As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.
As part of EEA's ongoing security and identity management improvements, we are currently migrating the system to Entra ID authentication.
We kindly ask all users to start using Entra ID credentials when logging in to the system. 

Please note that LDAP authentication will be phased out and disabled by the end of August 2026. We encourage you to verify that you can successfully access the system and that your account and permissions function as expected after Entra ID login. Should you encounter any issues or require assistance during this transition, please contact Laszlo Cseh at laszlo.cseh@eaudeweb.ro Thank you for your cooperation and support.

Member State report / Art11 / 2014-2020 / D4 / Denmark / Baltic Sea

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2014-10-15; 2020-10-15
GES Descriptor D4 Food webs/D1 Ecosystems
Member State Denmark
Region/subregion Baltic Sea
Reported by Danish Nature Agency
Report date 2014-10-15; 2020-10-19
Report access
2014 data
2020 data
Monitoring programme Monitoring programme name
Monitoring programme Reference existing programme
Monitoring programme Marine Unit ID
Q4e - Programme ID
Q4f - Programme description
Q5e - Natural variability
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate data
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Established methods
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate understanding of GES
Q5d - Adequacy for assessment of GES Q5d - Adequate capacity
Q5f - Description of programme for GES assessment
Q5g - Gap-filling date for GES assessment
Q5h - Plans to implement monitoring for GES assessment
Q6a -Relevant targets Q6a - Environmental target
Q6a -Relevant targets Q6a - Associated indicator
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_SuitableData
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6b_EstablishedMethods
Q6b - Adequacy for assessment of targets Q6d_AdequateCapacity
Q6c - Target updating
Q6d - Description of programme for targets assessment
Q6e - Gap-filling date for targets assessment
Q6f - Plans to implement monitoring for targets assessment
Q7a - Relevant activities
Q7b - Description of monitoring of activities
Q7c - Relevant measures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate data
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Established methods
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate understanding of GES
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Adequate capacity
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses activities and pressures
Q7e - Adequacy for assessment of measures Q7d - Addresses effectiveness of measures
Q7d - Description of monitoring for measures
Q7f - Gap-filling date for activities and measures
Q8a - Links to existing Monitoring Programmes
Reference sub-programme Sub-programme ID
Reference sub-programme Sub-programme name
Q4g - Sub-programmes Sub-programme ID
Q4g - Sub-programmes Sub-programme name
Q4k - Monitoring purpose
Q4l - Links of monitoring programmes of other Directives and Conventions
Q5c - Features Q5c - Habitats
Q5c - Features Q5c - Species list
Q5c - Features Q5c - Physical/Chemical features
Q5c - Features Q5c - Pressures
Q9a - Elements
Q5a - GES criteria Relevant GES criteria
Q5b - GES indicators Relevant GES indicators
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population size
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species population characteristics
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Species impacts
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat distribution
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat extent
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (physical-chemical)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat condition (biological)
Q9b - Parameters monitored (state/impact) Habitat impacts
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure input
Q9b - Parameters monitored (pressures) Pressure output
Q9b - Parameters monitored (activity) Activity
Q9b Parameters monitored (other) Other
Q41 Spatial scope
Q4j - Description of spatial scope
Marine Unit IDs
Q4h - Temporal scope Start date- End date
Q9h - Temporal resolution of sampling
Q9c - Monitoring method
Q9d - Description of alteration to method
Q9e - Quality assurance
Q9f - Quality control
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - Proportion of area covered %
Q9g - Spatial resolution of sampling Q9g - No. of samples
Q9i - Description of sample representivity
Q10a - Scale for aggregation of data
Q10b - Other scale for aggregation of data
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data type
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access mechanism
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data access rights
Q10c - Access to monitoring data Q10c - INSPIRE standard
Q10c - Access to monitoring data Q10c Date data are available
Q10c - Access to monitoring data Q10c - Data update frequency
Q10d - Description of data access
Descriptor
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
D4/D1
Monitoring strategy description
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
  • DK-D04-01
  • Dk-D04-02
Programme code
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
DK-D04-01
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Dk-D04-02
Programme name
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Foodwebs - biodiversity, abundance
Update type
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
New programme
Old programme codes
Programme description
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6. Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna. I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
Monitoring purpose
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
Other policies and conventions
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Birds Directive
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
Regional cooperation - coordinating body
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • BARCON
  • OSPAR
  • Other
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
  • OSPAR
Regional cooperation - countries involved
Regional cooperation - implementation level
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Monitoring details
Features
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Coastal ecosystems
Shelf ecosystems
Elements
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
  • Apex predators
  • Deposit-feeders
  • Filter-feeders
  • Fish community
  • Planktivores
  • Primary producers
  • Secondary producers
GES criteria
D4C1
D4C1
D4C2
D4C2
D4C3
D4C3
D4C4
D4C4
D4C1
D4C1
D4C2
D4C2
D4C3
D4C3
D4C4
D4C4
Parameters
  • Other
  • Other
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Size distribution
  • Size distribution
  • Productivity
  • Primary production
  • Productivity
  • Other
  • Other
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Size distribution
  • Size distribution
  • Productivity
  • Productivity
Parameter Other
Number of species
Number of species
Number of species
Number of species
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
Marine reporting units
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • DK-TOTAL-part-ANS
Temporal scope (start date - end date)
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
1983-9999
2020-2021
2020-2021
2020-2021
2020-2021
2020-2021
2020-2021
2020-2021
2020-2021
Monitoring frequency
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Other
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Yearly
Monitoring type
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling coastal
  • In-situ sampling offshore
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
  • Ecological modelling
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede.
Quality control
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’. For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer: 1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa 2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa. 3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret. Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
  • DK-TOTAL-BALANCE
  • DK-TOTAL-DIVERSITET
Contact
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk mihje@mst.dk
References