Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Das Monitoring der Biodiversität von marinen Säugetieren erfasst im Wesentlichen Abundanz, Verteilung und weitere ausgewählte biologische Parameter der drei regelmäßig im Hoheitsgebiet vorkommenden Säugetierarten (Seehund, Kegelrobbe, Schweinswal). Das Monitoring erfasst somit hauptsächlich Zustände ihrer Populationen und Habitatansprüche. Erfasst und bewertet werden die Arten auch unter der FFH-RL sowie durch Übereinkommen im Meeresbereich der Nordsee. Durch die Erfassungen und Auswertungen (Abundanzen, Phänologien, Trends) können Statusänderungen und Auswirkungen von (neuen) Belastungen und Maßnahmen aufgezeigt und gegenüber natürlichen Schwankungen abgegrenzt werden. Damit sind auch Rückschlüsse auf Habitatebene möglich. Durch die Erfassung der Säugetierarten in ihren verschiedenen, z.T. saisonalen Lebensräumen (Nahrungs-, Fortpflanzungs- und Ruhegebieten) wird das Monitoringprogramm eine Bewertung auf Artebene erlauben und damit zur Bewertung von Habitaten beitragen. Dies ermöglicht auch die Beurteilung der Wirksamkeit der Maßnahmen sowie der Erreichung der entsprechenden deutschen Umweltziele. Ein risikobasierter Ansatz wird nicht angewendet.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

Formålet med overvågningen af havpattedyr er, at skabe vidensgrundlag for en løbende vurdering af tilstanden, så det kan vurderes om biodiversiteten opretholdes, og om tætheden er på et niveau svarende til det naturlige under de givne fysiske, geografiske og klimatiske forhold i havmiljøet. Overvågningsprogrammet for havpattedyr fokuserer på de tre almindeligt hjemmehørende arter: Spættet sæl, gråsæl og marsvin. I Danmark underinddeles disse havpattedyr i genetisk og forvalt-ningsmæssigt adskilte bestande. Blandt marsvin findes tre bestande: Nordsøbestanden, Bælthavsbestanden og Østersøbestanden. For spættet sæl findes fire bestande fordelt i den vestlige Østersø, Limfjorden, Kattegat og i Vadehavet, og for gråsæl findes der to bestande i hhv. Nordsøregionen og Østersøregionen. Sæler og marsvin befinder sig øverst i de marine fødekæder og har en stor betydning for fødenettets struktur og funktion. Dermed er de gode indikatorer for flere tilstandselementer i havmiljøet, idet begge artsgrupper er sårbare overfor menneskeskabte påvirkninger så som miljøfarlige stoffer, eutrofiering, bifangst og undervandsstøj. Begge sælarter er listet i habitatdirektivets bilag II og V, mens marsvin er listet i bilag II og IV, og dermed skal beskyttes, da arterne er på udpegningsgrundlaget i udvalgte Natura-2000 områder. Derfor er alle tre arter omfattet af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Overvågningsprogrammet har til formål at sikre, at miljøtilstanden, som den er defineret i basisanalysen for Danmarks Havstrategi II, løbende kan følges i de danske havområder. Overvågningsprogrammet og basisanalyserne skal sammen danne grundlag for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Overvågningen vil endvidere føre til en vurdering af indsatsprogrammets foranstaltninger i forhold til opnåelse eller opretholdelse af god miljøtilstand. Overvågningsprogrammet er således tilrettelagt for at vurdere fremskridt i forhold til GES, miljømål og indsatser.

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

El descriptor 1.Biodiversidad- Mamíferos marinos y tortugas marinas, se evaluará mediante una estrategia de seguimiento con los siguientes objetivos principales: •Proporcionar datos que permitan la evaluación del estado ambiental de los cetáceos y las tortugas marinas en cada una de las demarcaciones marinas. La evaluación de este descriptor se basa en tres criterios ambientales primarios, D1C1, D1C2 y D1C3 y dos criterios secundarios, D1C4 Y D1C5 relacionados con las capturas accidentales, la abundancia de la población, las características demográficas, la distribución de la población y el estado de su hábitat. •Evaluar el cumplimiento de los objetivos ambientales y el programa de medidas relacionadas con el mamíferos y tortugas marinas. Asimismo, se pretende obtener la información necesaria para evaluar los principales impactos y presiones en relación con las poblaciones de aves marinas. Los mamíferos marinos y las tortugas han sido seleccionados como indicadores del estado del medio marino por su papel como depredadores apicales en los ecosistemas marinos, su capacidad de biomagnificar las sustancias que incorporan del medio ambiente (incluyendo las tóxicas como los contaminantes orgánicos), su estrategia reproductiva y larga vida que hace que sus poblaciones sean más vulnerables y sensibles a presiones antrópicas junto con el hecho de que son especies carismáticas con un alto interés para el público. Tanto los cetáceos (la presencia de focas en aguas españolas está limitada a ejemplares desplazados de sus áreas de distribución más septentrionales) como las tortugas, están presentes con un número elevado de especies en aguas españolas. Por ello, se ha llevado a cabo una selección de aquellas unidades de gestión (UGs) que se considera pueden actuar como indicadoras del Buen Estado Ambiental (BEA), en base a varios criterios, incluyendo la información disponible, representatividad de diferentes nichos ecológicos, identificación de amenazas en las que se pueden relacionar los impactos con la abundancia total de la población, etc. Los programas incluidos en esta estrategia de seguimiento siguen las recomendaciones de ICES, OSPAR y el Convenio de Barcelona en cuanto a los indicadores y metodología a aplicar, siendo comunes para varios países. Está compuesta por 5 programas: •MT-1 Mamíferos y tortugas marinos costeros y MT-2 Mamíferos y tortugas marinos oceánicos se centran en la monitorización de la abundancia ya que, siguiendo la recomendación de ICES a

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en trois sous-programmes : 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en trois sous-programmes : 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en trois sous-programmes : 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Le programme de surveillance « Mammifères marins - Tortues marines » définit la surveillance nécessaire à l'évaluation permanente de l'état écologique des eaux marines et à la mise à jour périodique des objectifs environnementaux (OE) au titre du descripteur 1 « Biodiversité » pour les composantes « Mammifères marins » et « Tortues marines » et du descripteur 4 « Réseaux trophiques ». Ce programme de surveillance a pour objectif d'acquérir des données permettant à la fois : - d'évaluer l'état écologique des populations de mammifères marins et de tortues marines (abondance, caractéristiques démographiques, distribution spatiale, utilisation de l'habitat) - d'évaluer l'impact des pressions auxquelles les populations sont soumises - d'appréhender la structure et le fonctionnement des écosystèmes marins et du réseau trophique. Ce programme est structuré en cinq sous-programmes : 1 – Populations côtières de cétacés (suivi de l'état écologique des groupes côtiers de grands dauphins, principalement sédentaires, et de la population de marsouins communs, mobiles, mais dont la quasi-totalité du cycle de vie est côtière), 2 – Populations de phoques gris et veaux-marins (suivi de l'état écologique des groupes ou colonies de phoques gris et de phoques veaux-marins présents sur les côtes françaises), 3 – Mammifères marins et tortues marines au large (suivi de l'abondance et de la répartition spatiale des populations de mammifères marins et de tortues marines au large), 4 – Echouage des mammifères marins et des tortues marines (suivi des échouages de mammifères marins et de tortues marines sur le littoral français afin d'évaluer leur état écologique, ainsi que de caractériser les effets des pressions anthropiques sur les populations) et 5 – Interactions entre les activités humaines, les mammifères marins et les tortues marines (observation et suivi des interactions in situ entre les activités humaines en mer et les mammifères marins/tortues marines pour caractériser en particulier l'état des populations au regard des pressions telles que captures accidentelles par les engins de pêche, dérangement lié au whale watching, impact du bruit et risques de collision).

Considerando os resultados da atualização da avaliação inicial e as metas estabelecidas, bem como as medidas constantes no Programa de Medidas definido no 1º ciclo de implementação da DQEM, identificaram-se como relevantes para a definição dos programas de monitorização os Eixos Estratégicos I “Monitorizar os elementos avaliados como não estando em BEA”, II “Monitorizar a eficácia das medidas”, III “Monitorizar descritores considerados como estando em risco de não atingir o BEA”e IV “Aumentar o grau de confiança da avaliação”. Eixo I: na atualização da avaliação inicial quatro espécies (Delphinus delphis, Phocoena phocoena, Tursiops truncatus, Baleaenoptera acutorostrata) foram avaliadas como não atingindo o BEA no Continente, tendo sido definidas metas para melhoria do BEA focadas na diminuição da captura acessória de cetáceos a qual será monitorizada através de um programa específico; Eixo II: no 1º ciclo foram definidas, as medidas Medmamíferos (diminuição da captura acessória) e HOME.SIC (criação de um sítio de interesse comunitário), no Continente e Madeira, respetivamente. Eixo III: as pressões consideradas relevantes em águas nacionais incluem a captura acidental em artes de pesca, abalroamentos, perturbação resultante da atividade de observação de cetáceos, ruído e poluição (e.g. plásticos, contaminantes). Com o objetivo de monitorizar e limitar o impacto destas pressões foram definidas um conjunto de metas nas três subdivisões (ABIPT-T1-D1Cont, ABIPT-T1-D11Cont, ABIPT-T2-D11Cont, D1-AZO-MM-M1; D1-AZO-MM-M2, Meta-Azo18, Meta-Azo19, D11-AZO-M1, AMAPT-T007-D1MAD) e adotados, em concordância programas de monitorização, destacando-se no âmbito do D1 a monitorização da captura ocasional em diferentes artes e zonas de pesca e a informação recolhida através das redes de arrojamento e programas de observação de pesca dirigidos na RAA; no âmbito do D8 a análise de contaminantes em cetáceos; e no âmbito do D11 a monitorização do ruído impulsivo e contínuo. Os resultados de projetos em curso focados na avaliação da exposição e impacte destas pressões, serão considerados no âmbito do programa PT-AZO-CONT-MO-D1-DadosAdicionais; Eixo IV: a necessidade de aumentar o esforço de monitorização por forma a caracterizar e avaliar os critérios estabelecidos pela Decisão 2017/848/CE foi reconhecida nas três subdivisões tendo sido adotadas metas do tipo operacional com esse objetivo tanto no Continente como nos Açores e Madeira (ABIPT-T3-D1Cont, Meta-Azo17, AMAPT-T013-D1

Considerando os resultados da atualização da avaliação inicial e as metas estabelecidas, bem como as medidas constantes no Programa de Medidas definido no 1º ciclo de implementação da DQEM, identificaram-se como relevantes para a definição dos programas de monitorização os Eixos Estratégicos I “Monitorizar os elementos avaliados como não estando em BEA”, II “Monitorizar a eficácia das medidas”, III “Monitorizar descritores considerados como estando em risco de não atingir o BEA”e IV “Aumentar o grau de confiança da avaliação”. Eixo I: na atualização da avaliação inicial quatro espécies (Delphinus delphis, Phocoena phocoena, Tursiops truncatus, Baleaenoptera acutorostrata) foram avaliadas como não atingindo o BEA no Continente, tendo sido definidas metas para melhoria do BEA focadas na diminuição da captura acessória de cetáceos a qual será monitorizada através de um programa específico; Eixo II: no 1º ciclo foram definidas, as medidas Medmamíferos (diminuição da captura acessória) e HOME.SIC (criação de um sítio de interesse comunitário), no Continente e Madeira, respetivamente. Eixo III: as pressões consideradas relevantes em águas nacionais incluem a captura acidental em artes de pesca, abalroamentos, perturbação resultante da atividade de observação de cetáceos, ruído e poluição (e.g. plásticos, contaminantes). Com o objetivo de monitorizar e limitar o impacto destas pressões foram definidas um conjunto de metas nas três subdivisões (ABIPT-T1-D1Cont, ABIPT-T1-D11Cont, ABIPT-T2-D11Cont, D1-AZO-MM-M1; D1-AZO-MM-M2, Meta-Azo18, Meta-Azo19, D11-AZO-M1, AMAPT-T007-D1MAD) e adotados, em concordância programas de monitorização, destacando-se no âmbito do D1 a monitorização da captura ocasional em diferentes artes e zonas de pesca e a informação recolhida através das redes de arrojamento e programas de observação de pesca dirigidos na RAA; no âmbito do D8 a análise de contaminantes em cetáceos; e no âmbito do D11 a monitorização do ruído impulsivo e contínuo. Os resultados de projetos em curso focados na avaliação da exposição e impacte destas pressões, serão considerados no âmbito do programa PT-AZO-CONT-MO-D1-DadosAdicionais; Eixo IV: a necessidade de aumentar o esforço de monitorização por forma a caracterizar e avaliar os critérios estabelecidos pela Decisão 2017/848/CE foi reconhecida nas três subdivisões tendo sido adotadas metas do tipo operacional com esse objetivo tanto no Continente como nos Açores e Madeira (ABIPT-T3-D1Cont, Meta-Azo17, AMAPT-T013-D1

Considerando os resultados da atualização da avaliação inicial e as metas estabelecidas, bem como as medidas constantes no Programa de Medidas definido no 1º ciclo de implementação da DQEM, identificaram-se como relevantes para a definição dos programas de monitorização os Eixos Estratégicos I “Monitorizar os elementos avaliados como não estando em BEA”, II “Monitorizar a eficácia das medidas”, III “Monitorizar descritores considerados como estando em risco de não atingir o BEA”e IV “Aumentar o grau de confiança da avaliação”. Eixo I: na atualização da avaliação inicial quatro espécies (Delphinus delphis, Phocoena phocoena, Tursiops truncatus, Baleaenoptera acutorostrata) foram avaliadas como não atingindo o BEA no Continente, tendo sido definidas metas para melhoria do BEA focadas na diminuição da captura acessória de cetáceos a qual será monitorizada através de um programa específico; Eixo II: no 1º ciclo foram definidas, as medidas Medmamíferos (diminuição da captura acessória) e HOME.SIC (criação de um sítio de interesse comunitário), no Continente e Madeira, respetivamente. Eixo III: as pressões consideradas relevantes em águas nacionais incluem a captura acidental em artes de pesca, abalroamentos, perturbação resultante da atividade de observação de cetáceos, ruído e poluição (e.g. plásticos, contaminantes). Com o objetivo de monitorizar e limitar o impacto destas pressões foram definidas um conjunto de metas nas três subdivisões (ABIPT-T1-D1Cont, ABIPT-T1-D11Cont, ABIPT-T2-D11Cont, D1-AZO-MM-M1; D1-AZO-MM-M2, Meta-Azo18, Meta-Azo19, D11-AZO-M1, AMAPT-T007-D1MAD) e adotados, em concordância programas de monitorização, destacando-se no âmbito do D1 a monitorização da captura ocasional em diferentes artes e zonas de pesca e a informação recolhida através das redes de arrojamento e programas de observação de pesca dirigidos na RAA; no âmbito do D8 a análise de contaminantes em cetáceos; e no âmbito do D11 a monitorização do ruído impulsivo e contínuo. Os resultados de projetos em curso focados na avaliação da exposição e impacte destas pressões, serão considerados no âmbito do programa PT-AZO-CONT-MO-D1-DadosAdicionais; Eixo IV: a necessidade de aumentar o esforço de monitorização por forma a caracterizar e avaliar os critérios estabelecidos pela Decisão 2017/848/CE foi reconhecida nas três subdivisões tendo sido adotadas metas do tipo operacional com esse objetivo tanto no Continente como nos Açores e Madeira (ABIPT-T3-D1Cont, Meta-Azo17, AMAPT-T013-D1

Considerando os resultados da atualização da avaliação inicial e as metas estabelecidas, bem como as medidas constantes no Programa de Medidas definido no 1º ciclo de implementação da DQEM, identificaram-se como relevantes para a definição dos programas de monitorização os Eixos Estratégicos I “Monitorizar os elementos avaliados como não estando em BEA”, II “Monitorizar a eficácia das medidas”, III “Monitorizar descritores considerados como estando em risco de não atingir o BEA”e IV “Aumentar o grau de confiança da avaliação”. Eixo I: na atualização da avaliação inicial quatro espécies (Delphinus delphis, Phocoena phocoena, Tursiops truncatus, Baleaenoptera acutorostrata) foram avaliadas como não atingindo o BEA no Continente, tendo sido definidas metas para melhoria do BEA focadas na diminuição da captura acessória de cetáceos a qual será monitorizada através de um programa específico; Eixo II: no 1º ciclo foram definidas, as medidas Medmamíferos (diminuição da captura acessória) e HOME.SIC (criação de um sítio de interesse comunitário), no Continente e Madeira, respetivamente. Eixo III: as pressões consideradas relevantes em águas nacionais incluem a captura acidental em artes de pesca, abalroamentos, perturbação resultante da atividade de observação de cetáceos, ruído e poluição (e.g. plásticos, contaminantes). Com o objetivo de monitorizar e limitar o impacto destas pressões foram definidas um conjunto de metas nas três subdivisões (ABIPT-T1-D1Cont, ABIPT-T1-D11Cont, ABIPT-T2-D11Cont, D1-AZO-MM-M1; D1-AZO-MM-M2, Meta-Azo18, Meta-Azo19, D11-AZO-M1, AMAPT-T007-D1MAD) e adotados, em concordância programas de monitorização, destacando-se no âmbito do D1 a monitorização da captura ocasional em diferentes artes e zonas de pesca e a informação recolhida através das redes de arrojamento e programas de observação de pesca dirigidos na RAA; no âmbito do D8 a análise de contaminantes em cetáceos; e no âmbito do D11 a monitorização do ruído impulsivo e contínuo. Os resultados de projetos em curso focados na avaliação da exposição e impacte destas pressões, serão considerados no âmbito do programa PT-AZO-CONT-MO-D1-DadosAdicionais; Eixo IV: a necessidade de aumentar o esforço de monitorização por forma a caracterizar e avaliar os critérios estabelecidos pela Decisão 2017/848/CE foi reconhecida nas três subdivisões tendo sido adotadas metas do tipo operacional com esse objetivo tanto no Continente como nos Açores e Madeira (ABIPT-T3-D1Cont, Meta-Azo17, AMAPT-T013-D1

Considerando os resultados da atualização da avaliação inicial e as metas estabelecidas, bem como as medidas constantes no Programa de Medidas definido no 1º ciclo de implementação da DQEM, identificaram-se como relevantes para a definição dos programas de monitorização os Eixos Estratégicos I “Monitorizar os elementos avaliados como não estando em BEA”, II “Monitorizar a eficácia das medidas”, III “Monitorizar descritores considerados como estando em risco de não atingir o BEA”e IV “Aumentar o grau de confiança da avaliação”. Eixo I: na atualização da avaliação inicial quatro espécies (Delphinus delphis, Phocoena phocoena, Tursiops truncatus, Baleaenoptera acutorostrata) foram avaliadas como não atingindo o BEA no Continente, tendo sido definidas metas para melhoria do BEA focadas na diminuição da captura acessória de cetáceos a qual será monitorizada através de um programa específico; Eixo II: no 1º ciclo foram definidas, as medidas Medmamíferos (diminuição da captura acessória) e HOME.SIC (criação de um sítio de interesse comunitário), no Continente e Madeira, respetivamente. Eixo III: as pressões consideradas relevantes em águas nacionais incluem a captura acidental em artes de pesca, abalroamentos, perturbação resultante da atividade de observação de cetáceos, ruído e poluição (e.g. plásticos, contaminantes). Com o objetivo de monitorizar e limitar o impacto destas pressões foram definidas um conjunto de metas nas três subdivisões (ABIPT-T1-D1Cont, ABIPT-T1-D11Cont, ABIPT-T2-D11Cont, D1-AZO-MM-M1; D1-AZO-MM-M2, Meta-Azo18, Meta-Azo19, D11-AZO-M1, AMAPT-T007-D1MAD) e adotados, em concordância programas de monitorização, destacando-se no âmbito do D1 a monitorização da captura ocasional em diferentes artes e zonas de pesca e a informação recolhida através das redes de arrojamento e programas de observação de pesca dirigidos na RAA; no âmbito do D8 a análise de contaminantes em cetáceos; e no âmbito do D11 a monitorização do ruído impulsivo e contínuo. Os resultados de projetos em curso focados na avaliação da exposição e impacte destas pressões, serão considerados no âmbito do programa PT-AZO-CONT-MO-D1-DadosAdicionais; Eixo IV: a necessidade de aumentar o esforço de monitorização por forma a caracterizar e avaliar os critérios estabelecidos pela Decisão 2017/848/CE foi reconhecida nas três subdivisões tendo sido adotadas metas do tipo operacional com esse objetivo tanto no Continente como nos Açores e Madeira (ABIPT-T3-D1Cont, Meta-Azo17, AMAPT-T013-D1