Member State report / Art11 / 2020 / D1-R / Baltic
Report type | Member State report to Commission |
MSFD Article | Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates) |
Report due | 2020-10-15 |
GES Descriptor | D1 Reptiles |
Region/subregion | Baltic |
Member state |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
DK |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Report Access |
||||||||||||
Descriptor |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
D1.3 |
Monitoring strategy description |
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet.
I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter.
Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand.
Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
|
Coverage of GES criteria |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Adequate monitoring is in place by July 2020 |
Gaps and plans |
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
|
Related targets |
||||||||||||
Coverage of targets |
||||||||||||
Related measures |
||||||||||||
Coverage of measures |
||||||||||||
Related monitoring programmes |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Programme code |
DK-D01.3-01 |
DK-D01.3-02 |
DK-D01.3-03 |
DK-D01.3-04 |
DK-D01.3-05 |
DK-D01.3-06 |
DK-D01.3-07 |
DK-D01.3-08 |
DK-D01.3-09 |
DK-D01.3-10 |
DK-D01.3-11 |
DK-D01.3-12 |
Programme name |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey IBTS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey BITS |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey CODS_Q4 |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey FFS |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning |
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - CCTV projektet |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Nøglefiskerprojektet |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - DTU Aqua Fiskepleje.dk |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - DCV |
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - NOVANA |
Update type |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
New programme |
New programme |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Modified from 2014 |
Old programme codes |
|
|
|
|
||||||||
Programme description |
IBTS - International Bottom Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
|
BITS - Baltic International Trawl Survey
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
|
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak
Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
|
Observatørture
DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
|
Fiskerikontrollen
Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
|
Fiskerikontrol med kameraovervågning
I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
|
CCTV projektet
DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gen-nemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskerifartøjer i det danske garnfiskeri. Projektet kan potentielt bidrage med data på utilsigtet bifangst af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, men er målrettet bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
|
Nøglefiskerprojektet
Siden 2002 har DTU Aqua samarbejdet med frivillige fritidsfiskere (nøglefiskere) om at registrere fangstsammensætningen i garn og ruser langs de danske kyster og fjorde. Nøglefiskerne registrere alle deres fangster til artsniveau og længdemåler til nærmeste cm. Siden 2005 har nøglefiskerprojektet kørt som et overvågningsprogram. Data fra nøglefiskerprojektet gør det muligt at vurdere fordelingen og den relative populationstæthed af de kystnære fiskearter.
|
DTU Aqua Fiskepleje.dk
Fiskepleje.dk, under DTU Aqua, foretager jævnlige fiskeundersøgelser, hvor den lokale tæthed af bl.a. laks, ål og ørred opgøres i vandløb. Overvåningsaktiviteter herunder har relevans for havstrategien eftersom den også omfatter fisk, der tilbringer en del af livet i havet, men som gyder i ferskvandssyste-mer.
|
Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
DVC er involveret i bestandsundersøgelser af vildlaks i forskellige vandløb, og overvågningsaktiviteter herunder har relevans for havstrategien eftersom laks tilbringer en del af livet i havet. Laksebestande i Danmark opdeles i de stammer der tilhører den atlantiske region (vender ud mod Nordsøen) og den kontinentale region (der vender ud mod Østersøområdet).
|
NOVANA
Ikke erhvervsmæssigt udnyttede fisk der overvåges under vandramme- og habitatdirektivet [1,2] og som er relevante i havstrategisammenhæng, er de fisk, der tilbringer en del af livet i havet, men som gyder i ferskvandssystemer. Denne overvågning omfatter forskellige arter af lampretter, snæbel og maj- og stavsild. Bestandsopgørelsen for disse arter foretages ved elfiskeri i udvalgte undersøgelses-områder i ferskvandssystemer.
|
Monitoring purpose |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Other policies and conventions |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Regional cooperation - coordinating body |
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
Regional cooperation - countries involved |
|
|
|
|||||||||
Regional cooperation - implementation level |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Joint data collection |
Common monitoring strategy |
Coordinated data collection |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Agreed data collection methods |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Common monitoring strategy |
Monitoring details |
In-situ sampling river/creek
|
In-situ sampling river/creek
|
In-situ sampling river/creek
|
|||||||||
Coastal fish |
|
|
|
|
||||||||
Pelagic shelf fish |
|
|
|
|
|
|
||||||
Demersal shelf fish |
|
|
|
|
|
|
|
|||||
Deep-sea fish |
|
|
|
|||||||||
Species affected by incidental by-catch |
|
|||||||||||
Spatial scope |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Marine reporting units |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temporal scope (start date - end date) |
1983-9999 |
1988-9999 |
2008-9999 |
2004-9999 |
1995-9999 |
1983-9999 |
2020-2022 |
2010-9999 |
2005-9999 |
2000-9999 |
2000-9999 |
1987-9999 |
Monitoring frequency |
6-monthly |
6-monthly |
Yearly |
Yearly |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Continually |
Other |
Other |
Other |
Monitoring type |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Monitoring method other |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf
https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf |
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency.
https://www.aqua.dtu.dk/.
https://fiskeristyrelsen.dk/ |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Overvågningsguidelines er beskrevet I Nøglefiskerrapporterne, som udkommer hvert tredje år. Denne guideline kan tilgås på DTU Aquas hjemmeside: https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/. |
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DCV.
https://vildlaks.dk/the-foundation/ |
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V10_ArtsovervaagningMajStavsild.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V11_snaebel_2_2013.pdf
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V18_fisk_version_6.pdf |
Quality control |
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
|
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af indsamling af fiskeriafhængige data. Det er personale fra DTU Aqua med ansvar for en given aktivitet, at data kvalitetssikres. Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, for deres projekter.
Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, for deres projekter.
Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
|
Det er DCV som står for kvalitetssikringen af de data, der indsamles i forbindelse med lokale lakseundersøgelser. Nærmere beskrivelse af kvalitetssikringen kan tilgås ved kontakt til DCV. DVC har desuden et tæt samarbejde med DTU Aqua fiskepleje, som har faglige ekspertise ift. kvalitetssikring af fiskedata.
https://vildlaks.dk/the-foundation/
|
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
|
Data management |
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
|
|||||||||||
Data access |
||||||||||||
Related indicator/name |
||||||||||||
Contact |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Fiskeristyrelsen
mail@fiskeristyrelsen.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
DTU Aqua
aqua@aqua.dtu.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
dcv@vildlaks.dk
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
Miljøstyrelsen
masjo@mst.dk
kregn@mst.dk |
References |