Member State report / Art11 / 2014-2020 / D11 / Denmark / Baltic Sea
| Report type | Member State report to Commission |
| MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
| Report due | 2014-10-15; 2020-10-15 |
| GES Descriptor | D11 Energy, incl. underwater noise |
| Member State | Denmark |
| Region/subregion | Baltic Sea |
| Reported by | Danish Nature Agency |
| Report date | 2014-10-15; 2020-10-19 |
| Report access |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-04_abundance_softbottomfauna.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzskw/BALDK-D06-03_abundance_softbottomflora.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzriw/BALDK-D03-05_mortal_fisheries_porpoise.xml
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/msfd_mp/baldk/envvdzrcq/BALDK-D01-18_habitats_mammals_porpoise.xml
|
2014 data
2020 data
| Monitoring programme | Monitoring programme name | MP_D11 |
MP_D11 |
|---|---|---|---|
| Monitoring programme | Reference existing programme | ||
| Monitoring programme | Marine Unit ID |
|
|
| Q4e - Programme ID | BALDK-D11 |
BALDK-D11 |
|
| Q4f - Programme description | Noise is primerely monitored and assessed in specifik activities/projects (EIA processes). Appropriate mitigation measures are implemented.
BIAS and BIAS+ projects will establish and implement standards and tools for the management of underwater noise in accordance with MSFD in the marine region of the Baltic Sea. The BIAS standards and tools will match the needs for management of underwater noise in accordance with the MSFD, be harmonised across the Baltic Sea region, and be valuable for future activities after the end of the project (link) |
Noise is primerely monitored and assessed in specifik activities/projects (EIA processes). Appropriate mitigation measures are implemented.
BIAS and BIAS+ projects will establish and implement standards and tools for the management of underwater noise in accordance with MSFD in the marine region of the Baltic Sea. The BIAS standards and tools will match the needs for management of underwater noise in accordance with the MSFD, be harmonised across the Baltic Sea region, and be valuable for future activities after the end of the project (link) |
|
| Q5e - Natural variability |
|
|
|
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate data | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Established methods | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate understanding of GES | N |
N |
| Q5d - Adequacy for assessment of GES | Q5d - Adequate capacity | Y |
Y |
| Q5f - Description of programme for GES assessment | BIAS and BIAS+ projects will establish and implement standards and tools for the management of underwater noise in accordance with MSFD in the marine region of the Baltic Sea. The BIAS standards and tools will match the needs for management of underwater noise in accordance with the MSFD, be harmonised across the Baltic Sea region, and be valuable for future activities after the end of the project (link) |
BIAS and BIAS+ projects will establish and implement standards and tools for the management of underwater noise in accordance with MSFD in the marine region of the Baltic Sea. The BIAS standards and tools will match the needs for management of underwater noise in accordance with the MSFD, be harmonised across the Baltic Sea region, and be valuable for future activities after the end of the project (link) |
|
| Q5g - Gap-filling date for GES assessment | By2018 |
By2018 |
|
| Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment | Results and experiences from BIAS and BIAS+ will be used to descide how monitoring should be set up towards 2018. |
Results and experiences from BIAS and BIAS+ will be used to descide how monitoring should be set up towards 2018. |
|
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Environmental target | DK_44_BAL |
DK_44_BAL |
| Q6a -Relevant targets | Q6a - Associated indicator | DK_44_BAL |
DK_44_BAL |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_SuitableData | N |
N |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6b_EstablishedMethods | N |
N |
| Q6b - Adequacy for assessment of targets | Q6d_AdequateCapacity | Y |
Y |
| Q6c - Target updating | Y |
Y |
|
| Q6d - Description of programme for targets assessment | The aim of the forthcoming programme is to provide data on key indicators for energy and introduction of underwater noise. The programme need to be able to assess variability, trends and distances from future targets. |
The aim of the forthcoming programme is to provide data on key indicators for energy and introduction of underwater noise. The programme need to be able to assess variability, trends and distances from future targets. |
|
| Q6e - Gap-filling date for targets assessment | By2018 |
By2018 |
|
| Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment | Results and experiences from BIAS and BIAS+ will be used to descide how monitoring should be set up towards 2018. |
Results and experiences from BIAS and BIAS+ will be used to descide how monitoring should be set up towards 2018. |
|
| Q7a - Relevant activities |
|
|
|
| Q7b - Description of monitoring of activities | Noise is primarily monitored and assessed in specifik activities/projects (EIA processes). Appropriate mitigation measures are implemented. |
Noise is primarily monitored and assessed in specifik activities/projects (EIA processes). Appropriate mitigation measures are implemented. |
|
| Q7c - Relevant measures | |||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate data | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Established methods | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate understanding of GES | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Adequate capacity | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses activities and pressures | ||
| Q7e - Adequacy for assessment of measures | Q7d - Addresses effectiveness of measures | ||
| Q7d - Description of monitoring for measures | |||
| Q7f - Gap-filling date for activities and measures | By2014 |
By2014 |
|
| Q8a - Links to existing Monitoring Programmes |
|
|
|
| Reference sub-programme | Sub-programme ID | BALDK-D11-01_noise_acute |
BALDK-D11-02_noise_diffuse |
| Reference sub-programme | Sub-programme name | Acute underwater noise - distribution, frequency and levels |
Diffuse underwater noise - distribution, frequency and levels |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme ID | BALDK-D11-01_noise_acute |
BALDK-D11-02_noise_diffuse |
| Q4g - Sub-programmes | Sub-programme name | Acute underwater noise - distribution, frequency and levels |
Diffuse underwater noise - distribution, frequency and levels |
| Q4k - Monitoring purpose | Pressurse Activities |
Pressurse Activities |
|
| Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions | Current discussion to have monitoring continue as part of HELCOM Coreset after EU LIFE project BIAS. |
Ongoing discussion to include monitoring program in HELCOM-Coreset. |
|
| Q5c - Features | Q5c - Habitats | ||
| Q5c - Features | Q5c - Species list | ||
| Q5c - Features | Q5c - Physical/Chemical features | ||
| Q5c - Features | Q5c - Pressures |
|
|
| Q9a - Elements |
|
|
|
| Q5a - GES criteria | Relevant GES criteria |
|
|
| Q5b - GES indicators | Relevant GES indicators |
|
|
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species distribution | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population size | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species population characteristics | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Species impacts | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat distribution | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat extent | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (physical-chemical) | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat condition (biological) | ||
| Q9b - Parameters monitored (state/impact) | Habitat impacts | ||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure input | ||
| Q9b - Parameters monitored (pressures) | Pressure output |
|
|
| Q9b - Parameters monitored (activity) | Activity |
|
|
| Q9b Parameters monitored (other) | Other | ||
| Q41 Spatial scope | WFD_CW TerritorialWaters EEZ |
TerritorialWaters EEZ |
|
| Q4j - Description of spatial scope | Part of common reporting system for the HELCOM area-within framework of EU-LIFE project BIAS. |
All marine waters deeper than 5 m, excluding narrow fiord systems such as Roskilde Fjord/Isseforden. |
|
| Marine Unit IDs |
|
|
|
| Q4h - Temporal scope | Start date- End date | 2016-2017 |
2014-2014 |
| Q9h - Temporal resolution of sampling |
|
|
|
| Q9c - Monitoring method | BIAS-project will provide framework for a database and reporting structure which can summarize activities geographically and temporally. Reports of activities to be included should be submitted by relevant authories/agencies, but this part has not been agreed upon. Activities to include has not been decided and spatial and temporal resolution of reporting has not been decided. |
According to standards developed within the EU-LIFE project BIAS. Underwater noise is monitored by recordings from fixed recording stations on the seabed. Two types of stations are used. Type I are placed close to sound sources (shipping lanes) and records source parameters. Type 2 stations are placed far from sound sources and serve to develop tranmission loss models. Based on source parameters, information about source activity (AIS data and VMS data) and transmission loss models the noise recordings are extended by modelling to cover the entire projact area. |
|
| Q9d - Description of alteration to method | |||
| Q9e - Quality assurance |
|
||
| Q9f - Quality control | OtherQC |
||
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - Proportion of area covered % | 100 |
90 |
| Q9g - Spatial resolution of sampling | Q9g - No. of samples | Does not involve sampling, but reporting of individual (pressure) activities. |
Semicontinuous recordings (30 minutes every full hour) on 4 stations. |
| Q9i - Description of sample representivity | |||
| Q10a - Scale for aggregation of data |
|
|
|
| Q10b - Other scale for aggregation of data | Common report for the Baltic Sea is the goal, but has not been agreed. |
||
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data type | DataProducts |
ProcessedData Simulated |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access mechanism | LocationNationalDC |
LocationInternationalDC |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data access rights | Open |
Open |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - INSPIRE standard | OceanographicFeatures SeaRegions SpeciesDistribution |
OceanographicFeatures SpeciesDistribution |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c Date data are available | 2016-12 |
2014-09 |
| Q10c - Access to monitoring data | Q10c - Data update frequency | Unknown |
Unknown |
| Q10d - Description of data access | Aggregated data will be reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment due in 2018. |
A full project report from the EU-LIFE project BIAS will be available. Processed data will be available through website and/or HELCOM. In addition aggregated data will be reported in the forthcoming MSFD art 8 initial assessment.. |
|
Descriptor |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
D11 |
|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
||||||
Coverage of targets |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related measures |
||||||
Coverage of measures |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-01 |
DK-D11-02 |
DK-D11-02 |
Programme name |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels |
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels |
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
|
|
Programme description |
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
|
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr.
JOMOPANS
Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
|
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr.
JOMOPANS
Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
||||||
Regional cooperation - implementation level |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Coordinated data collection |
Monitoring details |
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
|
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
|
||||
Features |
Military operations (subject to Article 2(2))
|
Research, survey and educational activities
|
Impulsive sound in water
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Continuous low frequency sound
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Military operations (subject to Article 2(2))
|
Research, survey and educational activities
|
Impulsive sound in water
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Continuous low frequency sound
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
|
Military operations (subject to Article 2(2))
|
Research, survey and educational activities
|
Impulsive sound in water
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Continuous low frequency sound
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
|
Military operations (subject to Article 2(2))
|
Research, survey and educational activities
|
Impulsive sound in water
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
Continuous low frequency sound
|
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
|
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D11C1 |
D11C1 |
D11C1 |
D11C1 |
D11C2 |
D11C2 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
2016-9999 |
2016-9999 |
2016-9999 |
2016-9999 |
2014-9999 |
2014-9999 |
Monitoring frequency |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf |
Quality control |
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
||||||
Related indicator/name |
||||||
Contact |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
cekan@mst.dk |
References |