As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.
As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.

Member State report / Art11 / 2014-2020 / D10 / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D10 Litter
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
Q4e - Programme ID
Q4f - Programme description
Q5e - Natural variability
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Q5f - Description of programme for GES assessment
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Q6c - Target updating
Q6d - Description of programme for targets assessment
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
Q7a - Relevant activities
Q7b - Description of monitoring of activities
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
Reference sub-programme Sub-programme ID
Reference sub-programme Sub-programme name
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Q4k - Monitoring purpose
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
Q5c - Features Q5c - Habitats
Q5c - Features Q5c - Species list
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
Q5c - Features Q5c - Pressures
Q9a - Elements
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
Q4j - Description of spatial scope
Marine Unit IDs
Q4h - Temporal scope Start date- End date
Q9h - Temporal resolution of sampling
Q9c - Monitoring method
Q9d - Description of alteration to method
Q9e - Quality assurance
Q9f - Quality control
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
Q9i - Description of sample representivity
Q10a - Scale for aggregation of data
Q10b - Other scale for aggregation of data
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Q10d - Description of data access
Descriptor
D10
D10
D10
D10
D10
D10
D10
Monitoring strategy description
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Marint affald er affald, som stammer fra bevidste og ubevidste handlinger fra erhvervs- og fritidsaktivi-teter på havet eller stranden, eller som tilføres havet via vandløb, spildevand, fra land eller luften. Affald i naturen kan være til gene for dyreliv og mennesker, og tilførslen samt de nuværende mængder i havmiljøet ønskes derfor reduceret. Marint affald består hovedsagelig af plastmateriale (70 - 90%) som kan opdeles i makroaffald, som er større end 5 mm, og mikroaffald, som er mindre end 5 mm. Mens større dyr (f.eks. sæler) kan indtage makroaffald, vil mikroaffald kunne indtages af både store og små dyr (f.eks. dyreplankton og muslinger), og begge fraktioner vil derved eventuelt kunne påvirke de marine fødekæder. Udover ved indtagelse påvirkes dyr også sundhedsmæssigt, når de bliver viklet ind i affaldsgenstande. Formålet med overvågningen af marint affald, er at give en løbende vurdering af forekomsten, således at der er grundlag for at kunne vurdere, om egenskaberne ved og mængderne af affald i havet er til skade for kyst- og havmiljøet. Den nuværende overvågning af marint affald består af syv overvågningsaktiviteter: affald i strandede mallemukker, marint affald langs strande, mikroaffald i sedimenter, mikroaffald i vandsøjlens overfladelag, affald i biota, affald på havbunden, tabte fiskeredskaber. Overvågningsaktiviteterne dækker tilsammen sammensætning, mængde og den rumlige fordeling af affald og mikroaffald samt havdyrs indtag af affald/mikroaffald. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt. Det skal dog bemærkes hvad angår mikroaffald sediment og vandsøjle, at teknologi og metode stadig er under udvikling.
Related targets
Coverage of targets
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related measures
Coverage of measures
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related monitoring programmes
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
  • DK-D10-01
  • DK-D10-02
  • DK-D10-03
  • DK-D10-04
  • DK-D10-05
  • DK-D10-06
  • DK-D10-07
Programme code
DK-D10-01
DK-D10-02
DK-D10-03
DK-D10-04
DK-D10-05
DK-D10-06
DK-D10-07
Programme name
Litter/micro-litter in biota - fulmars
Litter/micro-litter in biota - other species
Litter - characteristics and abundance/volume on coast
Litter - characteristics and abundance/volume on seabed - trawl survey
Litter - characteristics and abundance on seabed - lost fishing gear
Litter micro-particles - abundance in sediment
Litter micro-particles - abundance in water
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
  • ANSDK-D10-05_LITTER_fulmars
  • BALDK-D10-03_litter_microplastic
  • ANSDK-D10-04_LITTER_beach
  • ANSDK-D10-02-LITTER_seafloor
  • BALDK-D10-02_litter_seafloor
Programme description
Mallemukkers indtag af marint affald, overvåges ud fra analyse af maveindholdet i dødfundne mallemukker. Mallemukken er valgt som indikatorart, da den lever på havet og søger føde på vandoverfladen, hvor mindre stykker af marint affald kan forveksles med dens normale føde. Indsamlingen af mallemukker foregår hovedsageligt på strandene i Skagensområdet, da der lever en stor bestand af mallemukker i Norske Rende. For at sikre et så højt antal indsamlede fugle som muligt, søges indsamlingen af strandende mallemukker udvidet fra kun at foregå i Skagensområdet til også at dække områder langs den jyske vestkyst og den nordlige del af den jyske østkyst.
Mængden af makro- og mikroaffald i maveindholdet hos sild og torsk er blevet undersøgt i den foregående overvågningsperiode. Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
Marint affald udgør blandt andet pga. strømmæssige forhold især et problem på strandene langs den jyske vestkyst. Andre faktorer som også spiller ind til problemet er et højt aktivitetsniveau fra bl.a. skibstrafik og fiskeri, udledning af spilde- og overfladevand fra europæiske floder til Nordsøen og vejr-forhold. Det nuværende program overvåger derfor to strande langs den jyske vestkyst (Nymindegab og Skagen), mens tre strande overvåges i Limfjorden (Langerak Strand), tæt ved København (Kofo-eds Enge) og Falster (Pomlenakke). På strandene opgøres mængderne, og sammensætningen indde-les efter ca. 170 forskellige affaldskategorier. Overvågningen 2021-2026 af marint affald forsætter på en årlig basis, men udvides med en strand i Østersø området så i alt seks strande overvåges. Derudover vil overvågnings frekvensen blive øget fra tre til fire gange om året.
DTU Aqua gennemfører monitering af affald på havbunden forbindelse med forsøgsfiskeri under IBTS og BITS programmerne, som koordineres af ICES. Der er årligt i alt 4 togter med henholdsvis 2 togter i Nordsø/Skagerrak og 2 togter i Østersøen.
Registreringen af tabte fiskeredskaber gennemføres under Fiskeristyrelsens fiskerikontrolkontor. Resultaterne bliver opgjort løbende i overvågnings perioden.
Forekomsten af mikroaffald i sedimenter blev i 2015 undersøgt på ti stationer i den danske del af Nordsøen. Men en systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i sedimenter er en nystartet overvågning, og er derfor kun foretaget en enkelt gang på fire udvalgte stationer i de indre danske farvande. Der etableres 8 tidsseriestationer med prøvetagning årligt i perioden 2022 til 2024. Disse stationer er placeret således, at både ikke-mikroaffald-belastede stationer samt stationer i mere belastede områder indgår.
Systematisk indsamling og analysering af mængden og sammensætningen af mikroaffald i vandsøjlens overfladelag er en nystartet aktivitet. Prøverne er hidtil indsamlet via en Ferrybox monteret på en færge sejlende igennem Kattegat og Skagerrak. Mikroaffaldet fra de indsamlede vandprøver inddeles i tre størrelsesfraktioner forud for den kemiske analyse. Prøverne vil blive indsamlet to gange i programperioden og fremadrettet blive indsamlet f.eks. enten via Ferry Box monteret på færger, ’large-volumen filtration’ eller ved manta trawl4. Der forventes indsamling og analyse af mindst tre forskellige størrelsesfraktioner. Der lægges vægt på at overvågningen tilrettelægges med henblik på etablering af tidserier.
Monitoring purpose
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Common monitoring strategy
Joint data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
Fiskere er under den EUs Fælles Fiskeripolitik forpligtet til at indrapportere tabte fiskeredskaber til Fiskeristyrelsen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32009R1224 https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/
Prøveindsamlingen koordineres med analyseprogrammet for miljøfarlige stoffer i sedimenter. Forekomsten og identifikation af typen af mikroaffald i sedimentet analyseres ved at adskille mikroaffaldet fra det organiske materiale, og mikroaffaldet inddeles herefter i to størrelsesfraktioner. Herefter undersøges den kemiske sammensætning.
Features
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Litter and micro-litter in species
Litter and micro-litter in species
Litter in the environment
Litter in the environment
Litter in the environment
Micro-litter in the environment
Micro-litter in the environment
Elements
  • Artificial polymer materials
  • Other materials
  • Artificial polymer materials
  • Artificial polymer materials
  • Ceramics/pottery
  • Cloth/textile
  • Food waste
  • Glass/ceramics
  • Metal
  • Other materials
  • Paper/cardboard
  • Processed/worked wood
  • Rubber
  • Sanitary waste
  • Artificial polymer materials
  • Cloth/textile
  • Glass/ceramics
  • Metal
  • Paper/cardboard
  • Processed/worked wood
  • Rubber
  • Sanitary waste
  • Other materials
  • Artificial polymer materials
  • Artificial polymer materials
GES criteria
D10C3
D10C3
D10C1
D10C1
D10C1
D10C2
D10C2
Parameters
  • Mass
  • Other
  • Mass
  • Other
  • Amount on coastline
  • Amount on seabed
  • Other
  • Other
  • Amount on water surface
Parameter Other
Number of items
Antal
Tabte fiske redskaber
Antal partikler pr kg sediment
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Continental shelf (beyond EEZ)
  • Beyond MS Marine Waters
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL
Temporal scope (start date - end date)
2002-9999
2015-9999
2001-9999
2010-9999
2020-9999
2015-9999
2019-9999
Monitoring frequency
Continually
Unknown
3-yearly
2-yearly
Continually
Yearly
Other
Monitoring type
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
Monitoring method
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme (CEMP) Guidelines for Monitoring and Assessment of plastic particles in stomachs of fulmars in the North Sea area
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for monitoring beach litter
  • OSPAR CEMP Guidelines for monitoring marine litter washed ashore and/or deposited on coastlines (beach litter)
  • Other monitoring method
  • Guidance on Monitoring of Marine Litter in European Seas [note: to be updated with specific guidance for beaches, water, seabed and microlitter when available from TG Litter]
  • OSPAR CEMP Guidelines on Litter on the Seafloor
  • SISP 15 - Manual of the IBTS North Eastern Atlantic Surveys
  • SISP 7 - BITS Manual for the Baltic International Trawl Surveys
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Guidance on Monitoring of Marine Litter in European Seas [note: to be updated with specific guidance for beaches, water, seabed and microlitter when available from TG Litter]
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Det bliver i den kommende programperiode undersøgt om det er fordelagtigt at bruge andre indikator-organismer end sild og torsk eller evt. inddrage tilfældige forekomster (f.eks. strandinger af døde dyr) til overvågning af affald i biota. Det er hensigten at affald i biota overvåges min. to gange i programperioden.
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M29_Marint_affald_ver1.pdf
Technical details are described in the current version of the survey manual (ICES 2012: Manual for the International Bottom Trawl Surveys. Series of ICES Survey Protocols. SISP 1-IBTS. 68 pp. http://datras.ices.dk/Documents/Manuals/) or http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP1-IBTSVIII.pdf
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/indberetning-og-foering-af-logbog/tabte-redskaber/
Metoden er beskrevet i den relevante rapport på siden: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/
https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/hav-og-fjord/rapporter/
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
  • ANS-OSPAR-PLASTIC_FULMAR
  • DK-PLASTIC_FULMAR
  • BAL-HELCOM-BEACH_LITTER
  • DK-BEACH_LITTER
  • ANS-OSPAR-LITTER_SEAFLOOR
  • BAL-HELCOM-LITTER_SEAFLOOR
  • DK-MICROPLASTIC_SEDIMENT_INNER_WATERS
  • DK-MICROPLASTIC_SEDIMENT_NORTH_SEA
Contact
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
kregn@mst.dk
References