Member State report / Art11 / 2020 / D1-R / Baltic

Report type Member State report to Commission
MSFD Article Art. 11 Monitoring programmes (and Art. 17 updates)
Report due 2020-10-15
GES Descriptor D1 Reptiles
Region/subregion Baltic

Member state
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Descriptor
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
D1.3
Monitoring strategy description
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Formålet med overvågningen af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt er at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tæt-heden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. I de danske havområder forekommer omkring 200 fiskearter, hvoraf ca. halvdelen er almindeligt hjemmehørende. En stor andel af disse arter er ikke udsat for et målrettet fiskeri, hvorved de kan betegnes som fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Da alle arterne udfylder vigtige funktioner i de marine fødenet, som byttedyr og rovdyr er havets miljøtilstand afhængig af en naturlig forekomst og udbredelse af disse arter. Havstrategien har især fokus på de arter, som er følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte presfaktorer. Kendetegnende for disse arter er, at de ofte har en lang livscyklus. Det vil sige, at de vokser langsomt og bliver kønsmodne i en sen alder, og dermed er tilpasset til at leve længe. Det gælder eksempelvis for hajer, rokker, lange og havtaske. Arterne kan blive genstand for utilsigtet bifangst, hvis de opholder sig de samme steder og er af samme størrelse som de arter, der fiskes efter. Påvirk-ninger af arternes levesteder som følge af f.eks. fysiske forstyrrelser, eutrofiering m.m. kan også have indflydelse på arternes tilstand. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af, om indsatsprogrammets foranstaltninger har haft effekt på opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand.
Coverage of GES criteria
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Adequate monitoring is in place by July 2020
Gaps and plans
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Overvågningsprogrammet er tilstrækkeligt.
Related targets
Coverage of targets
Related measures
Coverage of measures
Related monitoring programmes
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
  • DK-D01.3-01
  • DK-D01.3-02
  • DK-D01.3-03
  • DK-D01.3-04
  • DK-D01.3-05
  • DK-D01.3-06
  • DK-D01.3-07
  • DK-D01.3-08
  • DK-D01.3-09
  • DK-D01.3-10
  • DK-D01.3-11
  • DK-D01.3-12
Programme code
DK-D01.3-01
DK-D01.3-02
DK-D01.3-03
DK-D01.3-04
DK-D01.3-05
DK-D01.3-06
DK-D01.3-07
DK-D01.3-08
DK-D01.3-09
DK-D01.3-10
DK-D01.3-11
DK-D01.3-12
Programme name
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey IBTS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey BITS
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey CODS_Q4
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Survey FFS
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Observatørture
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrollen
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - Fiskerikontrol med kameraovervågning
Mobile species - mortality/injury rates from fisheries (targeted and/or incidental) - CCTV projektet
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - Nøglefiskerprojektet
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - DTU Aqua Fiskepleje.dk
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - DCV
Mobile species - distribution, abundance and/or biomass - NOVANA
Update type
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
New programme
New programme
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Modified from 2014
Old programme codes
  • ANSDK_D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-07a_abund_fish_offshore_demersal
  • BALDK-D01-14_population_fish_demersal
  • ANSDK-D01-08_abund_fish_commerical
  • BALDK-D01-08_abundance_fish_commercial
  • ANSDK-D01-05_abundance_fish_coastal
  • ANSDK-D03-08_mortal_fish_coastal
  • BALDK-D01-05_abundance_fish_coastal
  • BALDK-D03-08_mortal_fish_coastal
Programme description
IBTS - International Bottom Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande I Nordsøen. IBTS finder sted to gange årligt i 1. kvartal i februar (IBTS 1) og i 3. kvartal i august (IBTS). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD og sildelarver overvåges ved brug af et MIK net (Midwater Ringnet). IBTS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen IBTSWG og data anvendes af arbejdsgrupperne WGNSSK og HAWG til assessment og rådgivning.
BITS - Baltic International Trawl Survey Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af kommercielt udnyttede fiskebestande i Kattegat, Bælthavet og Østersøen, med særlig fokus på målarterne torsk, skrubbe, rødspætte, brisling og sild. BITS udføres to gange om året i 1. kvartal i marts (BITS 1) og i 4. kvartal i november (BITS 4). Under dette survey bundtrawles der ved faste lokaliteter og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles der hydrografiske data med CTD, plankton/zooplankton med WP2 net og fiskeæg/fiskelarver med Bongo net. BITS er internationalt koordineret igennem ICES arbejdsgruppen WGBIFS, og data anvendes af arbejdsgruppen WGBFAS til assessment og rådgivning.
CODS_Q4 - Cod survey in 3aS Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af torsk i Kattegat, i supplering til BITS. CODS_Q4 finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
FFS - Flatfish survey in the Kattegat and Skagerrak Dette survey har til formål, at monitere udbredelsen, bestandsstørrelserne og den årlige rekruttering af tunge og rødspætte i Kattegat og Skagerrak. FFS finder sted i 4. kvartal. Under dette survey benyttes et finmasket trawl net (70 mm), og alle fangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Desuden indsamles også hydrografiske data med CTD. CODS_Q4 koordineres imellem Danmark og Sverige og ICES arbejdsgruppen WGBFAS anvender data til assessment og rådgivning.
Observatørture DTU Aqua foretager årligt omkring 200 observatørture, hvor observatører registrerer fangstsammen-sætningen på kommercielle fiskefartøjer. Allefangsterne registreres til art og længde, og yderligere biologiske parametre måles for udvalgte arter (længde, alder, køn, seksuel modenhed). Således indsamles der også data for mindre udbredte fiskearter, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt. Data fra de videnskabelige observatørture giver information om omfanget af udsmid af erhvervsmæssigt udnyttede arter, hvilket bidrager til en mere eksakt vurdering af fiskeridødeligheden for nogle arter af fisk, der udnyttes erhvervsmæssigt. Derudover registreres bifangst af havpattedyr, fugle, fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt og marint affald indsamles og registreres.
Fiskerikontrollen Fiskerikontrollen fører kontrol med det erhvervsmæssige fiskeri ved fysisk kontrol til havs, i havn, ved landing, under transport af fisk og hos opkøbere af fisk. Endvidere foretages der administrativ kontrol af faretøjer og opkøberes indberettede oplysninger. For kvoterede fiskearter er erhvervsfiskere pålagt en landingsforpligtigelse og skal derfor bringe deres fangster i land. Fiskerikontrollen laver på det grundlag en opgørelse af de samlede landinger på artsniveau. Udviklingen i landingstal giver for nogle arter indblik i bestandsudviklingen og anvendes i alle tilfælde, hvor en bestandsmodel er opsat for en fiskebestand.
Fiskerikontrol med kameraovervågning I forbindelse med forhandlingerne om 2020 fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat blev det aftalt, at Danmark gennemfører et projekt med elektronisk monitorering i hovedparten af bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang videomateriale fra projektet vil blive brugt i relation til biologiske undersøgelser, men vil potentielt kunne bidrage til en bedre vurdering af fiskeri-dødeligheden for nogle fiskearter. Projektet gennemføres for perioden 2020-2022 og en eventuel forlængelse eller udvidelse af projektet er på nuværende tidspunkt uafklaret.
CCTV projektet DTU Aqua har siden 2018, for kontoret for Fiskeri i Miljø- og Fødevareministeriets departement, gen-nemført projektarbejde med CCTV (Closed-Circuit TeleVision system) kameraovervågning installeret om bord på fiskerifartøjer i det danske garnfiskeri. Projektet kan potentielt bidrage med data på utilsigtet bifangst af fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, men er målrettet bifangst af havpattedyr og havfugle. Der er dog ikke tale om en systematisk overvågning, da kun visse flådesegmenter er dækket og de involverede fiskere deltager på projekt basis imod kvotekompensation.
Nøglefiskerprojektet Siden 2002 har DTU Aqua samarbejdet med frivillige fritidsfiskere (nøglefiskere) om at registrere fangstsammensætningen i garn og ruser langs de danske kyster og fjorde. Nøglefiskerne registrere alle deres fangster til artsniveau og længdemåler til nærmeste cm. Siden 2005 har nøglefiskerprojektet kørt som et overvågningsprogram. Data fra nøglefiskerprojektet gør det muligt at vurdere fordelingen og den relative populationstæthed af de kystnære fiskearter.
DTU Aqua Fiskepleje.dk Fiskepleje.dk, under DTU Aqua, foretager jævnlige fiskeundersøgelser, hvor den lokale tæthed af bl.a. laks, ål og ørred opgøres i vandløb. Overvåningsaktiviteter herunder har relevans for havstrategien eftersom den også omfatter fisk, der tilbringer en del af livet i havet, men som gyder i ferskvandssyste-mer.
Danmarks Center for Vildlaks (DCV) DVC er involveret i bestandsundersøgelser af vildlaks i forskellige vandløb, og overvågningsaktiviteter herunder har relevans for havstrategien eftersom laks tilbringer en del af livet i havet. Laksebestande i Danmark opdeles i de stammer der tilhører den atlantiske region (vender ud mod Nordsøen) og den kontinentale region (der vender ud mod Østersøområdet).
NOVANA Ikke erhvervsmæssigt udnyttede fisk der overvåges under vandramme- og habitatdirektivet [1,2] og som er relevante i havstrategisammenhæng, er de fisk, der tilbringer en del af livet i havet, men som gyder i ferskvandssystemer. Denne overvågning omfatter forskellige arter af lampretter, snæbel og maj- og stavsild. Bestandsopgørelsen for disse arter foretages ved elfiskeri i udvalgte undersøgelses-områder i ferskvandssystemer.
Monitoring purpose
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures at source
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Human activities causing the pressures
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Human activities causing the pressures
  • Human activities causing the pressures
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
  • Pressures in the marine environment
  • Effectiveness of measures
  • Environmental state and impacts
Other policies and conventions
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • HELCOM Monitoring programmes
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Data Collection Framework Multi-Annual Plan (Common Fisheries Policy)
  • Habitats Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
  • HELCOM Monitoring programmes
  • Habitats Directive
  • OSPAR Coordinated Environmental Monitoring Programme
  • Water Framework Directive
Regional cooperation - coordinating body
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • Other
  • HELCOM
  • OSPAR
  • Other
  • Other
Regional cooperation - countries involved
  • DE
  • DK
  • FR
  • NL
  • SE
  • UK
  • DE
  • DK
  • EE
  • LT
  • LV
  • PL
  • SE
  • DK
  • SE
Regional cooperation - implementation level
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Joint data collection
Common monitoring strategy
Coordinated data collection
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Agreed data collection methods
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Common monitoring strategy
Monitoring details
In-situ sampling river/creek
In-situ sampling river/creek
In-situ sampling river/creek
Coastal fish
  • Abramis brama
  • Alosa fallax
  • Anguilla anguilla
  • Chelon labrosus
  • Ciliata mustela
  • Ctenolabrus rupestris
  • Esox lucius
  • Gadus morhua
  • Gasterosteus aculeatus
  • Gobius niger
  • Neogobius melanostomus
  • Osmerus eperlanus
  • Platichthys flesus
  • Pollachius pollachius
  • Rutilus rutilus
  • Salmo salar
  • Sander lucioperca
  • Scophthalmus maximus [Psetta maxima]
  • Spinachia spinachia
  • Symphodus melops
  • Syngnathus acus
  • Zoarces viviparus
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Anguilla anguilla
  • Salmo salar
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • D1C5
  • Abundance (number of individuals)
  • Breeding success
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Extent
  • Salmo salar
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • D1C5
  • Abundance (number of individuals)
  • Breeding success
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Extent
  • Alosa fallax
  • Lampetra fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • D1C5
  • Abundance (number of individuals)
  • Breeding success
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Extent
Pelagic shelf fish
  • Alosa fallax
  • Clupea harengus
  • Cyclopterus lumpus
  • Engraulis encrasicolus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Alosa fallax
  • Belone belone
  • Clupea harengus
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Salmo trutta trutta
  • Sardina pilchardus
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Alosa fallax
  • Belone belone
  • Clupea harengus
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Salmo trutta trutta
  • Sardina pilchardus
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Alosa fallax
  • Belone belone
  • Clupea harengus
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Salmo trutta trutta
  • Sardina pilchardus
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Alosa fallax
  • Belone belone
  • Clupea harengus
  • Cyclopterus lumpus
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Galeorhinus galeus
  • Lamna nasus
  • Salmo salar
  • Salmo trutta trutta
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • D1C1
  • D1C2
  • D1C3
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Alosa fallax
  • Belone belone
  • Clupea harengus
  • Dicentrarchus labrax
  • Engraulis encrasicolus
  • Galeorhinus galeus
  • Lamna nasus
  • Salmo salar
  • Salmo trutta trutta
  • Sarda sarda
  • Sardina pilchardus
  • Scomber scombrus
  • Sprattus sprattus
  • Squalus acanthias
  • Thunnus alalunga
  • D1C1
  • D1C2
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
Demersal shelf fish
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Argentina silus
  • Arnoglossus laterna
  • Brosme brosme
  • Buglossidium luteum
  • Callionymus lyra
  • Callionymus maculatus
  • Chelidonichthys cuculus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Echiichthys vipera
  • Enchelyopus cimbrius
  • Gadiculus argenteus
  • Gadus morhua
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Liparis liparis
  • Lophius piscatorius
  • Lumpenus lampretaeformis
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus variegatus
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus asterias
  • Mustelus mustelus
  • Myoxocephalus scorpius
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Zeus faber
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina sphyraena
  • Arnoglossus laterna
  • Buglossidium luteum
  • Callionymus lyra
  • Callionymus maculatus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Dicentrarchus labrax
  • Enchelyopus cimbrius
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Gaidropsarus macrophthalmus
  • Gaidropsarus vulgaris
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Lumpenus lampretaeformis
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Myoxocephalus quadricornis
  • Perca fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Squalus acanthias
  • Taurulus bubalis
  • Trachinus draco
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Zoarces viviparus
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina sphyraena
  • Arnoglossus laterna
  • Buglossidium luteum
  • Callionymus lyra
  • Callionymus maculatus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Dicentrarchus labrax
  • Enchelyopus cimbrius
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Gaidropsarus macrophthalmus
  • Gaidropsarus vulgaris
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Lumpenus lampretaeformis
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Myoxocephalus quadricornis
  • Perca fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Squalus acanthias
  • Taurulus bubalis
  • Trachinus draco
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Zoarces viviparus
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Age distribution
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina sphyraena
  • Arnoglossus laterna
  • Buglossidium luteum
  • Callionymus lyra
  • Callionymus maculatus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Dicentrarchus labrax
  • Enchelyopus cimbrius
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadus morhua
  • Gaidropsarus macrophthalmus
  • Gaidropsarus vulgaris
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Lumpenus lampretaeformis
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microstomus kitt
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Myoxocephalus quadricornis
  • Perca fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Squalus acanthias
  • Taurulus bubalis
  • Trachinus draco
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Zoarces viviparus
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Age distribution
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Acipenser sturio
  • Brosme brosme
  • Buglossidium luteum
  • Callionymus lyra
  • Callionymus maculatus
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chimaera monstrosa
  • Conger conger
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Echiichthys vipera
  • Enchelyopus cimbrius
  • Etmopterus spinax
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadiculus argenteus
  • Gadus morhua
  • Gaidropsarus macrophthalmus
  • Gaidropsarus vulgaris
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Helicolenus dactylopterus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Limanda limanda
  • Liparis liparis
  • Lumpenus lampretaeformis
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Microchirus variegatus
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus asterias
  • Mustelus mustelus
  • Myoxocephalus quadricornis
  • Myoxocephalus scorpius
  • Perca fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Squalus acanthias
  • Taurulus bubalis
  • Trachinus draco
  • Trachurus trachurus
  • Trisopterus luscus
  • Zeus faber
  • Zoarces viviparus
  • D1C1
  • D1C2
  • D1C3
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Acipenser sturio
  • Amblyraja radiata
  • Anarhichas lupus
  • Anguilla anguilla
  • Argentina silus
  • Argentina sphyraena
  • Arnoglossus laterna
  • Brosme brosme
  • Callionymus lyra
  • Chelidonichthys lucerna
  • Chimaera monstrosa
  • Conger conger
  • Dicentrarchus labrax
  • Dipturus batis
  • Echiichthys vipera
  • Etmopterus spinax
  • Eutrigla gurnardus
  • Gadiculus argenteus
  • Gadus morhua
  • Galeorhinus galeus
  • Glyptocephalus cynoglossus
  • Hippoglossus hippoglossus
  • Limanda limanda
  • Lophius piscatorius
  • Melanogrammus aeglefinus
  • Merlangius merlangus
  • Merluccius merluccius
  • Micromesistius poutassou
  • Microstomus kitt
  • Molva dypterygia
  • Molva molva
  • Mullus surmuletus
  • Mustelus asterias
  • Myoxocephalus quadricornis
  • Perca fluviatilis
  • Petromyzon marinus
  • Phycis blennoides
  • Platichthys flesus
  • Pleuronectes platessa
  • Pollachius pollachius
  • Pollachius virens
  • Raja clavata
  • Raja montagui
  • Scophthalmus maximus
  • Scophthalmus rhombus
  • Scyliorhinus canicula
  • Solea solea (sin. vulgaris)
  • Squalus acanthias
  • Trachinus draco
  • Trachurus trachurus
  • Zeus faber
  • Zoarces viviparus
  • D1C1
  • D1C2
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Gadus morhua
  • D1C1
  • D1C2
  • D1C3
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Length
Deep-sea fish
  • Helicolenus dactylopterus
  • Phycis blennoides
  • D1C2
  • D1C3
  • D1C4
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Distribution (pattern)
  • Distribution (range)
  • Distribution (spatial)
  • Chimaera monstrosa
  • Etmopterus spinax
  • Helicolenus dactylopterus
  • Phycis blennoides
  • Xiphias gladius
  • D1C1
  • D1C2
  • D1C3
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
  • Length
  • Chimaera monstrosa
  • Etmopterus spinax
  • Phycis blennoides
  • Xiphias gladius
  • D1C1
  • D1C2
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
  • Abundance (number of individuals)
  • Biomass
Species affected by incidental by-catch
  • Not Applicable
  • D1C1
  • Mortality (weight/volume; number of individuals)
Spatial scope
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • EEZ (or similar)
  • Coastal waters (WFD)
  • Transitional waters (WFD)
  • Transitional waters (WFD)
  • Transitional waters (WFD)
Marine reporting units
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.1
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1-INNER
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-KA
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_07
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.7
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • ANS-DK-KA-INNER
  • ANS-DK-L2.2.7-INNER
  • BAL-DK-BB-INNER
  • BAL-DK-BS-INNER
  • BAL-DK-SEA_001-INNER
  • BAL-DK-SEA_002-INNER
  • BAL-DK-SEA_003-INNER
  • BAL-DK-SEA_06-INNER
  • BAL-DK-SEA_07-INNER
  • BAL-DK-SEA_09-INNER
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • ANS-DK-KA
  • ANS-DK-L2.2.1
  • ANS-DK-L2.2.5
  • ANS-DK-L2.2.7
  • ANS-DK-OSPAR-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL
  • ANS-DK-TOTAL-WO_coast
  • BAL-DK-BB
  • BAL-DK-BS
  • BAL-DK-HELCOM-KATTEGAT
  • BAL-DK-HELCOM-OSTERSO
  • BAL-DK-HELCOM-STRAITS
  • BAL-DK-HELCOM-TOTAL
  • BAL-DK-SEA_001
  • BAL-DK-SEA_002
  • BAL-DK-SEA_003
  • BAL-DK-SEA_004
  • BAL-DK-SEA_005
  • BAL-DK-SEA_006
  • BAL-DK-SEA_007
  • BAL-DK-SEA_05
  • BAL-DK-SEA_06
  • BAL-DK-SEA_07
  • BAL-DK-SEA_09
  • BAL-DK-TOTAL
  • BAL-DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-ANS-ICES
  • DK-BAL-EAST-ICES
  • DK-BAL-WEST-ICES
  • DK-TOTAL
  • DK-TOTAL-WO_coast
  • DK-TOTAL-part-ANS
  • DK-TOTAL-part-BAL
Temporal scope (start date - end date)
1983-9999
1988-9999
2008-9999
2004-9999
1995-9999
1983-9999
2020-2022
2010-9999
2005-9999
2000-9999
2000-9999
1987-9999
Monitoring frequency
6-monthly
6-monthly
Yearly
Yearly
Continually
Continually
Continually
Continually
Continually
Other
Other
Other
Monitoring type
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • In-situ sampling offshore
  • Administrative data collection
  • In-situ sampling land/beach
  • In-situ sampling offshore
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • Remote surveillance
  • In-situ sampling coastal
  • Other
  • Other
  • Other
Monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • HELCOM Guidelines for coastal fish monitoring
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
  • Other monitoring method
Monitoring method other
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%2010%20-%20Manual%20for%20the%20International%20Bottom%20Trawl%20Surveys%20-%20Revision%20IX.pdf https://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20(SISP)/SISP%202%20MIK2.pdf
http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/ICES%20Survey%20Protocols%20%28SISP%29/SISP%207%20-%20Manual%20for%20the%20Baltic%20International%20Trawl%20Surveys%20%28BITS%29.pdf
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Er beskrevet i Fiskerikontrollens årsrapporter og på Fiskeristyrelsens hjemmeside. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua or the Danish Fisheries Agency. https://www.aqua.dtu.dk/. https://fiskeristyrelsen.dk/
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Overvågningsguidelines er beskrevet I Nøglefiskerrapporterne, som udkommer hvert tredje år. Denne guideline kan tilgås på DTU Aquas hjemmeside: https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DTU Aqua. https://www.aqua.dtu.dk/.
Link to particular guideline/protocols is not available, but can be accessed on request to DCV. https://vildlaks.dk/the-foundation/
https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V08_Lampretter_version_2_2014_final.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V10_ArtsovervaagningMajStavsild.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V11_snaebel_2_2013.pdf https://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/V18_fisk_version_6.pdf
Quality control
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af de standard moniteringstogter som der gennemføres. Det er altid personale fra DTU Aqua der deltager på togterne og kvalitetssikre data. Alt data indsamlet på togterne bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Fiskeristyrelsen er hovedansvarlig for kvalitetssikring af de data, som indrapporteres af fiskerne i deres logbøger og landingstal i havne. Dette kvalitetsikres til dels ved, at Fiskerikontrollen fører fysisk kontrol til havs, i havne, og landing, og under transport af fisk og hos opkøbere af fisk.
Kvalitetssikring af data fra projektet er endnu ikke afklaret, men Fiskeristyrelsen vil have ansvaret for, at data gennemgår en fornøden kvalitetssikring.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af indsamling af fiskeriafhængige data. Det er personale fra DTU Aqua med ansvar for en given aktivitet, at data kvalitetssikres. Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, for deres projekter. Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
DTU Aqua deltager i internationale arbejdsgrupper omkring kvalitetssikring og ensretning af metoder for indsamling af fiskeriafhængige data. DTU Aqua har ansvar for en fornøden grad af kvalitetssikring, for deres projekter. Alt data indsamlet bliver indtastet og gemt i DTU Aquas databaser.
Det er DCV som står for kvalitetssikringen af de data, der indsamles i forbindelse med lokale lakseundersøgelser. Nærmere beskrivelse af kvalitetssikringen kan tilgås ved kontakt til DCV. DVC har desuden et tæt samarbejde med DTU Aqua fiskepleje, som har faglige ekspertise ift. kvalitetssikring af fiskedata. https://vildlaks.dk/the-foundation/
I forbindelse med håndtering af naturdata er der defineret en kvalitetssikringsprocedure, der omfatter selve indtastnings- og redigeringsprocessen. Det videre forløb i forbindelse med godkendelse af data på kommunalt, regionalt og fagdatacenter niveau understøttes også af systemet. Nærmere oplysninger herom findes i www.naturdata.dk under ’Vejledninger’ og ’Kvalitetssikringsflow’.
Data management
I Danmark udvikles der lige nu en ny national database, som har til formål at samle og opbevare data fra vandmiljøovervågningen – herunder også overvågningen under havstrategien. Databasen forventes færdigudviklet i første halvår 2021. Efter en kvalitetssikring vil data blive gjort offentligt tilgængelige.
Data access
Related indicator/name
Contact
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Fiskeristyrelsen mail@fiskeristyrelsen.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
DTU Aqua aqua@aqua.dtu.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Danmarks Center for Vildlaks (DCV) dcv@vildlaks.dk Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
Miljøstyrelsen masjo@mst.dk kregn@mst.dk
References