Member State report / Art11 / 2020 / D11 / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D11 Energy, incl. underwater noise
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Environmental Protection Agency
Report date 2020-10-19
Report access

Descriptor
D11
D11
D11
D11
D11
D11
Monitoring strategy description
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Undervandsstøj stammer fra mange forskellige aktiviteter på havet. Nogle lyde er naturlige, såsom bølgesprøjt og dyrenes egne lyde, mens andre er menneskeskabte og kan forårsage direkte eller indirekte skader på havets dyreliv. Der skelnes mellem to støjindikatorer med en tilhørende overvågningsaktivitet: 1) impulsstøj 2) lavfrekvent vedvarende støj. Formålet med overvågningen af undervandsstøj er, at tilvejebringe grundlaget for, at undervandsstøj befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet negativt. Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved seks stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns,Horns Rev og Store Rev. Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related measures
Coverage of measures
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Related monitoring programmes
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
  • DK-D11-01
  • DK-D11-02
Programme code
DK-D11-01
DK-D11-01
DK-D11-01
DK-D11-01
DK-D11-02
DK-D11-02
Programme name
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels
Impulsive underwater noise - distribution, frequency and levels
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels
Continuous underwater noise - distribution, frequency and levels
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK-D11-01_NOISE_acute
  • BALDK-D11-01_noise_acute
  • ANSDK-D11-01_NOISE_acute
  • BALDK-D11-01_noise_acute
  • ANSDK-D11-01_NOISE_acute
  • BALDK-D11-01_noise_acute
  • ANSDK-D11-01_NOISE_acute
  • BALDK-D11-01_noise_acute
  • ANSDK-D11-02_NOISE_diffuse
  • BALDK-D11-02_noise_diffuse
  • ANSDK-D11-02_NOISE_diffuse
  • BALDK-D11-02_noise_diffuse
Programme description
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
Overvågning af impulsstøj sker ikke ved direkte overvågning, men ved indrapportering af aktiviteter der medfører impulsstøj. Indrapporteringen er opdelt i fem hovedkategorier: Pæleramning, eksplosioner, seismik med luftkanoner (airguns), sonar under 10 kHz og øvrig impulsstøj under 10 kHz. De relevante myndigheder, hvorunder de pågældende aktiviteter hører, er ansvarlige for at alle relevante aktiviteter indrapporteres til Miljøstyrelsen, samt at fastsætte retningslinjer for impulsstøj indrapporteringen, ved udførelse af aktiviteterne.forbindelse med tilladelser til aktiviteter, der kræver en miljøkonsekvensvurdering, skal den tilladelsesgivende myndighed stille vilkår om indrapportering af den støjende aktivitet. Den information der skal følge indrapporteringen er beskrevet - og skal følge anbe-falingerne - i den Tekniske Anvisning for impulsstøj.
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr. JOMOPANS Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
Lavfrekvent undervandsstøj overvåges på nuværende tidspunkt ved fem strategisk placerede stationer i områderne Lillebælt, Hjelm, Anholt, Stevns, Horns Rev og Store Rev.. Stationen er udstyret med en logger, som kan detektere støj fra såvel lavfrekvent undervandsstøj, som lyde fra forskellige havpattedyr. JOMOPANS Stationen i Horns Rev er etableret i 2019 i forbindelse med Danmarks deltagelses i EU Interreg-projektet JOMOPANS. Formålet med projektet, der løber i perioden 2018-2020, er at udvikle et fælles, koordineret overvågningsprogram for undervandstøj. JOMOPANS-projektet er støttet af EU Interreg Nordsøen og har deltagere fra samtlige Nordsølande. Projektet er sat til at slutte i udgangen af 2020, men det forventes at den endelige afrapportering finder sted i første halvdel af 2021.
Monitoring purpose
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
  • HELCOM
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Coordinated data collection
Monitoring details
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
På hver station udlægges en autonom optageenhed, der programmeres og serviceres således, at der opnås gennemgående tidsserier. Dataserierne for den lavfrekvente undervandsstøj kommer fra skibstrafik og fordeling af støj bestemmes og angives ved forskellige percentil niveauer.
Features
Military operations (subject to Article 2(2))
Research, survey and educational activities
Impulsive sound in water
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
Continuous low frequency sound
Input of anthropogenic sound (impulsive, continuous)
Elements
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Not Applicable
  • Continuous sound (1/3 octave frequency band centred on 125 Hz)
  • Continuous sound (1/3 octave frequency band centred on 2000 Hz)
  • Continuous sound (1/3 octave frequency band centred on 63 Hz)
  • Not Applicable
GES criteria
D11C1
D11C1
D11C1
D11C1
D11C2
D11C2
Parameters
  • Duration
  • Level of sound
  • Duration
  • Level of sound
  • Duration
  • Level of sound
  • Duration
  • Level of sound
  • Underwater sound level
  • Underwater sound level
Parameter Other
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
Temporal scope (start date - end date)
2016-9999
2016-9999
2016-9999
2016-9999
2014-9999
2014-9999
Monitoring frequency
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Monitoring type
  • Administrative data collection
  • Numerical modelling
  • Administrative data collection
  • Numerical modelling
  • Administrative data collection
  • Numerical modelling
  • Administrative data collection
  • Numerical modelling
  • Numerical modelling
  • Other
  • Numerical modelling
  • Other
Monitoring method
  • Guidance on monitoring impulsive underwater noise
  • OSPAR CEMP Guidelines for Monitoring and Assessment of loud, low and mid-frequency impulsive sound sources in the OSPAR Maritime Region
  • Other monitoring method
  • Guidance on monitoring impulsive underwater noise
  • OSPAR CEMP Guidelines for Monitoring and Assessment of loud, low and mid-frequency impulsive sound sources in the OSPAR Maritime Region
  • Other monitoring method
  • Guidance on monitoring impulsive underwater noise
  • OSPAR CEMP Guidelines for Monitoring and Assessment of loud, low and mid-frequency impulsive sound sources in the OSPAR Maritime Region
  • Other monitoring method
  • Guidance on monitoring impulsive underwater noise
  • OSPAR CEMP Guidelines for Monitoring and Assessment of loud, low and mid-frequency impulsive sound sources in the OSPAR Maritime Region
  • Other monitoring method
  • Guidance on monitoring continuous underwater noise
  • HELCOM Guidelines for monitoring continuous noise
  • Other monitoring method
  • Guidance on monitoring continuous underwater noise
  • HELCOM Guidelines for monitoring continuous noise
  • Other monitoring method
Monitoring method other
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/rks.au.dk/Fagdatacentre/Marin/TA/TA_M33_Indrapportering_af_impulsstoej_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/MarintFagdatacenter/TekniskeAnvisninger2011_2015/TA_M32_Kontinuerlig_unvervandsstoej_ver1.pdf
Quality control
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af kosulenten efter metoderne beskrevet i de nationale tekniske anvisninger.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM. I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data Acess at the new established Underwater database at ICES/HELCOM. I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
cekan@mst.dk
cekan@mst.dk
cekan@mst.dk
cekan@mst.dk
cekan@mst.dk
cekan@mst.dk
References