Member State report / Art11 / 2020 / D4 / Denmark / Baltic Sea
Report type | Member State report to Commission |
MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
Report due | 2020-10-15 |
GES Descriptor | D4 Food webs/D1 Ecosystems |
Member State | Denmark |
Region/subregion | Baltic Sea |
Reported by | Environmental Protection Agency |
Report date | 2020-10-19 |
Report access |
Descriptor |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
D4/D1 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Monitoring strategy description |
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Havets fødenet inkluderer alle økosystemets organismer og beskriver relationerne herimellem. En or-ganismes placering i en fødekæde er udtrykt ved dens trofiske niveau. Et eksempel på de trofiske ni-veauer i en marin fødekæde er: Første trofiske niveau - primærproducent f.eks. fytoplankton, andet trofiske niveau - zooplankton, tredje trofiske niveau – småfisk, f.eks. sild, og fjerde trofiske niveau - marsvin. Organismerne i fødenettet har indflydelse på hinanden, og udsving i forekomsten af nogle arter vil påvirke andre. Et sundt fødenet er karakteriseret ved, at der henover de trofiske niveauer er en naturlig balance, og en sådan balance er ofte understøttet af en høj biodiversitet. Overvågningsprogrammet for havets fødenet skal tilvejebringe grundlaget for en løbende vurdering af miljøtilstanden, så det kan vurderes om alle kendte elementer i havets fødenet er til stede og forekom-mer med normal tæthed og diversitet samt er på niveauer, som sikrer en stabil artstæthed og oprethol-delse af arternes fulde reproduktionsevne. Havets fødenet skal ses som en samlende deskriptor, der sætter flere af havstrategidirektivets deskriptorer i relation til hinanden og giver et integreret helheds-perspektiv af havets økosystem. Således omfatter overvågningsprogrammet for havets fødenet den overvågning, som udføres i relation til en række andre deskriptorer.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
||||||||||||||||
Coverage of targets |
||||||||||||||||
Related measures |
||||||||||||||||
Coverage of measures |
||||||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
DK-D04-01 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Dk-D04-02 |
Programme name |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Foodwebs - biodiversity, abundance |
Update type |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
New programme |
Old programme codes |
||||||||||||||||
Programme description |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet i de indrapporterede subprograms for D1, D3 og D6.
Under blandt andet havstrategi-, vandramme- og habitatdirektivet udføres der under NOVANA overvågningen flere aktivere, der indgår i estimering af udbredelsesområde, habitatets udstrækning og tilstand og bestandsestimering for havfugle, havpattedyr, fisk, plankton og bundfauna.
I regi af EU's fælles fiskeripolitik og dataindsamlingsforordningen indsamler Fiskeristyrelsen og DTU Aqua data fra diverse projekter, videnskabelige togter og årlige surveys, der benyttes til vurdering af landstal fra fiskeriet, artsfordeling, relativ populationstæthed og bestandsestimering af erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Udredningsprojekt omkring ENA-modellen
I OSPAR er et regionalt pilotprojekt under udvikling, der vil implementere en fødenets-model (ENA-modellen; Ecological Network Analysis) for økosystemer i Kattegat og Doggerbanke i 2020. Det er planlagt, at modellen vil omfatte artsgrupperne fytoplankton, zooplankton, bundfauna og fisk, og sand-synligvis også pattedyr og fugle i det omfang data er tilgængelige. For Danmarks vedkommende vil det marine fagdatacenter (MFDC), ved Aarhus Universitet stå for datalevering- og dataevaluering til projektet. Det forventes, at projektet vil resultere i: 1) en redegørelse for det danske datagrundlag på tværs af de trofiske niveauer og eventuelle mangler i forhold til overvågningsprogrammet, 2) en vurdering af ENA-modellens relevans i forhold til de danske havområder og 3) en redegørelse for eventuelle alternative anvendelser af de aggregerede data i forhold til at beskrive havets fødenet. Hvis pilotprojektet giver succesfulde resultater, er der mulighed for at fortsætte projektet i 2021.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - countries involved |
||||||||||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Monitoring details |
||||||||||||||||
Features |
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Coastal ecosystems
|
Shelf ecosystems
|
Elements |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
GES criteria |
D4C1 |
D4C1 |
D4C2 |
D4C2 |
D4C3 |
D4C3 |
D4C4 |
D4C4 |
D4C1 |
D4C1 |
D4C2 |
D4C2 |
D4C3 |
D4C3 |
D4C4 |
D4C4 |
Parameters |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parameter Other |
Number of species |
Number of species |
Number of species |
Number of species |
||||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
1983-9999 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
2020-2021 |
Monitoring frequency |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Other |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Yearly |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
Overvågningsprogrammet for havets fødenet er baseret på overvågningen af de enkelte komponenter, som indgår i fødenettet og som er beskrevet under Deskriptor 1, 3 og 6. Relevante overvågningsmetoder og manualer er angivet under disse. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
ENA-model projektet er et indledende projekt, der skal undersøge brugen af økologiske modeller i sammenhæng af havstrategiens deskriptor 4: Havets fødenet. Der kan således ikke henvises til konkrete overvågningsmetoder, da de endnu ikke er udarbejdede. |
Quality control |
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
For de aktiviteter, som Fiskeristyrelsen og DTU Aqua gennemfører, foretages kvalitettssikringen hhv. af disse parter. Alt data som indsamles bliver indtastet og gemt i hhv. DTU Aqua og Fiskeristyrelsens databaser.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
I Danmark kvalitetssikres størstedelen af de danske overvågningsdata i den nationale database (VanDa) ved tre kvalitetssikringsniveauer:
1. Elektronisk kontrol – den automatiske kontrol alle indtastninger undergår, når der registreres data i VanDa
2. Faglig kontrol – automatisk/manuel vurdering af data og data serier i VanDa.
3. Fagdatacenter kontrol – manuel vurdering af data og dataserier udført af fagdatacentret.
Hvis data ikke indrapporteres til den nationale database kvalitetssikres data af konsulenten, der udfører overvågningsopgaven, samt MFVM efter metoderne beskrevet i nationale tekniske anvisninger eller internationale guidelines.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
Data access |
||||||||||||||||
Related indicator/name |
||||||||||||||||
Contact |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
mihje@mst.dk |
References |