvågning, og er derfor kun foretaget en enkelt gang på fire udvalgte stationer i de indre danske farvande. Der etableres 8 tidsseriestationer med prøvetagning årligt i perioden 2022 til 2024. Disse stationer er placeret således, at både ikke-mikroaffald-belastede stationer samt stationer i mere belastede områder indgår.
|
Systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i vandsøjlens overfladelag er en nystartet aktivitet. Prøverne er hidtil indsamlet via en Ferrybox monteret på en færge sejlende igennem Kattegat og Skagerrak. Mikroaffaldet fra de indsamlede vandprøver inddeles i tre størrelsesfraktioner forud for den kemiske analyse.
Prøverne vil blive indsamlet to gange i programperioden og fremadrettet blive indsamlet f.eks. enten via Ferry Box monteret på færger, ’large-volumen filtration’ eller ved manta trawl4. Der forventes indsamling og analyse af mindst tre forskellige størrelsesfraktioner. Der lægges vægt på at overvågningen tilrettelægges med henblik på etablering af tidserier.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|||
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|||
Regional cooperation - countries involved |
|||||||
Regional cooperation - implementation level |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Common monitoring strategy |
Joint data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Monitoring details |
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
|
Fiskere er under den EUs Fælles Fiskeripolitik forpligtet til at indrapportere tabte fiskeredskaber til Fiskeristyrelsen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32009R1224
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/
|
Prøveindsamlingen koordineres med analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer i sedimenter. Forekomsten og identifikation af typen af mikroaffald i sedimentet analyseres ved at adskille mikroaffaldet fra det organiske materiale, og mikroaffaldet inddeles herefter i to størrelsesfraktioner. Herefter undersøges den kemiske sammensætning.
|
||||
Features |
Litter and micro-litter in species
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter and micro-litter in species
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
Micro-litter in the environment
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D10C3 |
D10C3 |
D10C1 |
D10C1 |
D10C1 |
D10C2 |
D10C2 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Number of items |
Antal |
Tabte fiske redskaber |
Antal partikler pr kg sediment |
|||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
2002-9999 |
2015-9999 |
2001-9999 |
2010-9999 |
2020-9999 |
2015-9999 |
2019-9999 |
Monitoring frequency |
Continually |
Unknown |
3-yearly |
2-yearly |
Continually |
Yearly |
Other |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden. |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M29_Marint_affald_ver1.pdf |
Technical details are described in the current version of the survey manual (ICES 2012:
Manual for the International Bottom Trawl Surveys. Series of ICES Survey Protocols. SISP 1-IBTS. 68 pp.
http://datras.ices.dk/Documents/Manuals/) or http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP1-IBTSVIII.pdf |
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/ |
Metoden er beskrevet i den relevante rapport på siden:
https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/ |
https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/ |
|
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
|||||||
Related indicator/name |
|||||||
Contact |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
kregn@mst.dk |
References |